Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Fars rolle er blevet vigtig

Neonatal I. Når fædre bliver inddraget i dagligdagen på neonatalafdelingen, deltager de mere i børnepasningen. Men deres stressniveau stiger, viser data i en ph.d.-afhandling

Fag & Forskning 2018 nr. 3, s. 14-15

Af:

Laura Elisabeth Lind, journalist

Overflytning fra kuvøse til vugge, barnets første bad og vigtige samtaler med overlægen. Det er blot nogle af de områder, hvor sygeplejerskerne på neonatalafdelingen på Kolding Sygehus nu sørger for, at far også er medinddraget og involveret. For selvom en ny ph.d.-afhandling har vist, at fædre faktisk bliver lidt mere stressede af den fadervenlige afdeling, så har sygehuset alligevel valgt at ændre på forholdene, sådan at afdelingen i dag er mere fadervenlig.

Betty Nørgaard, sygeplejerske, ph.d.
“Det er bedre, at far er lidt stresset og får en god far-barn-relation, end han tilbringer mindre tid med sit barn, synes sygeplejerske, og kvalitetskoordinator, ph.d., Betty Nørgaard, Kolding Sygehus,
Foto: Claus Fisker
Det fortæller sygeplejerske og kvalitetskoordinator ved Børneafdelingen på Kolding Sygehus, Betty Nørgaard, som også er forsker fra SDU og står bag ph.d.-afhandlingen "Den fadervenlige neonatalafdeling – hvilken betydning har den?"

"Vi var overraskede over, at fædrene var mere stressede. Men vi så også, at dem, der var del af den fadervenlige afdeling, de havde meget mere hud mod hud-kontakt med deres børn og var mere med til at give sonde og flaske. Og det, at vi sygeplejersker beder dem om at være mere involveret i deres børn, og at vi har en række forventninger til dem, kan godt betyde, at de bliver mere stressede."

De 8 fadervenlige tiltag
  • Hud mod hud ved modtagelsen
  • Deltage i milepæle-situationer
  •  Fædregrupper
  • Åben konsultation ved socialrådgiver
  • Deltage i samtaler med lægen
  • Modtage direkte vejledning fra
  • personale
  • Søskende har mulighed for at overnatte

Ressourcepersoner er velkomne 24-7

OK at være kortvarigt stresset

Hun forklarer, at fædrene dog havde et stressniveau i den lave ende af skalaen. Og det kan faktisk være o.k. at være lidt stresset i en kortere periode, for det er med til, at kroppen bliver gearet til at klare den belastning, det er at få et for tidligt født barn.

"Det er bedre, at far er lidt stresset og får en god far-barn-relation, end han tilbringer mindre tid med sit barn. Forskningsstudier viser, at hvis far er involveret i barnet specielt i det første år, så er det forebyggende i forhold til skilsmisser. Og kommer der en skilsmisse alligevel, så fastholdes far-barn-kontakten bedre efter skilsmissen. Man ved også, at relationen har positiv indflydelse på barnets vægt samt på den intellektuelle og sociale udvikling," forklarer Betty Nørgaard.

Metode

På baggrund af bl.a. interview, workshops og fokusgrupper med fædre, mødre og personale afholdt personalet en temadag, hvor de selv identificerede de otte tiltag i den fadervenlige afdeling.

Der blev lavet en før-måling (kontrolgruppe) efterfulgt af en efter-måling (interventionsgruppe) efter indførelsen af den fadervenlige afdeling. Studiet blev udført i perioden 2011 til 2015.

Effekten blev målt via spørgeskemaer, der blev udleveret inden for de første tre dage, efter 14 dage, ved udskrivelse og en måned efter udskrivelse. I effektstudiet indgik data fra 55 fædre i kontrolgruppen og 54 i interventionsgruppen.

Stressniveauet blev målt ud fra en stressskala PSS:NICU, hvor far rangerede situationer med barnet ud fra en 5-punktsskala – lige fra 1: ingen stress til 5: meget stress.

Fædrene blev også spurgt, hvor meget (slet ikke, én gang dagligt, flere gange dagligt) de deltog i børnepasningen: holde i arme, give mad, bade, øjenkontakt, daglige besøg, snakke med barn og hud mod hud.

Resultat

  • Ved indlæggelsen havde fædre i interventionsgruppen et lidt højere stress-niveau på 2,02 mod 1,71 i kontrolgruppen. Ved udskrivelse var det faldet til 1,84 mod 1,43 i kontrolgruppen.
  • 94 pct. af fædrene har haft hud mod hud-kontakt, og 68 pct. har givet mad, mens det kun gjaldt for hhv. 63 pct. og 54 pct. af fædrene i kontrolgruppen.

Nyt mindsæt i afdelingen

Det var egentlig de mange sygeplejestuderende, der fik Betty Nørgaard til at vende forskerblikket mod fædrene. For når de studerende skrev bacheloropgave fra afdelingen, var det med fokus på mor og barn. Det fik hende til at kigge på forskningen, og her kunne hun se, at forskning om fædre på neonatalafdelinger nærmest glimrede ved sit fravær.

"Der er så meget fokus på familien generelt i samfundet – bl.a. på fædrenes barselsorlov. Hele familiestrukturen ændrer sig. Men tager vi højde for det på sygehuset? Det var jeg nødt til at blive klogere på."

På baggrund af feltstudier og efter en række interview og fokusgrupper med fædre, mødre og personale blev den fadervenlige afdeling født. I dag har Betty Nørgaard svært ved at forestille sig en afdeling uden det fokus. Tidligere tog afdelingen ikke altid hensyn til, om far var der, når barnet skulle have sit første bad eller ud af CPAP, og far lå ikke hud mod hud med barnet, hvis mor stadig var på fødestuen.

Mindre stress, hurtigere amning

"Hvis far bliver mere involveret og støtter mor, mens hun er indlagt, kunne man også formode, at mor bliver mindre stresset. Og så kan hun få hurtigere gang i amningen, når barnet kommer i den alder, hvor det kan ammes."

Betty Nørgaard har da også samlet data på både mødre og personalets erfaring, fysiologiske data på børnene samt personaledata fra andre neonatalafdelinger. Det er ikke analyseret endnu. Men hun er ikke i tvivl om, at sygeplejerskerne tænker anderledes i dag.

"Vi har fået et helt nyt mindsæt i afdelingen. Far er nu lige så vigtig som mor."

Referencer
  • Sarkadi A et al. Fathers’ involvement and children’s developmental outcomes: a systematic review of longitudinal studies. Acta paediatrica. 2008:153-8.
  • Ottosen MH. The long-term impacts of early paternal involvement in childcare in Denmark: what happens after nuclear family dissolution. In: Fatherhood in the Nordic Welfare States Comparing care policies and practice. Eydal GB & Rostgaard T (Editors). 2015:251-74.
  • Noergaard B, et al. Fathers’ Stress in a Neonatal Intensive Care Unit. Advances in Neonatal Care: May 09, 2018 – Volume Publish Ahead of Print – Issue – p doi: 10.1097/ANC.0000000000000503
  • Noergaard B et al. Fathers’ Needs and Masculinity Dilemmas in a Neonatal Intensive Care Unit in Denmark. Advances in Neonatal Care. August 2017: E13-E22.
  • Noergaard B et al. Participatory action research in the field of neonatal intensive care: developing an intervention to meet the fathers’ needs. A case study. Journal of Public Health Research. 2016;5/3:122-9.

"Det er vigtigt for mig at være her ved mine børn"