Måltider – et kerneområde med ringe opmærksomhed

Introduktion:
Der har været målrettede indsatser for at optimere ernæringen til indlagte patienter. Derimod har de relationelle og æstetiske aspekter ved måltiderne ikke fået samme opmærksomhed. Formålet med undersøgelsen ”Måltider i et neurologisk afsnit: et fænomenologisk-hermeneutisk studie” var at observere miljøet på hospitalet i forbindelse med måltider for patienter med neurologiske lidelser.

Metode:
Kvalitativt design med anvendelse af deltagerobservation ved 25 måltider på en dansk neurologisk afdeling. Feltnoter med efterfølgende transskription. Tekstmaterialet blev analyseret ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang med inspiration af Paul Ricoeurs fortolkningsteori. 

Resultater:
Tre overordnede temaer blev fundet: 

1. Som at spise på en banegård. Maden blev serveret på et offentligt sted, måltidet skulle indtages sammen med fremmede og ved borde, der ikke var rengjorte. Der opstod dilemmaer for sygeplejerskerne, når spisesituationen blev nedprioriteret til fordel for andre opgaver. 
2. Skabe æstetiske måltider i en uæstetisk atmosfære. Personalet forsøgte at tænke på det æstetiske og skabe et appetitligt miljø under spisesituationen, dog kunne det være svært pga. faktorer, der ikke stimulerede appetitten som f.eks. fulde skraldespande samt lugt af afføring og urin. Patienterne var afhængige af, hvor mange opgaver personalet havde samtidig med måltidet, f.eks. skulle personalet hjælpe patienter på toilettet, og der var telefoner, der ringede. 
3. Måltiderne kunne opleves som en ukendt aktivitet. Der var flere af remedierne, der mindede om industrielt udstyr, f.eks. latex-handsker, gennemsigtigt plastikforklæde og metalkander.

Diskussion:
Æstetikken og det kendte viste sig at spille en væsentlig rolle for patienterne ved måltiderne. Forskning fra et andet studie understøtter betydningen af det kendte ved spisesituationen, at der er noget hjemligt, som kan være med til at skabe den menneskelige identitet. Desuden har arkitektur og miljø betydning.

Konsekvenser for praksis:
Sygeplejersker må tage ansvaret for dette vigtige kerneområde i sygeplejen. Det er op til sygeplejersker at skabe gode og trygge rammer for patienternes måltider, så de kan få den ernæring, der er så vigtig for deres restituering. 

Kirsten Specht, postdoc, ph.d., MPH, klinisk sygeplejespecialist, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge.