Lindy Lillelund
Det røde kors på brystet har ført Lindy Lillelund vidt omkring, siden han første gang rejste ud for 14 år siden. En oplevelse han spændt havde ventet på i mange år.
Det var ønsket om at udføre humanitært arbejde, der fik ham til at begynde på sygeplejerskeuddannelsen i 1987. Inden da havde han i årevis rejst verden rundt med en rygsæk på ryggen. Mødet med mennesker, der levede under sværere vilkår end dem, han kendte fra opvæksten i Vestjylland, gav ham lyst til gøre en forskel ude i verden - et arbejde der nu, mange år senere, har indbragt ham Florence Nightingalemedaljen.
”Det stod meget klart for mig, at mange havde det svært og levede under svære vilkår. De mennesker ville jeg gerne være med til at hjælpe. Og så er sygeplejen en god tilgang til at lave humanitært arbejde,” fortæller han.
Stor uforudsigelighed
Lindy Lillelund har været udsendt otte gange med flere ophold i østafrikanske lande og Afghanistan. Her arbejder man under kaotiske forhold, der stiller helt andre krav til sygeplejefagligheden end arbejdet som anæstesisygeplejerske på et velordnet sygehus i Danmark.
”Der er en uforudsigelighed, som betyder, at jeg i højere grad må bruge min intuition og kreativitet. Når jer er ude, arbejder jeg mere ud fra erfaring, og hvad jeg finder rigtigt i den enkelte situation. Man må løse problemer, som de opstår, og det er ikke muligt at gå op i de samme detaljer,” siger han.
Som udsendt er han med til at gøre en forskel i det daglige sundhedsarbejde blandt udsatte og fattige mennesker. Men for Lindy Lillelund giver det også en stor glæde at sætte mere varige aftryk ved at undervise lokalt sundhedspersonale.
”Jeg var i Somalia fra 2008 til 2009, hvor jeg underviste i hygiejne og anæstesi, for det har de ikke uddannelser i. Da jeg kom tilbage i 2013, kunne jeg se, at det havde gjort forskel, da der var helt anderledes rent på hospitalet. Jeg kunne se, at de havde taget det til sig, som jeg havde lært dem, og at det havde en betydning,” siger Lindy Lillelund.
Klar igen
For at samle tankerne og holde kontakten til kolleger, familie og venner derhjemme skriver Lindy Lillelund rejsebreve, når han er udsendt. Rejsebreve, der vidner om knappe ressourcer og væbnede kampe, men også stærke mennesker og smuk natur.
Om at modtage Florence Nightingalemedaljen
”Det er en stor ære, og jeg er stolt over at være indstillet for at stykke arbejde, der har en stor værdi i sig selv. Det betyder enormt meget at blive anerkendt, når man arbejder under vilkår, hvor det er svært at måle sig med andre. ”
Og selv om Lindy Lillund har mærket mortérgranater falde i sin nærhed, frygter han sjældent for sin sikkerhed.
”Jeg er ikke nervøst anlagt og bekymrer mig ikke så meget. Jeg tror på, at det nok skal gå godt, ellers er det svært at være i,” siger han.
Efter at han blev gift i 2014 er turene blevet lidt kortere, men han har ikke været afsted for sidste gang:
”Jeg ringer, når jeg er klar igen.”
Lindy Lillelunds blå bog
- 57 år, bosat i Silkeborg.
- Uddannet sygeplejerske i 1991 og anæstesisygeplejerske i 1996.
- Har været delegeret for Røde Kors i Kenya, Sydsudan, Somalia og Afghanistan.
- Arbejder til daglig som anæstesisygeplejerske på Silkeborg Sygehus.