God kemi giver bedre behandling

Psykiatri I: At en psykiatrisk patient har indflydelse på, hvem behandleren er, kan afværge kritiske situationer og give bedre behandling.

2016-4-ny-praksis-psykiatri-esben-sandvik-toender
Både patienter og personale oplever, at resonans har en stor betydning i psykiatrien, og at det har stor betydning for patientens forløb, om man samarbejder med de rigtige behandlere, forklarer Esben Sandvik Tønder.
Foto: Henrik Frydkjær
Der er ikke noget nyt i, at den usynlige kemi mellem mennesker har stor betydning for, hvordan vores relationer er til hinanden. Det nye er derimod, at psykiatrien sætter fokus på, at patienten skal have indflydelse på, hvilke behandlere der omgås patienten.

Cand.mag. Esben Sandvik Tønder har undersøgt betydningen af, at patient og behandler svinger godt med hinanden, altså om der er god kemi mellem dem. Det kaldes også resonans, og begrebet er hentet fra musikkens og fysikkens verden, hvor resonans betyder "med-svingning".

"Min undersøgelse viste, at både patienter og personale oplever, at resonans har en stor betydning i psykiatrien, og at det har stor betydning for patientens forløb, om man samarbejder med de rigtige behandlere," forklarer Esben Sandvik Tønder.

Han er projektleder på Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri.

Som eksempel interviewede han i undersøgelsen en patient, som havde fået en behandlingsdom, fordi han under en tidligere indlæggelse havde været voldelig over for en behandler.

"Det var netop en behandler, som han ikke fungerede med. Patienten mente, at hvis han var blevet matchet med en behandler, som han kunne godt sammen med i en situation, hvor han var i krise og havde det virkelig dårligt, så troede han ikke, at det var endt med vold og en dom, som han nu afsoner."

En anden patient oplevede under et fireårigt behandlingsforløb, at hun slet ikke havde kemi med sin behandler. Men selv om hun efterspurgte at få en anden behandler, blev hun ikke lyttet til:

"Patienten vurderede selv, at det var afgørende for, at hun ikke fik noget ud af det fireårige forløb andet end gratis medicin. Her spilder man mange ressourcer, både patientens, behandlerens og samfundets," påpeger Esben Sandvik Tønder.

Metode
  • Psykiatrisk Center Ballerup: Observationsstudie over fire halve og en hel dag samt fire semistrukturerede interviews med patienter og fire med behandlere.
  • Bostedet Orion i Hillerød: Tre semistrukturerede interviews med beboere og fire med medarbejdere samt et fokusgruppeinterview med fire medarbejdere.
Resultater

Både personale og patienter eller beboere pegede på, at resonans og patientens eller beboerens mulighed for indflydelse på matchningen kan have stor betydning for samarbejdet.

Når relationer er resonante, får personalet lettere ved at bringe deres faglighed i spil, og samarbejdet har bedre betingelser, både i kritiske situationer og ved længerevarende forløb.

Idéen til at anvende resonans har Esben Sandvik Tønder hentet fra socialpsykiatrien, hvor man i flere kommuner har haft gode erfaringer med at arbejde med resonans og matchning af patienter og personale.

Har oplevet tvang på egen krop

Esben Sandvik Tønder er ansat som én ud af en række medarbejdere med en brugerbaggrund som tidligere psykiatrisk patient.

Ud over sin akademiske baggrund bruger han derfor erfaringer fra sin patientbaggrund i sit udviklingsarbejde indenfor psykiatrien. En model, som er hentet fra England og USA, hvor de såkaldte "peers", ligemænd, er meget brugte.

Han har selv været udsat for tvang under indlæggelser og har oplevet, hvad det kan betyde, hvis personale og patient ikke svinger sammen.

"Under indlæggelser har min erfaring været, at kvaliteten af relationerne til personalet er langt vigtigere end personalets faglige profil, dygtighed, eller hvilke metoder de anvender, når det handler om at deeskalere en opkørt situation og undgå tvang."

Bæltefikseringer skal bringes ned

På Psykiatrisk Center Ballerup, hvor Esben Sandvik Tønder netop arbejder med at styrke brugerperspektivet i projektgruppen for "Projekt Bæltefrit Center", inddrager man patienterne i valget af samarbejdspartnere, især under kritiske situationer.

Helt konkret har man indarbejdet spørgsmålet "Er der personale, som du samarbejder særligt godt med?" i en samarbejdsaftale, som patienten udfylder under indlæggelsen. Samarbejdsaftalen er et værktøj, der skal gøre behandlingen mere "recovery-orienteret".

"Recovery-orienteret vil bl.a. sige, at patienten er i centrum og er med til at tage vigtige beslutninger omkring sin egen behandling.

Samarbejdsaftalen skal forebygge tvang og bæltefiksering og har til formål at bruge patientens egen viden mere aktivt, så patienten undgår at få det dårligt og bliver behandlet bedst muligt i kritiske situationer," fortæller Esben Sandvik Tønder.

Arbejdet med resonans bygger videre på indsatsen for en mere recovery-orienteret psykiatri og har, ifølge Esben Sandvik Tønder, nedsat antallet af kritiske situationer.

"Hvis man skal have indflydelse på beslutninger omkring sin egen behandling, er en af de vigtige beslutninger, hvem man samarbejder med. Derfor er kemien mellem patient og behandler vigtig at få i spil i forhold til brugerindflydelse," forklarer Esben Sandvik Tønder.

På bostedet Orion i Hillerød, hvor undersøgelsen også fandt sted, vælger beboerne selv, hvilke medarbejdere der skal være i netværket omkring dem.

2016-4-ny-praksis-psykiatri-grafik

Læs også: Kan virke forløsende at komme patienten i møde

Litteratur 

Freiesleben M. (2014). Når fagligheden spiller andenviolin. Social Kritik, 138, 16-23. Lorentzon L. (2014). Resonansen, det livgivende i relationen. Social Kritik, 138, 6-13.

Emneord: 
Psykiatri