Signe Henriette Vest

Signe Vest blev uddannet som sygeplejerske fra Ålborg Amtssygehus i 1933 med supplerende uddannelse i København. Samme år blev hun som 25-årig ansat som sygeplejerske i den østgrønlandske by Ammassalik.

Da Signe Vest ankom til Ammassalik, var der endnu ikke et egentligt sundhedsvæsen på stedet.  Hun var selv ansvarlig for hele koloniens sundhedstilstand, for medicinalkonsulenten for Grønland sendte kun en læge på visit med års mellemrum. 

Hun lærte hurtigt at tale grønlandsk, hun lærte fangstmetoder, slædekørsel med hundespand og kajaksejlads. Det var de eneste transportmuligheder, og det afgjorde ofte liv eller død, at sygeplejersken kunne komme frem. Det vakte beundring, at hun som kvinde opdrættede sit eget hundespand og i det hele taget kunne tilpasse sig den grønlandske levevis.

Indtil 1946 var Signe Vest den eneste med medicinsk uddannelse i hele området, men hun klarede at opbygge et stabilt sundhedsvæsen. Hun uddannede unge kvinder til fødselshjælpere og underviste i elementær sygepleje, og hun etablerede en registrering til bekæmpelse af tuberkulose.

I sit arbejde tog hun udgangspunkt i grønlændernes traditioner og kultur, og hun arbejdede for at skaffe grønlandsk proviant, da hun kunne se, at den lødige grønlandske kost havde stor betydning for patienterne.

I vinteren 1935-36 blev distriktet ramt af en meget alvorlig influenzaepidemi, der i løbet af tre måneder dræbte 9% af den voksne befolkning. I denne periode sled Signe Vest sig næsten op i forsøget på at bekæmpe og inddæmme sygdommen.

Epidemien efterlod 123 børn uden forældre eller forsørgere. Inspektøren for Østgrønland Ejnar Mikkelsen fik sammen med Signe Vest stablet en forsorg på benene for at sikre børnene, indtil de blev 15 år.

Sara Helms, der havde været lærer på egnen, blev på Signe Vests opfordring i 1936 tilkaldt fra Danmark for at styre børneforsorgen de to første år. Men da Helms’ stilling bortfaldt, varetog Signe Vest arbejdet ved siden af sin sygeplejerskegerning. I årenes løb blev 210 østgrønlandske børn hjulpet af forsorgen.

I 1946 blev der oprettet en distriktslægestilling i Ammassalik. Selvom det var svært for Signe Vest at indordne sig under de ikke-grønlandskkyndige læger, der var på gæstevisit i området, valgte hun at fortsætte til 1955, da hun blev tvunget til at søge sin afsked på grund af en rygskade, hun pådrog sig under en slæderejse.

Hun havde kun været borte fra Ammasalik 1938-39, hvor hun havde orlov og videreuddannede sig i Lapland og tog kurser i tuberkulosemikroskopi. Desuden var hun 1953-54 afløser i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund).

Da hun vendte tilbage til Danmark bragte hun to unge grønlændere med sig, og hendes hjem blev i de næste mange år samlingssted for uddannelsessøgende eller andre fra Ammassalik, der gæstede Danmark.

Fra 1955 var hun tilsynsførende for de grønlændere, der var hospitalsindlagte i Danmark, men trak sig af helbredsmæssige grunde tilbage i 1958.

I 1959 modtog hun sammen med Dorothea Bengtzen Florence Nightingalemedaljen for sin mangeårige indsats i Grønland.

Artikel

To sygeplejersker hædret for indsats i Grønland. Tidsskrift for sygeplejersker nr. 10 1959 side 245   

Kilde

Mette-Astrid Jessen. Signe Vest. Dansk Kvindebiografisk Leksikon