Mie Ravnemose Terkelsen, 38 år, er ansat på akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, og har siden 2015 været på flere udsendelser med Læger uden Grænser, MSF. Med MSF har Mie Ravnemose Terkelsen været udsendt til Pakistan i 2022-2023 i forbindelse med oversvømmelser og flygtninge. Hun har i to omgange været udsendt til Nigeria for at træne lokalt personale til at arbejde med ernæringsproblemer og kolera-epidemi. I flere omgange har Mie Ravnemose Terkelsen været udsendt til Moria-flygtningelejren på Lesbos i Grækenland. Hun har også været udsendt til Al Awda Hospital i Gaza i Palæstina. I 2015 var Mie Ravnemose Terkelsen udsendt med Forsvaret til Sierra Leone bl.a. som led i kampen mod Ebola.