Fag & Forskning
Patienter og pårørende er trygge
Toks II: Observationssystemet og den standardiserede beslutningsstøtte, der skal sikre tidlig opsporing af kritisk sygdom, er blevet en del af det fælles sprog på afdelingen.
Fag & Forskning 2016 nr. 3, s. 18-19
Af:
Maya Bille, Journalist
Bip, bip, bip. Pulsslag med en frekvens på 82 høres i en fast rytme fra monitoren, der hænger på væggen bag sengen. En blodtryksmålermanchet er spændt fast om patientens arm, og en iltmåler sidder på pegefingeren. Ved siden af står sygeplejerske Mette Riisberg Evald og noterer værdierne i den elektroniske patientjournal (EPJ) via en bærbar computer.
Hun er kvalitetskoordinator og står for patientsikkerheden på Fælles Akutafdeling (FAA) på Aarhus Universitetshospital (AUH).
"Det her er jo kun en lille del af TOKS-redskabet. Det vigtigste er refleksionen og den systematiske handling på den totale TOKS-score," forklarer hun hurtigt.
Når Mette Riisberg Evald står ved sengekanten og måler vitalparametre på patienten, er det blot det første skridt i processen for Tidlig Opsporing af akut opstået Kritisk Sygdom, i daglig tale på FAA, AUH, kaldet TOKS. Observation og måling af vitalparametre er sat i system.
Når Mette Riisberg Evald taster patientens vitalparametre ind, kan et grafisk skema illustrere, at hverken puls eller blodtryk ligger uden for normalen, og de får derfor hver en score på nul. Når patienten ligger på FAA, betyder det, at patienten fortsat skal have målt værdier tre gange i døgnet.
Patienten er, inden Mette Riisbergs observation, blevet vurderet af en læge, der har ordineret, hvor højt patientens totale TOKS-score må ligge, og hvor hyppigt patienten skal have målt værdier.
"Vi kan f.eks. have Ruth, der skal have målt vitalparametre seks gange i døgnet, og som maksimalt må have en total TOKS-score på 3. Jeg vil helt systematisk måle vitalparametre hver fjerde time, medmindre patienten frembyder uventede symptomer, eller jeg med mit kliniske skøn vurderer, at der er brug for at måle patientens vitalparametre her og nu.
Hvis så patientens totale TOKS-score er fire, kontakter jeg en læge, som kommer og tilser patienten. Patientens kliniske tilstand bliver lægefagligt vurderet, og eventuelle tilføjelser til igangværende behandling iværksættes."
Standardisering skaber fælles sprog
Observationssystemet og den standardiserede beslutningsstøtte, der skal sikre tidlig opsporing af kritisk sygdom, er blevet en del af det fælles sprog på afdelingen, fortæller Mette Riisberg Evald:
"Til forskel for tidligere så er der sket en standardisering, alle kender redskabet, alle kender algoritmen, og alle taler det samme sprog. "Hvor hyppigt skal patienten TOKS’es, hvad er patientens tilladelige TOKS-score." Det er blevet en del af vores hverdagssprog."
Mette Riisberg Evald oplever, at systemet er et godt redskab:
"Det hjælper os til refleksion. Det giver anledning til at stoppe op og reflektere tværfagligt sammen med en læge. Hvordan har patienten det? Hvorfor stiger patientens blodtryk, eller hvorfor daler patientens bevidsthedsniveau, skal der iværksættes yderligere udredning eller behandling? Er der brug for tættere observation osv." siger hun.
Mette Riisberg Evald har også en klar fornemmelse af, at systemet skaber mere sikkerhed for patienterne: "Vi gør patienter og pårørende trygge i og med, at der bliver holdt godt øje med den syge i vores afdeling," forklarer hun.
Afdeling foretog lokal implementering
- Lav en analyse af afdelingens arbejdsgange og patientkategorier, og undersøg, hvordan systemet for tidlig opsporing af kritisk sygdom bedst anvendes på jeres afdeling, så det skaber mening og sikkerhed lokalt.
- Sørg for, at implementeringen af systemet for tidlig opsporing af kritisk sygdom er forankret hos ledelsen, så både medarbejdere og ledelse taler det samme sprog.
- Træn i at bruge systemet løbende, så I er sikre på, at alle medarbejdere har kompetencerne til at bruge systemet.
- Husk, at systemet aldrig kan stå alene og virker først understøttende for patientsikkerheden, når det anvendes i samspil med det kliniske skøn.
"En patient, der har en total TOKS-score på nul, skal ifølge TOKS-redskabet have målt vitalparametre én gang i døgnet. Det gør vi ikke i vores afdeling, fordi vi observerer akut indlagte patienter i en uafklaret fase.
Så her får patienter med en total TOKS-score på nul målt værdier (bliver "TOKS’et") tre gange i døgnet. Og ligesom at man skal tilpasse standardiseringerne til den enkelte afdeling, skal man også bruge sit kliniske skøn og have øje for den enkelte patient.
"Der foregår jo altid en tværfaglig dialog og en lægefaglig vurdering af patientens tilstand.
I relation til TOKS kan det f.eks. være okay, at fru Hansen har en høj score på 5 i den akutte fase, men det er klart, når patientens behandling får effekt, afspejles dette i patientens TOKS-score, og derfor må der laves en observationsplan (TOKS-ordination), der kun gælder for to timer," forklarer Mette Riisberg Evald.
FAA har i 2015 haft særligt fokus på de kliniske redskaber, som anvendes i afdelingen, hvor TOKS-redskabet er et af dem. Derfor blev der foretaget en analyse af afdelingens arbejdsgange, patientgrupper, personalekompetencer osv., og TOKS-redskabet blev re-implementeret. Der blev f.eks. udarbejdet omfattende læringsmateriale for brugen af TOKS-redskabet i afdelingen.
"Der blev sat særlig fokus på den elektroniske dokumentation i EPJ.
Analyserne og den lokale implementering skabte en bevidsthed om, at det er vigtigt at holde den enkeltes TOKS-kompetencer ved lige. Især på grund af de udfordringer, der er forbundet med selve dokumentationsdelen i TOKS-redskabet, efter at det er blevet elektronisk", fortæller Mette Riisberg Evald, som var med til at foretage analyse og implementering på afdelingen.
På FAA sørger de for at vedligeholde kompetencer f.eks. ved hjælp af simulationstræning:
"Vi sørger for at give følgeskab til nyansatte, hvor de sammen gennemgår læringsmaterialet," oplyser hun.