Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Patienterne får sensualitetslektier med hjem

Vulvodyni II: Sygeplejerske og sexologisk counsellor Gitte Vittrup hjælper vulvodyniramte med at håndtere deres smerte og at opnå at have samleje med få eller ingen smerter.

Fag & Forskning 2017 nr. 2, s. 18-19

Af:

Maya Bille, journalist

2017-2-vulvodyni

”Hvordan går det med dig? Får du givet dig tid til dig selv?”

Sygeplejerske og sexologisk counsellor Gitte Vittrup sidder overfor en yngre kvinde, som er i behandling for smertesyndromet vulvodyni. En diagnose, der de senere år har givet anledning til et særligt samarbejde mellem læger, sexologer og fysioterapeuter på vulvaklinikker flere steder i landet.

Som klinisk sexolog og gynækologisk sygeplejerske med mere end 20 års erfaring står Gitte Vittrup for den del af den multidisciplinære behandling, der indebærer samtaleterapi og psykoedukation; et aspekt i behandlingen af vulvodyni, der i hendes seneste kvalitetssikring har vist sig at have god effekt. Siden 2009 har adskillige kvinder og par været inde og ude ad døren til hendes kontor på Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring for at blive behandlet for den smertefulde lidelse.

3 gode råd
  1. Vær ikke bange for samtalen om seksualitet, den kan være afgørende for den enkelte patient.
  2. Brug de to første trin af PLISSIT-modellen. P for permission – tilkendegivelse af, at det er OK at tale om det seksuelle. LI for Limited information – begrænset information. Brug den viden, du har, f.eks. om, at kvinder med smerter ofte trækker sig fra intim kontakt og nærvær med deres partner, og at du ved, at det er muligt at få hjælp. 
  3. Vær opmærksom på muligheden for at henvise til vulvaklinikker eller lignende specialiserede klinikker.

Find liste over vulvaklinikker på Dansk Selskab for Vulvalidelsers hjemmeside www.dsvl.dk

Patienterne sætter selv mål for behandling

Gruppen af kvinder, som får konstateret vulvodyni, er bred, men Gitte Vittrup har oplevet, at en del af især de unge kvinder har et stort kontrolbehov. ”Det kan være svært at tale om det, der sker herfra og ned,” siger hun og holder hånden ud fra midten af maven. 

Via samtalerne og psykoedukationen lærer hun kvinderne om deres krop, om at turde være i en seksuel kontekst, og hvordan de kan lære at håndtere smerten. Hun guider dem i at arbejde med deres mål for behandlingen. Mål, de selv definerer.

”Når patienterne kommer her, så er de selv med til at sætte målet for behandlingen. Det kan selvfølgelig justeres op og ned undervejs, men det er patienterne selv, som ved første samtale giver et bud på, hvad de gerne vil have ud af behandlingen,” forklarer Gitte Vittrup. 

Målet for patienterne er ikke nødvendigvis at være fuldstændig smertefri, men f.eks. at kunne have samleje med et minimum af smerter og opnå bedre kommunikation og være intim med sin partner, forklarer hun. 

Partner er også med til konsultation

Det er ikke kun enlige kvinder, som sætter sig ved det lille mødebord klemt ind på Gitte Vittrups kontor. Når kvinden i behandling har en partner, er partneren i udgangspunktet altid med til samtalerne. Og det er også med partneren ved sin side, at kvinden kan opnå det bedste resultat, fortæller Gitte Vittrup. 

”Det er vigtigt at have partneren med. For det er i partnerskabet, at problemet er opstået, og det er i partnerskabet, at man bedst løser et seksuelt problem. Manden skal forstå, hvad den her smerteproblematik gør ved ønsker om sex, lyst og nærvær, og hvordan han kan hjælpe det på vej.”

Læs også: Pallette af behandlinger hjælper vulvodyniramte

Gitte Vittrup spørger åbent og uformelt og til mere end det seksuelle. På midten af bordet mellem hende og patienten ligger en illustration af ”trivselstrekanten”. Ordene partner, samfund og familie fylder lige meget på hver side. Børn, arbejde og uddannelse kan nemlig være med til at påvirke, hvordan parforhold og seksuallivet har det, og hvordan der kan arbejdes med det, forklarer hun:

”Mange par bliver helt lettede, når vi tager fokus væk fra samleje. De skal i stedet fokusere på at være intime og kærlige. Parrene kan ofte mangle disse elementer i deres parforhold, da de forbinder det med, at det lægger op til samleje, som pga. kvindens smerter kan være problematisk."

Det fysiske og psykiske spiller sammen

Gitte Vittrup giver patienten lektier for. Den enlige kvinde skal f.eks. øve sig i at indføre stave af forskellig størrelse i vagina. Par bliver eksempelvis introduceret til en sensualitetsøvelse, hvor samleje ikke er tilladt, og de får til opgave at gå hjem og arbejde på at have fokus på intimitet i parfoldet og øve sig i at give kærtegn.

Gitte Vittrups kombination af sygeplejefaglighed og uddannelse som klinisk sexolog giver hende en forståelse af, hvordan de fysiske og psykiske aspekter spiller sammen. 

”Det kan godt være, at patienten er fysisk klar til samleje, men mentalt er skræmt fra vid og sans. Så er jeg nødt til at arbejde noget mere med at give hende den her tryghed. Det er f.eks. her, at sensualitetsøvelserne kommer ind,” forklarer hun.

Mange af de kvinder, som Gitte Vittrup har haft i behandling, har stram bækkenbundsmuskulatur og får som en del af den multidisciplinære behandling desensibiliserende massage af den tilknyttede fysioterapeut.

”Fysioterapeuten lærer patienten at bruge sin vejrtrækning til at slappe af og håndtere en smerte. Den viden, den bruger jeg jo også, når vi bruger dilatatorer, så på den måde kommer tingene til at hænge sammen.”

Tag den svære samtale

Gitte Vittrup fortæller, at hun stadig oplever, at sundhedsprofessionelle ikke er opmærksomme på de vulvaklinikker, der findes landet over. Hun ved, at det kan være svært at få taget den intime samtale. 

”Ikke nok med, at det er tabuiseret, det er også tidskrævende, og så får man det ikke prioriteret i den her fuldstændig forfærdelig travle hverdag, sygeplejersker har.”