Nikoline Sarsgaard Klausen
Fra midnatssol og isbjørne i det nordlige Grønland til ørkensol og selvmordsbomber i det krigshærgede Irak.
Nikoline Sarsgaard Klausen er kommet vidt omkring, men selv om hun er født med en god portion rejselyst, var det aldrig planen, at hun skulle arbejde som sygeplejerske i nogle af verdens mest ugæstfrie egne.
Da hun begyndte at studere var det andre drømme, der trak.
”Jeg ville være hjemmesygeplejerske. Det var mit mål, og det kommer jeg måske til at prøve en dag,” siger hun.
Men der kommer til at gå nogle år, før hjemmesygeplejen får glæde af Nikoline Sarsgaard Klausen. I stedet har den 30-årige sygeplejerske viet en del af sin karriere til at rejse verden rundt med Læger uden Grænser – et arbejde, der nu har indbragt hende en fornem hæder i form af Florence Nightingalemedaljen.
Arbejde i shorts og sandaler
Det var en kollega på et grønlandsk sygehus, der plantede frøet, fortæller hun:
”Han var selv på vej til en udstationering, og han spurgte mig med et smil på læben, om jeg ikke havde lyst til at arbejde i shorts og sandaler i stedet for overtrækstøj. Jeg tyggede lidt på det og besluttede mig for at gøre det.”
Beslutningen har ført hende til Sydsudan og Irak, hvor hun har ydet medicinsk nødhjælp til mennesker på flugt og i dyb fattigdom med krig og ødelæggelse lige i hælene. Men man er nødt til at glemme, at man står midt i en væbnet konflikt, når der er mennesker, der har brug for hjælp.
”Jeg er meget enig i Læger uden Grænsers værdi om, at alle mennesker har ret til lægehjælp. Det er min opgave at yde det, og så må jeg tro på, at der er andre, der sørger for min sikkerhed,” siger Nikoline Sarsgaard Klausen.
I Irak har hun blandt andet været med til at oprette mobile sundhedsklinikker nær storbyen Fallujah og lært børn om håndhygiejne. Og i Sydsudan var hun med til at vaccinere mere end 30.000 børn.
Altmuligdame i felten
Den vigtigste egenskab for en udsendt sygeplejerske er omstillingsparathed.
Om at modtage Florence Nightingalemedaljen
”Jeg bliver meget ydmyg, når jeg læser om de tidligere modtagere af medaljen, for de har alle gjort et kæmpe stykke arbejder. Selv om man jo ikke arbejder for at få medaljer, så betyder det noget at blive anerkendt.”
”Man skal kunne være “altmuligdame” ude i felten, for ofte er man den eneste sundhedsperson, folk har adgang til. Det kræver, at man har styr på den brede sygepleje, agere HR-medarbejder, bestille medicin, udbetale løn og meget mere,” fortæller Nikoline Sarsgaard Klausen.
”Det er til tider enormt hårdt, for man er på hele tiden. Men hvis man er i balance med sig selv og klar til at yde en indsats, kan man lære ekstremt meget, både fagligt og menneskeligt.”
Lige nu holder Nikoline en pause fra rejselivet, mens hun videreuddanner sig til anæstesisygeplejerske. Men hun vil bestemt ikke afvise, at hun igen en gang i fremtiden lader sig udsende.
Nikoline Klausens blå bog
- 30 år, bosat i København.
- Uddannet sygeplejerske fra Metropol i 2012.
- Udsendelser for Læger uden Grænser til Irak og Sydsudan.
- Under uddannelse til anæstesisygeplejerske, p.t. i rotationsstilling på Bispebjerg Hospital.