Det relationelle aspekt er vigtigst i et patientforløb

Pleje og behandling skal tilpasses den enkeltes behov. Men hvad er vigtigst for patienterne, og kan vi som professionelle vide det? Patienters behov varierer og er afhængige af sygdom, patientens oplevelse af sygdommen m.m. Ofte baseres pleje og behandling på de professionelles egne antagelser om, hvad de tror, patienterne ønsker (1). Studier viser imidlertid, at sygeplejersker og patienter har en tendens til at evaluere patienternes behov forskelligt. Nogle studier viser, at sygeplejersker ofte vurderer patienters fysiske og emotionelle behov højere end patienterne (2), mens andre studier viser, at sygeplejerskerne undervurderer patienternes behov (3).

Det samme gør sig gældende for læger, hvor f.eks. et internationalt studie med 182 kvinder med brystkræft viste, at lægen havde en formodning om, at 71 pct. af kvinderne ønskede at beholde deres bryst, mens kun 7 pct. af kvinderne i realiteten ønskede dette (4).

Synet på patienten er ændret

Tidligere blev patienten set som et objekt for behandling, hvor patienten afgav autonomi og underlagde sig lægens beslutning om behandling. I dag er dette syn ændret, og patienterne bliver i højere grad behandlet som individuelle subjekter, hvis oplevelser og erfaringer er nødvendige at inddrage. Studier viser, at individuel patientinddragelse kan være med til at forbedre kvaliteten af behandlingen, forhøje livskvaliteten hos patienter, forbedre komplians og øge patientsikkerheden (5).

Patienternes behov og prioriteter er vigtige at få afdækket og sat i relation til patientens livssituation, da patientens liv bliver påvirket af de endelige behandlingsvalg (1). Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad patienterne mener er vigtigst, og hvad de professionelle tror er vigtigst for patienterne med henblik på at fremhæve eventuelle forskelle og ligheder.

Formålet med dette studie er at undersøge og sammenligne, hvordan patienter og professionelle rangerer og prioriterer 25 udsagn omhandlende vigtige dele af et patientforløb.

Metode

Deltagere

Patienter og professionelle på Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling består af et akut visitationsafsnit med skadestue (28 senge), to sengeafsnit (44 senge) og seks ambulatorier. Årligt er der ca. 5.750 indlæggelser og 58.000 ambulante kontakter.

Inklusionskriterier

• Patienter, som var indlagt eller havde et ambulant forløb i perioden 1. februar til 1. marts 2017
• Professionelle herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, ledere og sekretærer. De bliver i det følgende omtalt under fællesbetegnelsen professionelle. Enkelte steder, hvor det er relevant, bliver det gjort klart, hvilken faggruppe deltagerne tilhører.

Eksklusionskriterier

• Patienter, som ikke forstod og talte dansk
• Patienter, som ikke selv kunne udfylde spørgeskemaet

Spørgeskema

Spørgeskemaet var udarbejdet på baggrund af foreliggende litteratur og primært inspireret af tidligere spørgeskemaundersøgelser om patienters behov (2,3,4), en kvalitativ undersøgelse af hvad der er vigtigst for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet (6) og Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, LUP (7). Spørgeskemaet var inddelt med overskrifter i seks temaer, se boks 1.

For at gøre spørgeskemaet brugervenligt var der fokus på layout i forhold til læse- og overskuelighed. Spørgeskemaet blev afprøvet og valideret i et pilotstudie blandt to patienter og to professionelle for at sikre skemaets forståelighed, systematik og logiske opbygning. Patienter og professionelle blev bedt om at forholde sig kritisk og kommentere spørgeskemaet. Hensigten med valideringen var at få indtryk af de eventuelle mangler, misforståelser og tvivlsspørgsmål, de oplevede i forbindelse med at udfylde spørgeskemaet. På baggrund af valideringen blev enkelte spørgsmål ændret.

Spørgeskemaet indeholdt 25 udsagn (se tabel 1 nederst i denne artikel), der hver især var vigtige i et patientforløb. Patienter og professionelle blev bedt om at rangere de 25 udsagn på en skala fra 1-10, hvor 10 var det vigtigste. Til slut blev deltagerne bedt om at prioritere tre af de 25 udsagn, som de oplevede som de vigtigste. Hensigten med prioriteringerne var at give indsigt i, hvad der er det vigtigste i et patientforløb. Der var desuden afsat plads til eventuelle uddybende kommentarer.

Etiske overvejelser

Patienterne blev spurgt om deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen af sygeplejersker fra klinisk praksis, som ikke var direkte involveret i undersøgelsen. Information om undersøgelsen blev givet både mundtligt og skriftligt. De professionelle blev spurgt om deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen på personale- og ledelsesmøder og ved lægekonferencer. Der indgik ikke personfølsomme data i spørgeskemaet, hvorfor undersøgelsen ikke blev anmeldt til Datatilsynet. Data blev behandlet fortroligt og opbevaret forsvarligt.

Resultater

I alt indkom 267 besvarelser; 109 fra patienter og 158 fra professionelle. Svarprocenten blandt personalet var på 52.

45 besvarelser (24 hos patienter og 21 hos de professionelle) manglede prioritering af de tre vigtigste udsagn. Årsagen hertil var i flere tilfælde beskrevet og skulle findes i problematikken med at prioritere udsagn, der alle syntes lige vigtige.

Resultaterne af undersøgelsen er baseret på den samlede gruppe patienters og professionelles oplevelse af, hvad der er vigtigst for patienterne. Resultaterne er således indsamlet på tværs af sygdomsgrupper med tilhørende forskellige forventninger og behov.

Data er gennemgået og valideret af to uafhængige interessenter.

Flere samstemmende rangeringer af udsagn

Den gennemsnitlige rangering ligger for de 25 udsagn i intervallet fra 6,3 til 9,7 for både patienter og professionelle. Rangering på skalaen fra 1 til 10 fremgår af figur 1 (se nederst i denne artikel).

Ambulante og akut indlagte patienter er generelt meget enige i rangeringen. Den største spredning er på 1 point (6,1-7,1) på udsagnet om, at behandlingen skal hænge sammen med arbejdslivet. Dette vægter de ambulante patienter højere end de indlagte. Desuden er der forskel i rangeringen af vigtigheden af gode parkeringsforhold, forplejning og sygehusets fysiske forhold. Her rangeres det højere hos de akut indlagte patienter end hos de ambulante patienter. Ellers er spredningen mellem 0 og 0,5 på alle øvrige udsagn.

De professionelles rangering spænder vidt fra 3,5 til 9,6. Plejepersonalet er stort set enige uanset speciale, og forskellene ses derfor mellem faggrupperne. Forskellene mellem patienter og professionelle ses primært, når der differentieres blandt personalegrupperne. Blandt de professionelle er læger og plejepersonale længst fra hinanden. Lægerne rangerer lavest og plejepersonalet højest. Patienternes rangering placerer sig i den høje ende nærmest plejepersonalet.

I forhold til prioritering af de tre vigtigste udsagn er der primært fem udsagn, som bliver prioriteret højest af begge grupper, se figur 2 og tabel 2 (se nederst i denne artikel). Tre af de fem udsagn er samstemmende, omend de ikke bliver prioriteret lige højt.

Relationen er vigtigst

Det relationelle bliver rangeret og prioriteret meget højt af både patienter og professionelle. De tre udsagn, som handler om det relationelle, rangerer alle over 9.

For både patienter og professionelle gælder også, at de relationelle udsagn bliver prioriteret som en-to af de tre vigtigste udsagn.

Forskel i mundtlig og skriftlig kommunikation

Patienter og professionelle rangerer og prioriterer kommunikation højt. Patienterne prioriterer højt, at der bliver talt i et forståeligt sprog (9,4). Det er de professionelle enige i og prioriterer det ligeledes højt (9,6). I forhold til den skriftlige kommunikation, herunder at journalen er skrevet i et letforståeligt sprog, ser vi den største forskel. Patienterne rangerer det til 8,1, sygeplejerskerne rangerer det til 6,9, mens lægerne kun rangerer det til 4,0 (yngre læger har rangeret 3,5 og overlæger 4,5).

Inddragelse er vigtigt, men vurderes forskelligt

Patienter og professionelle er nogenlunde enige om vigtigheden af patientinddragelse.

Patienterne rangerer det til 8,8, og de professionelle til 9,2. Men der er markant forskel mellem professionelle og patienter i forhold til, hvorvidt patientinddragelse er et af de tre vigtigste udsagn. 20 pct. af patienterne har valgt patientinddragelse som én af de tre vigtigste parametre. I forhold til de professionelle er der internt stor forskel i vurderingen. Blandt ledelsen er det 71 pct., der vurderer det som en af de vigtigste, 55 pct. af plejepersonalet, 40 pct. af sekretærerne og 24 pct. af lægerne anser patientinddragelse som det vigtigste.

Den bedste behandling rangerer højt

En faglig god behandling bliver rangeret højt af patienterne (9,4) og de professionelle (8,5). Når patienterne skal vurdere, hvilke udsagn der er vigtigst, er dette også meget højt prioriteret. Således har 32 pct. af patienterne prioriteret det mod 20 pct. af de professionelle.

Første undersøgelse af sin art

Så vidt vi ved, er dette den første undersøgelse, som sammenligner, hvad patienterne synes er vigtigst, og hvad de professionelle, herunder sygeplejersker, læger, ledelse og sekretærer, tror er vigtigst for patienterne. Tidligere undersøgelser har udelukkende fokuseret på patienter og sygeplejersker (2,3) eller patienter og læger (4) og har således ikke forholdt sig til flere faggrupper. I de følgende afsnit sættes undersøgelsens resultater i relation til relevante og tidligere fremhævede studier.

Overraskende enighed patienterne imellem

Overordnet er der enighed om, hvad der er vigtigst patienterne imellem, og hvor vigtige de forskellige udsagn er, uanset om patienterne er akut indlagte eller i ambulant forløb. Antagelsen om, at alle patienters behov varierer og er afhængige af sygdom, patientens oplevelse af sygdommen m.m. (1) kommer således ikke til udtryk i denne undersøgelse. Dette understøttes i en lignende undersøgelse (3), hvor der ikke er forskel på, hvad de medicinske og kirurgiske patienter synes er vigtigt.

Relationen mellem patient og professionel er vigtigst

Relationen mellem patient og professionel er det vigtigste. Patienterne rangerer relationen til de professionelle højest (9,5). Samtidig har 67 pct. prioriteret udsagnene vedrørende relationen mellem patient og professionel som et af de tre vigtigste udsagn. Dette understøttes i et kvalitativt studie, der omhandler patienters behov i mødet med sundhedsvæsenet (5). Her fremgår det, at uanset hvilken sygdom patienten har, så er relationen universel. Denne vurdering kan sammenlignes med et andet studie, hvor patienterne primært ønskede, at der var fokus på den menneskelige relation, samtalen med de professionelle og respekt patient og professionel imellem (7).

Al kommunikation skal være forståelig

Både patienter og professionelle rangerer kommunikation højt. Det er vigtigt, at der bliver talt og skrevet i et forståeligt sprog. Når det kommer til patientjournalen, er der dog en betydelig forskel i rangeringen. Her finder patienterne det vigtigt (8,1), at patientjournalen er skrevet i et forståeligt sprog, mens sygeplejersker tror, det er lidt mindre vigtigt (6,9), og lægerne tror, det er det udsagn, der er mindst vigtigt for patienterne (3,5 fra yngre læger og 4,5 fra overlæger). Det giver stof til eftertanke og indikerer, at lægerne primært ser journalen som et arbejdsredskab. Det står i kontrast til patienternes vurdering, der indikerer, at de læser deres journal og prioriterer forståeligheden af denne højt.

Det Nationale Program for Kvalitet på Sundhedsområdet, der bl.a. vil prioritere, at alle borgere får hurtigere og nemmere adgang til oplysninger i egen journal (9), er således i overensstemmelse med patienternes ønsker.

Differentiering af patientinddragelse nødvendigt

Både patienter og professionelle rangerer patientinddragelse højt. 8,8 for patienter og 9,2 for de professionelle. Når de skal prioritere, om det er et af de tre vigtigste elementer i et patientforløb, er der imidlertid uoverensstemmelse. Blandt patienterne er det kun 20 pct., som finder patientinddragelse vigtigst, mens over halvdelen af de professionelle vurderer det som vigtigst. Det bliver vurderet højest af ledelsen, hvor 71 pct. finder det vigtigst.

Dette er i overensstemmelse med et andet studie, der fandt, at de professionelle finder patientinddragelse vigtigst, hvorimod ingen af patienterne gjorde (3). Studier har vist, at når patienter bliver syge, ændres deres behov for at blive inddraget i behandlingen sig markant. De oplever ikke at have forudsætningerne for at træffe beslutninger om eventuel behandling (3). Dette understreger, at der er et behov for differentiering af patientinddragelse, så der bliver taget udgangspunkt i den enkeltes præferencer og behov.

God faglig behandling er det absolut vigtigste

En fagligt god behandling er et af de mest centrale udsagn og bliver rangeret som et af de højeste af patienterne (9,4). Når patienterne skal vurdere, hvilke udsagn der er vigtigst, er dette også med i top 5, hvorimod andre udsagn er prioriteret højere af de professionelle. Det er i overensstemmelse med resultater fra en interviewundersøgelse foretaget i 2015 blandt danske kronisk syge patienter, som viser, at patienterne vurderer, at en god faglig behandling er det absolut vigtigste (6).

Patienters behov er universelle

Der er naturligvis begrænsninger ved at spørge patienter og professionelle om, hvad der er vigtigst. Vi ved ikke, om patienterne prioriterede ud fra deres nuværende situation eller ud fra, om de har fået opfyldt deres behov eller ej. Samtidig er det uvist, om de professionelle har rangeret ud fra, hvad de tror, patienter prioriterer som værende vigtigst, eller om de prioriterer ud fra, hvordan de selv ville prioritere, hvis de var patienter.

Der er inden projektets afvikling gennemført en pilotundersøgelse af spørgeskemaernes anvendelighed, men alligevel ses ukomplette besvarelser. Det kan indikere, at der muligvis ikke har været tilstrækkeligt med information dels til plejepersonalet, som udleverede spørgeskemaerne, dels til patienterne, som skulle besvare dem.

Det er vigtigt at bemærke, at patienterne i undersøgelsen havde overskud og mulighed for selv at svare. Patienter, som var for afkræftede eller ikke i stand til at svare af anden årsag, blev ekskluderet. Dette kan selvfølgelig give et misvisende indblik i patienternes vurdering af, hvad der er vigtigst. I undersøgelsen fremgår ingen oplysninger om køn, alder og sygdom med henblik på at sikre anonymisering. Derfor må resultaterne selvfølgelig analyseres ud fra dette. Imidlertid viser studier, at patienters behov er universelle og ikke afhængige af alder, køn, kultur eller sygdom (10).

Essentielt at tage udgangspunkt i den enkelte patient

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 109 patienter og 158 professionelle. Overordnet er der enighed imellem patienter og professionelle om, hvad der er vigtigst i et patientforløb. Det relationelle aspekt vurderes uden sammenligning som det vigtigste i et patientforløb. Undersøgelsen viser også, at vi som professionelle ikke altid kan vurdere og vide, hvad der er vigtigst for patienterne.

Det er således essentielt at tage udgangspunkt i den enkelte patient. Derfor har vi taget initiativ til at spørge alle patienter, hvad der er vigtigt for dem. Der er lavet plakater, lommekort m.m. for at sætte fokus på det. Hvad der er vigtigt for patienten bliver ført ind i journalen, og vi tager udgangspunkt i dette i pleje og behandling af patienten.