Fra sygehus til universitetshospital

I 2021 åbner Region Sjællands første universitetshospital i Køge. Mens entreprenørerne bygger, opbygger personalet samtidig en ny forsknings- og udviklingskultur inden for den kliniske sygepleje. Det er en gennemgribende kulturforandring, som involverer alle ledelseslag og gør forskningen synlig.
Resume

Ledere, udviklings- og uddannelsesansvarlige på Roskilde og Køge Sygehus har på ganske kort tid løftet arbejdet med at udvikle og styrke forskning og udvikling som integrerede og værdsatte dimensioner i hospitalets kliniske praksis på lige fod med pleje, behandling og uddannelse. Baggrunden er, at sygehuset er udpeget til at skulle være universitetshospital i Region Sjælland. I arbejdet med at forankre og styrke forskningen har fokus været på at udvikle og understøtte en patientorienteret forsknings-, udviklings- og innovationskultur under hensyntagen til, at forskning er en relativt ny praksis inden for sygeplejen og de øvrige faggrupper med mellemlange, videregående uddannelser. Kulturændringen har bl.a. krævet en gennemgribende forankring i alle sygehusets ledelseslag. Og en række aktiviteter som Journal Clubs, skrivekurser og en årlig medarbejderpris har sikret, at forsknings- og udviklingsarbejdet er blevet synligt og værdsat. Arbejdet fortsætter, men status er i dag, at Roskilde-Køge Sygehus er godt på vej mod en styrket position ved hjælp af en tydelig strategi for uddannelse, karriereveje og ledelsesmæssige prioriteringer af området. 

I januar 2012 indskrives Roskilde og Køge Sygehus’ første ph.d.-studerende sygeplejerske på Københavns Universitet. Det har længe været et ønske at få sygeplejersker i gang med at forske, men ingen enkelt afdeling har lyst, mod eller ressourcer til at stå alene med risikoen og give fuld økonomisk garanti for det treårige forløb. Derfor bliver denne første forskerstuderende finansieret via en slags kludetæppemodel, hvor knap 20 afdelinger spytter et årligt, mindre beløb i projektet i de kommende tre år. Sygehuset har et levende udviklingsmiljø, store og små projekter er i gang, og årsrapporten for sygeplejen og de andre mellemlange videregående uddannede (herefter sygeplejen og MVU) angiver, at mere end 60 projekter er i gang eller afsluttet. Samme år udgives der fra sygehuset otte publikationer fra sygeplejen og MVU, fire er faglige artikler eller bogkapitler, fire er videnskabelige artikler.

2016-1-sygehuse-2
Roskilde og Køge Sygehuse har tidligt valgt at opbygge og udvikle en forskningskultur inden for sygepleje.
I maj 2015 indleverer sygehusets første ph.d.-studerende sygeplejerske sin afhandling ved universitetet, og hun ansættes umiddelbart herefter i en stilling som klinisk sygeplejespecialist og forsker på en af sygehusets store afdelinger. Hun er nu én blandt 14 ansatte med MVU-baggrund, der enten er i gang med en ph.d.-uddannelse eller har en ph.d.-grad, og hun er ansat i en kombinationsstilling. Hun tilknyttes en mentorordning med sygehusets sygeplejefaglige forskningsleder som vejleder. En opgørelse over sygehusets publikationer for 2015 viser, at 17 videnskabelige artikler, 20 faglige artikler eller bogkapitler og en bog er udgivet fra sygeplejen og MVU.

I denne artikel beskrives, hvordan vi sammen med sygehusets ledere, udviklings- og uddannelsesansvarlige har arbejdet målrettet fra et novicestadium til et kompetent niveau i forhold til opbygning af forsknings- og udviklingskultur inden for sygeplejen og MVU.

Aarhus Universitet viste vejen

Viden betragtes i dag som udgangspunktet for løsning af nogle af samfundets vigtigste udfordringer. Forskning er ikke noget, der kun finder sted på universiteterne, hvorfor organisering og ledelse af forskning og udvikling i stigende grad er blevet vedkommende i andre institutioner og professioner, herunder i sundhedssektoren og sygeplejen (2).

Siden oprettelsen af kandidatuddannelsen i sygepleje på Aarhus Universitet i 1990 og bachelorgraden i grunduddannelsen har fokus på akademisering og opbygning af forsknings- og udviklingskompetencer taget fart. Først på uddannelsesinstitutionerne, derefter i miljøer omkring universitetshospitalerne, senest på regionale hospitaler og i noget mindre grad primærsektoren. På hospitalsniveau har organiseringen været præget af individuelle og spredte initiativer. Nogle steder har man haft en overordnet sygeplejefaglig strategi for forskning og udvikling. Eksempler på dette er Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der gennem flere år har arbejdet målrettet med udvikling og implementering af evidensbaserede kliniske retningslinjer samt klinisk sygeplejeforskning (3).

Et andet eksempel er Aalborg Universitetshospital, der med oprettelsen af Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje i 2000 har udviklet et blomstrende miljø i tæt samarbejde mellem hospital og universitetet. Andre steder er organiseringen knyttet til specialer og tværfaglige forskningsenheder, der ofte er lægefagligt ledet (4). Der eksisterer i dag ikke noget formelt nationalt netværk mellem forskningsenhederne eller forskningslederne med sygeplejefaglig baggrund.

Sundhedsforskningen skal styrkes

Det er Region Sjællands forskningspolitik, at der skal forskes i alle specialer, at der er behov for styrkelse af tværfaglig og tværsektoriel forskning, og at der skal gøres en særlig indsats for at fremme forskning inden for MVU-området.

I tillæg til den overordnede regionale politik har det enkelte sygehus sin egen strategi for forskning og kompetenceopbygning.

Region Sjælland har ikke noget universitet med et sundhedsfagligt fakultet, hvilket præger omfanget og organiseringen af forskning og udvikling, der varierer meget fra den ene hospitalsmatrikel og afdeling til den anden. Regionen er ved at bygge sit første universitetshospital, der skal stå klart i 2021 i Køge. Med universitetshospitalet følger en langt større forskningsforpligtelse indenfor og på tværs af alle specialer, hvorfor der allerede nu pågår en regional og lokal opprioritering af forskning.

I dag eksisterer der fem sygehuskomplekser med hver sin ledelse i regionen (Nykøbing, Næstved-Slagelse-Ringsted, psykiatrien, Holbæk og Roskilde-Køge). På alle disse sygehuse er der i dag udpeget sygeplejefaglige nøglepersoner og ledere, der er ansvarlige for at understøtte forskning og udvikling inden for sygeplejen og MVU. 
 

Debat
  • Hvordan vil I beskrive forsknings- og udviklingskulturen på jeres arbejdsplads?
  • Hvad gør I med faglig viden eller erfaring, som kolleger kunne have glæde af at kende?
  • Hvad skal der til, for at I opsamler, systematiserer og deler denne viden med hinanden og med andre?

I Region Sjælland samarbejdes med alle relevante universiteter, og inden for sygeplejen er der aktuelt forskerstuderende indskrevet på Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Lunds Universitet samt Universitetet i Bergen.

Der eksisterer et regionalt ledet MVU-forskningsnetværk, hvor alle med interesse for forskning mødes tre-fire gange årligt. Netværket omfatter også forskningsaktive medarbejdere fra University College Sjælland. Medarbejdere med MVU-baggrund har mulighed for at søge den regionale forskningsfond om stipendier og støtte til projekter. Ansøgninger til fonden vurderes af et forskningsfagligt udvalg, der efterhånden omfatter en mindre gruppe forskere med sygeplejefaglig baggrund. Projekter, der anvender kvalitative metoder, tildeles som regel mindst en bedømmer med kvalitativ metodeindsigt.

Regionens første universitetshospital

Roskilde og Køge Sygehus står i dag over for den store og spændende udfordring både at skulle bygge et konkret universitetshospital og at udvikle og understøtte en patientorienteret forsknings-, udviklings- og innovationskultur på højeste niveau inden for alle fagområder. På Roskilde-Køge Sygehus valgte man tidligt at satse på at etablere, opbygge og udvikle en forsknings- og udviklingskultur inden for sygepleje og MVU ved bl.a. at ansætte en sygeplejefaglig forskningsleder.

Ambitionen var omfattende, idet det både var forsknings- og udviklingskulturen inden for sygeplejen og MVU-området i hele organisationen, der var i fokus, formuleret på følgende måde: ”Grundtanken i arbejdet er, at forskningskulturen skal være konstruktiv, kreativ, inkluderende og synlig på alle niveauer” (2).

Der har ikke tidligere været tradition for forskning inden for MVU-området, det var derfor nødvendigt med et stærkt strategisk fokus på området.

Forskningskultur forankret hos lederne

Det er velkendt, at såfremt kulturændringer initieres udelukkende top-down, vil de fleste organisationer reagere med forandringsimmunitet, og meget lidt vil reelt ændres i praksis. Af den grund bygges arbejdet med forsknings- og udviklingskultur inden for MVU-området på Roskilde og Køge Sygehus på praksisforskning og aktionslæring, hvis grundantagelser er, at for at forandring, læring og ejerskab kan finde sted og udvikles i praksis, skal praksis og klinikere involveres i den samlede proces (5).

Arbejdet har derudover været kendetegnet af en konstruktiv og kreativ tilgang til forsknings- og udviklingskultur, idet det anerkendes, at en lokal konkretisering af, hvordan man forstår og griber opgaven an, er nødvendig (6).

Kulturarbejdets hovedaktører er de klinisk udviklingsansvarlige, mellemlederne, de kliniske specialister, afdelingslederne, forskningslederen og vicedirektøren. Disse aktører har forskellige, men tilgrænsende ansvarsområder, se tabel 1. Repræsentanter for hver gruppe samt for ph.d.-studerende med MVU-baggrund samles fire gange årligt i det tværfaglige forsknings- og udviklingsforum, hvor sygehusets forskning og udvikling følges, debatteres, initieres, og hvorfra der udgår fælles arbejder og initiativer f.eks. beskrivelse af karriereveje, iværksættelse af tværgående undersøgelser med fokus på barrierer og muligheder for forskning og udvikling, workshops eller temadage med fokus på forskning og udvikling. 

Forskningen gøres synlig

Når vi understreger, at forsknings- og udviklingskulturen skal være synlig, skyldes det dels et ønske om at dele den viden og de erfaringer, der skabes i organisationen, dels at vi gerne vil profilere sygehuset og bidrage til vidensudvikling på området, men også en erkendelse af, at flere udviklingsarbejder aldrig dokumenteres. På den baggrund eksisterer der i dag en række initiativer, der understøtter dette.

Vi har årligt et stort tværfagligt symposium, hvor projekter præsenteres via oplæg og posterpræsentationer. Her uddeles også prisen ”Nordstjernen”, der gives til en medarbejder, som har gjort sig særligt bemærket i forhold til udviklings- og forskningsarbejde med betydning for patientforløbet.

Støtte via sygehusets tværfaglige uddannelsespulje til medarbejdere, der tager diplom, master- eller kandidatuddannelser, betinges af, at disse medarbejdere fremlægger deres afsluttende projekter, afhandlinger eller specialer på en af to årlige temaeftermiddage.

Alle projekter uanset størrelse og omfang forventes dokumenteret enten via ovennævnte initiativer og/eller via præsentation af projekter på regionale, nationale eller internationale konferencer samt publicering af faglige eller videnskabelige artikler. 

Når forventninger er høje, er det nødvendigt med et veludviklet støttesystem, ikke mindst når det handler om at skrive artikler. På denne baggrund er der udviklet et regionalt skrivekursus, hvor deltagere, der har gennemført et udviklings-, forsknings- eller uddannelsesprojekt, og som ikke har anden vejledning til rådighed, modtager sparring til at gennemføre skrivning af en artikel (7,8).

Samtidig med at lederne er blevet opfordret til at formulere forventninger om publicering, er det blevet klart for mange, at det har stor værdi, at det på denne måde bliver synligt, hvad der arbejdes med i afdelingerne. Ikke alle ledere har erfaring med at skrive selv, og på den baggrund har flere taget initiativ til at skrive alene eller sammen med udviklings- og/eller forskningsaktive medarbejdere, hvilket har resulteret i flere publicerede artikler. 

Vi har haft fokus på Journal Clubs, som er en blandt flere metoder til at fokusere på forskning og udvikling, og vi har i den forbindelse støttet udviklingen af en regional Journal Club for ledere, Journal Club for vejledere til sygeplejestuderende samt et Journal Club-faciliteringskursus for klinisk udviklingsansvarlige (9).

Da erfaringer med kulturarbejde i sundhedsvæsenet af den slags, vi beskriver her, sjældent dokumenteres, har det været et bærende princip i vores arbejde, at i det omfang vi kan forske i det og beskrive det, skal vi gøre det. Derfor udgiver vi fortløbende videnskabelige artikler, der trækker på teorier og metoder med rødder i humaniora og samfundsvidenskaben, og vi forsøger, så vidt det er muligt, samtidig at beskrive vores arbejde i faglige artikler og andre præsentationer på måder, der er mere tilgængelige, end videnskabelige artikler er.

På baggrund af erfaringer fra et andet dansk aktionslæringsprojekt i klinisk praksis (10), der viste, at bøger har en særlig vigtig og symbolsk betydning, har regionen initieret udgivelse af en bogserie ”Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis”, hvori artikler skrevet specifikt til bøgerne samt artikler, der er udkommet andre steder med samme fokus, samles, udgives og stilles gratis til rådighed for alle med interesse i vores arbejde. Bøgerne trykkes i et meget lille oplag, hovedsagelig til fagbiblioteker, forfatterne og de kliniske afdelinger i regionen. Herudover udgives de som e-bøger, som alle frit kan downloade via Den Regionale Forskningsenheds hjemmeside.

2016-1-sygehuse-tabel1

Forskning igangsat på kort tid

På meget kort tid er det lykkedes for Roskilde og Køge Sygehus at få sat forskning inden for sygeplejen og MVU i gang, og vi favner bredt temamæssigt, metodisk og teoretisk. Det illustreres af et blik på nogle af sygehusets forskere, herunder deres universitære tilknytninger, aktuelle forskningsprojekter og de metoder, de primært anvender, se tabel 2.

Med sådan en bredde er vi sikret, at vi som samlet sygehus har kompetencer, der gør os relevante som vejledere og som samarbejdspartnere for andre forskere, ikke kun i hospitalsregi, men også på universiteter og professionshøjskoler. I Patricia Benners berømte arbejde om klinisk kompetenceudvikling fra novice til ekspert (1) hedder det bl.a.: ”Hvis vi ikke ved, hvem vi er, eller hvad vi har at gøre med nu, lægger vi os selv en alvorlig hindring i vejen for at blive det, vi ønsker.”

2016-1-sygehuse-tabel2På Roskilde og Køge Sygehus ønsker vi fortsat at udvikle og styrke forskning og udvikling som integrerede og værdsatte dimensioner i klinisk praksis på lige fod med pleje, behandling og uddannelse.

Sagt på en anden måde: Vi ønsker også her at bringe alle sygeplejens virksomhedsområder i samspil ved at udføre forskning og udvikling i sygepleje, ved at lede forskning og udvikling i sygepleje, ved at formidle forskning og udvikling i sygepleje og ved at udvikle forskning i sygepleje. 

Referencer

  1. Benner P. Fra novice til ekspert – mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. København: Munksgaards Forlag; 1995.
  2. Hølge-Hazelton B. Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis – etablering, opbygning og udvikling. I: Hølge-Hazelton B, red. Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis. Region Sjælland, 2014.17-26.
  3. Rydahl-Hansen S, Mathiassen A-K, Schmelling W. Kunsten at udvikle en evidenskultur baseret på faglig ledelse. Sygeplejersken 2012;(8):68-72.
  4. Danielsen AK, Herling SF, Wilenius L, Raven K. Tværfaglige forskningsenheder, der gavner ph.d.-studerende. Sygeplejersken 2013;(9):72-5.
  5. Kjerholt M, Sørensen OT. Forsker og leder udvikler praksis sammen. Sygeplejersken 2013; (9):76-9.
  6. Grøn L. Egenomsorg – et grænseobjekt i kronikeromsorgen. Klinisk Sygepleje 2011; (4):13-24.
  7. Thomsen TG, Hølge-Hazelton B. Documenting evidence-based practice: developing a tailored writing course for practitioners. Nordic Journal of Nursing Research 2014; Vol. 2/34:33-7.
  8. Hølge-Hazelton B, Thomsen TG, red. Forsknings- og udviklingskultur, fra projekt til publikation. Region Sjælland 2015.
  9. Larsen FR. Ravnholt MM, Hølge-Hazelton B. Establishing a course in how to facilitate journal clubs. Opportunities and barriers. Nordic Journal of Nursing Research 2015;(35)1:29-37.
  10. Hølge-Hazelton B. Red. Den Unge med kræft. Et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Aarhus Universitetshospital; 2009. 
Abstract

Hølge-Hazelton B, Friis SL: Research and development strategy transforms general hospitals into university hospital

The article describes how nurses, in cooperation with hospital managers, development and education officers at the general hospitals of Roskilde and Køge, undertook a project to boost research and development as integrated and valued dimensions of clinical nursing practice on an equal standing with patient care, treatment and education. 
The focus is and has been to develop and support a patient-oriented research, development and innovation culture while taking into account the fact that research is a relatively new phenomenon within nursing and other professions based on medium-cycle higher education.
While the mission is continuous, the situation is currently such that nurses are well on the way to achieving stronger standing by virtue of a well-defined strategy, education, career paths and management priorities. 

Keywords: Research culture, capacity-building, development, research.

 

Emneord: 
Forskning