Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Randi Agnete Jensen

Randi Agnete Jensen er uddannet sygeplejerske i 1968 og videreuddannet som anæstesisygeplejerske i 1974. Hun har arbejdet for Røde Kors siden 1990, hvor hun blandt andet har fungeret som anæstesisygeplejerske på hospitaler for krigsofre i Afghanistans hovedstad Kabul, i Kenya for Sydsudans krigsskadede, i Pakistan for Afghanistans krigsskadede og i Somalia, Albanien og Sudan.

Derudover har Randi Jensen medvirket til at etablere sundhedsklinikker i Sierra Leone, og i Afghanistan har hun arbejdet som koordinator mellem det lokale Røde Kors, medarbejderne på Røde Kors-hospitalet og de lokale myndigheder. Hendes største opgave i Afghanistan var at arbejde med at genetablere værdige pleje- og behandlingsmuligheder for kvinder i Kabul.

I samarbejde med Lisbeth Kristensen var hun med til at opbygge børnehospitalet i Phnom Penh, hvor børnene i dag kan få gratis behandling. Mange af børnene led af eftervirkninger af nervegas, der var blevet brugt under krigen.

Lisbeth Kristensen og Randi Jensen var begge med til at koordinere opbygningen af hospitalet. Deres indsats med at skrive manualer og træne lokale sygeplejersker og læger betød, at hospitalet blev selvkørende og baseret på lokale kræfter.

Lisbeth Kristensen modtog Florence Nightingalemedaljen for sit mangeårige engagement i Røde Kors’ humanitære arbejde i katastrofeområder.

I 2003 var Randi Jensen tæt på at miste livet, da en bombe sprang i Røde Kors’ hovedkvarter i Bagdad. Trykbølgen var voldsom, at hun blev slynget i gulvet og mistede bevidstheden. Da hun kom til sig selv, gik hun i gang med at oprette et nødhospital i en nærtliggende have for at hjælpe de mange hårdt sårede efter bombeangrebet.

Artikel om overrækkelsen

Hæder til to danske ildsjæle  

Kilde

Jan René Westh. Danske modtagere af Florence Nightingale-medaljen 1920 - 2009- Ordenshistorisk Tidsskrift. Dec. 2009, nr. 35