Brug den forskning, vi har

Forskning i sygepleje er et relativt nyt fænomen i Danmark. Derfor kan forskningsmiljøerne fortsat blive mere solide og forskningen mere udbredt.

Der bliver skrevet meget om tendenser i sygeplejen, og patienter og pårørende er i den forbindelse for alvor kommet på rollelisten. De skal inddrages og involveres ikke blot i egen behandling og pleje, men også i forskning. Flere ældre, mere teknologi, ulighed i sundhed, sårbare grupper, faglig ledelse og opbygning af stærke forskningsmiljøer i sygeplejen er andre aktuelle emner. Og nu kommer vi til det: Den forskning, der allerede findes, skal bruges. De forskningsmiljøer, der allerede findes, skal styrkes.

Når en sygeplejerske møder et problem – en udfordring – i sygeplejen, altså snubler over et område, som skaber undren, skal hun helt naturligt spørge sig selv: Hvad ved vi om det her i forvejen? Hun skal ikke nødvendigvis studere sig til minus fem på begge øjne, men søge viden hos kvalificerede kolleger i faglige fællesskaber og opbygge viden, der gavner patienterne.

Nyuddannede sygeplejersker er ramt af virkeligheden, ser det ud til. Bachelorprojekter er ikke, hvad de har været, de er under forandring mht. fokus og metode. Den fænomenologiske tilgang er ikke ude af billedet, men bliver p.t. suppleret af systematiske reviews i mindre målestok og af kvantitative metoder. Flere sygeplejersker og studerende ytrer ønske om mere undervisning i kvantitative metoder – og således skifter verden farve.

I Danmark begyndte forskeruddannelserne med Margarethe Lorensen. Hun tog i USA som den første danske sygeplejerske i 1976 en ph.d.-grad. I 1986 fulgte Lis Adamsen, som blev uddannet på Københavns Universitet, og i 1989 blev Agnes Bjørn ph.d. fra Manchester University i UK. Siden kom mange flere til, og i 2017 erhvervede ni sygeplejersker ph.d.-graden – måske flere, for nogle glemmer at skrive sig på listen. Aktuelt er der ifølge samme liste 201 sygeplejersker i Danmark, som har en ph.d.-grad i bagagen.

Professorer i sygepleje er der 19 af, nogle af dem dog med arbejde i udlandet og fire med tilføjelsen emerita. De øvrige er at finde på universiteter, universitetshospitaler og på specifikke afdelinger. Deres midler, miljøer og strategier er ikke tilgængelige i en samlet oversigt. Et fagligt selskab for professorer kunne måske fungere som et faktuelt støtteben og på et nationalt plan formidle deres indsats og mål. Hvem ved.

17 år tager det i gennemsnit, før forskning bliver implementeret i praksis, men de nysgerrige kan skyde genvej og undersøge, hvad f.eks. Fag&Forskning byder på. Ny praksis, Trialog, Journal Club, Peer Review og Fagligt Ajour er genrer, der formidler forskning i større eller mindre målestok. Idéen bag tidsskriftet er at nå en bred gruppe danske sygeplejersker, for forskere i sygepleje har deres nicher og tilhørende tidsskrifter.

Magarethe Lorensen døde i 2005, men hun får det sidste ord, hentet i Dansk Kvindebiografisk Leksikon … "etablering af sygeplejeforskning kræver indflydelse, uddannelse og økonomiske ressourcer". Sådan var det, og sådan er det. Men godt begyndt er halvt fuldendt.

Referencer

Dansk Selskab for Sygeplejeforskning

Oversigt over danske sygeplejersker med erhvervet ph.d.-grad rapporteret DSSF siden 1976

Fag&Forskning

Sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning

Nordisk sygeplejeforskning

Emneord: 
Evidensbaseret sygepleje
Forskning