Lommekort sikrer patienten under operationer

Patientsikkerhed I: Et redskab til at strukturere overlevering af informationer ved afløsning under operationer skal give større patientsikkerhed.

susanne-friis-soendergaard
Det er nødvendigt, at overleveringen af en patient sker fuldstændig struktureret, så der ikke går informationer tabt om patientens identitet eller de sygeplejefaglige opgaver, der foregår omkring patienten, forklarer Susanne Friis Søndergaard.
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Skal patienten opereres på højre eller venstre side? Sidder der pårørende og venter på, at operationen er færdig? Har patienten allergi? Det er blot nogle af de informationer, der er vigtige at få overleveret fra den ene sundhedsprofessionelle til den anden, når en afløsning foregår under en operation. 

Derfor har man på anæstesi- og operationsafdelingen, Regionshospitalet Viborg, udviklet et overleveringsredskab, der skal øge patientsikkerheden. Redskabet, kaldet PAS, er et lommekort med punkter, der strukturerer de informationer, som er vigtige at huske, når patienten bliver overleveret. 

Det lyder simpelt, men det har været en omfattende proces, der har ført til, at siden januar 2015 har man på Regionshospitalet i Viborg brugt lommekortet PAS i daglig praksis ved 90 pct. af alle overleveringer under operationer.

Ifølge sygeplejerske og ph.d.-studerende Susanne Friis Søndergaard, som står bag projektet, er kortet en nødvendighed.

”Der er behov for, at overleveringen sker fuldstændig struktureret, så der ikke går informationer tabt om patientens identitet eller de sygeplejefaglige opgaver, der foregår omkring patienten,” forklarer hun.

Susanne Friis Søndergaard har arbejdet som operationssygeplejerske i mere end 20 år og har stået for at udvikle det nye værktøj sideløbende med sine ph.d.-studier. 

”Videnskabelig litteratur viser, at der er en klar sammenhæng mellem struktureret overlevering og patientsikkerhed. Et eksempel på uheldige konsekvenser af ustrukturerede overleveringer kunne være en patient, der bliver opereret i den forkerte side,” siger Susanne Friis Søndergaard.

PAS er en forkortelse for ”Patient, Aktiviteter og Surroundings”, der udgør tre overskrifter på kortet. I alt er der oplistet 16 punkter fordelt på de tre overskrifter. I en dialog mellem to fagprofessionelle gennemgås punkterne som en huskeseddel, når det formelle ansvar for patienten overleveres. 
 

Metode

  • Et litteraturstudie af sammenhængen mellem strukturerede overleveringer og patientsikkerhed.
  • Et observationsstudie af hverdagspraksis: 22 overleveringer under forskellige operationstyper.
  • Udvikling af redskabet ved en todages kreativ konference. 
  • Implementeringsproces, hvor tre sygeplejersker blev benyttet som ambassadører.

Resultater
Lommekortet PAS er en implementeret del af hverdagspraksis på afdelingen og benyttes ved 90 pct. af afløsninger under operationer.

Betydning for praksis
Lommekortet sikret en fuldstændig struktureret overlevering af en patient, så ingen informationer om patienten går tabt.

Susanne Friis Søndergaard forklarer indholdet i de tre hovedpunkter:

”Først gennemgås informationer knyttet til patienten, f.eks. CPR-nummer, detaljer om indgrebet, patientens tilstand, og om der er pårørende, som venter. Dernæst gennemgås detaljer om selve operationen under punktet ”aktiviteter”. Det sidste punkt ”surroundings” er alt det, som ikke har med patienten eller operationen at gøre. F.eks. at man bliver afløst igen om en halv time, når frokostpausen er ovre,” fortæller Susanne Friis Søndergaard.

I de fleste tilfælde tager det 1-2 minutter at overlevere informationerne, dog ved mere vanskelige indgreb kan det tage 5-6 minutter. Den tid bruger en sygeplejerske også på overleveringen uden PAS.

Nøglepersoner blev brugt til implementering

Udover at gennemgå den videnskabelige litteratur på området sammen med en gruppe sygeplejersker indsamlede Susanne Friis Søndergaard data om, hvad der er betydningsfuldt, når patienten overleveres. Med udgangspunkt i den kliniske praksis, der allerede var på afdelingen, blev i alt 22 overleveringer observeret af tre basissygeplejersker, der blev uddannet som observatører. 

”Selve udviklingen af redskabet foregik over to dage, hvor vi otte personer fjernede os fra hverdagspraksis og arbejdede i en kreativ proces med de fund, vi havde fra litteraturgennemgangen og observationsstudiet,” beretter Susanne Friis Søndergaard. 

Det helt afgørende for implementeringen var udvælgelse af nøglepersoner, der skulle stå for processen.

”Vi udvalgte tre sygeplejersker på baggrund af, at de normalt var dem, som blev hørt på af de andre kollegaer. I løbet af implementeringsperioden på tre måneder var de tre sygeplejersker hele tiden i tæt dialog med afdelingens ledere om implementeringen,” forklarer Susanne Friis Søndergaard. 

Projektet har også resulteret i et særligt felt i den elektroniske patientjournal, som afkrydses, når overleveringen er sket ved hjælp af PAS. Hvis ikke PAS har været brugt, f.eks. ved akutte operationer, er der mulighed for bagefter i patientjournalen at skrive en forklarende note.

”Det er meget svært at få lov til at ændre på opsætningen i den elektroniske patientjournal, så det var en kæmpe sejr, da det lykkedes at få det særlige afkrydsningsfelt,” konstaterer Susanne Friis Søndergaard.  

Læs også: Vi kommer omkring alt, der er vigtigt at overlevere

2017-1-ny-praksis-patientsikkerhed-grafik

Emneord: 
Patientsikkerhed