Forståelsesramme sætter ord på sygeplejerskens rolle

Hvad er neurorehabiliterende sygepleje? Hvordan adskiller den sig fra andre former for sygepleje? Og hvordan sikrer man, at den basale sygepleje altid prioriteres som grundlag for, at rehabilitering overhovedet kan lykkes?

På Hammel Neurocenter er der udarbejdet en forståelsesramme (se faktaboks), der er tænkt som et redskab for sygeplejerskerne i hverdagen. Et redskab, der kan understøtte og nuancere sygeplejefaglige initiativer for at fremme funktionsevnen hos personen med hjerneskade. Og et redskab, der sprogliggør og styrker det sygeplejefaglige bidrag til det tværfaglige teams dialog omkring den enkelte patient.

Meget bred spændvidde

Men hvad er baggrunden, og hvordan kan projektet med at udarbejde en forståelsesramme medvirke til bedre indsigt i sygeplejens kerneområde både mono- og tværfagligt blandt de i alt ca. 635 medarbejdere?

De ansatte på Hammel Neurocenter oplever udfordrende forløb: Hjerneskade erhvervet ved blodprop i hjernen. Ulykker eller sygdom, der har påvirket centralnervesystemet. De ser børn, unge og voksne, hvor livet fra sekund til sekund er ændret måske for altid. De ser sorg, håb og forventning i både patienters og pårørendes øjne: Bliver min mand sig selv igen? Får vores datter et godt liv på trods af …?

"Vi skal som sygeplejersker her på stedet kunne yde en indsats i et meget bredt spekter," siger forskningsansvarlig sygeplejerske, ph.d., Lena Aadal.

"Hos nogle patienter handler det om overlevelse og om at undgå komplikationer. Hos andre skal vi hjælpe patienten til at erkende ændrede livsbetingelser og måske finde kompenserede strategier for varig nedsat funktionsevne, selv om vi kan komme langt i rehabiliteringen. Spændvidden er således meget bred, men grundlæggende gælder det, at neurorehabiliterende sygepleje altid sigter mod læring og forandring.

Fælles begreb skal understøtte faglige drøftelser

Flere internationale forskningsprojekter har peget på, at der ikke har været et "sprog" for, hvad neurorehabiliterende sygepleje egentlig går ud på. Derfor har det været vigtigt at få skabt en forståelsesramme, hvor et fælles begrebsbrug kan understøtte faglige drøftelser og en stærk sygeplejefaglig identitet, mener Lena Aadal, som uddyber:

"Forståelsesrammen hviler på international og dansk forskning. Marit Kirkevolds arbejde har haft stor betydning i rehabiliteringsfeltet, og hendes beskrivelser af sygeplejerskens roller har også inspireret os i en forskergruppe på fem, tilknyttet Aarhus Universitet. Forskergruppens afsæt var et review over tidligere forskning, der beskrev sygeplejerskens roller i rehabiliteringsforløbet efter apopleksi. I det efterfølgende studie blev der gennemført interviews med erfarne sygeplejersker ansat på tre forskellige institutioner. Hovedspørgsmålet var: Hvilke roller og funktioner har I i rehabiliteringen af patienter med apopleksi?"

Behovet for rammen bekræftet

"Resultatet var med til at bekræfte, at behovet for en forståelsesramme er der. Fraværet af en sikker monofaglig identitet har medvirket til, at sygeplejegruppen i nogle situationer træder et skridt tilbage i teamarbejdet, fordi der ikke har været en fælles forståelse af, hvad neurorehabiliterende sygepleje går ud på," forklarer Lena Aadal.

Herefter var man klar til at tage det store og afgørende skridt: For to år siden blev der nedsat en primær arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra ledelse, udvikling, forskning og specialeansvarlige sygeplejersker.

Arbejdsgruppen har fundet inspiration i professor Marit Kirkevolds beskrivelse af den neurorehabiliterende sygeplejerskes rolle, men i høj grad også fra den internationale forskergruppe omkring professor Alison Kitson. Denne gruppe redefinerer sygeplejen målrettet patientens basale behov, der ofte påvirkes kraftigt af en hjerneskade.

Det har alt sammen et lærende aspekt

"Vort mål var at skabe den forståelsesramme, der sikrer, at den neurorehabiliterende sygepleje kan udføres i tæt samspil med patienten, de pårørende og de øvrige fagpersoner omkring patienten. Ved at vi får ord på sygeplejerskens rolle i det tværfaglige teamarbejde, kan der bydes mere markant ind, og sygeplejersken kan f.eks. sige: Lige nu er det vigtigt, at patienten hviler, får sondeernæring, eller at jeg arbejder videre med relationen. Så må fysioterapien vente den halve time," forklarer Lena Aadal.

Og netop opbygning af relation til patienten spiller en vigtig rolle i forståelsesrammen, da målet med rehabilitering er et for patienten værdigt liv. Lene Aadal:

"Samspillet med patienten er omdrejningspunkt i den rehabiliterende sygepleje, og der skal derfor opbygges en stærk relation byggende på viden, tillid, opmærksomhed, forudseenhed og vurdering. Alt, hvad der sker i sygeplejen, har et lærende aspekt som en del af rehabiliteringen: Hvordan tilrettelægge plejesituationen, så patienten bedst muligt selv kan hjælpe med ved tandbørstningen og ved spisningen for at opnå progression i dag i forhold til i går? Dermed skal der arbejdes systematisk med hverdagsaktiviteter, der opfylder patientens behov på en måde, der hele tiden er lærende som en del af rehabiliteringsprocessen."

De pårørende er også omfattet

Med en stærk relation opnår sygeplejersken kendskab til patientens liv og værdier før skaden, og der kan i samarbejde med patient og pårørende lægges en plan for, hvad der skal stiles imod. Sygeplejersken tager klinisk lederskab for at sikre den individuelle neurorehabiliterende sygepleje, der skal spille sammen med de øvrige fagpersoners indsats for den pågældende patient, forklarer Lene Aadal og gør opmærksom på, at forståelsesrammen også omfatter de pårørende:

"Den er vigtig, for i hele dette forløb er det afgørende at have de pårørende med. De formidler viden om og støtter patienten. Samtidig er de dybt afhængige af os, for de er i den grad lidende og har også brug for vores omsorg."

Læs også "Det går bedre med spisningen. Men barnets mor har det altså rigtig skidt ... "