Plejemiljøet har betydning for sundhed og trivsel

Hospitalsstuer og plejeboliger kan med bevidsthed om betydningen af et sundhedsfremmende miljø indrettes, så det fremmer trivsel, autonomi og en patientsikker pleje.
Resumé

Der er øget bevidsthed om plejemiljøets betydning for sundheden. Det kommer tydeligt til udtryk i plejeprogrammer, i nationale retningslinjer og standarder, som i dag i højere grad tager højde for aspekter af det fysiske miljøs betydning for god plejekvalitet. Desuden findes der flere forskningsartikler, som understreger betydningen af arkitektur og design.

Et eksempel på ny viden er betydningen af et tilgængeligt og tydeligt plejemiljø, som er let at tolke og forstå. Desuden betydningen af et miljø hvor det er muligt at være privat, og sidst, men ikke mindst et miljø, der er æstetisk tiltalende og viser respekt og hensyn til besøgende.

Hvis ny forskningsviden skal komme patienter og personale til gode, kræver det, at den implementeres i praksis. Et vigtigt udgangspunkt er dialogen mellem repræsentanter for pleje, arkitektur, design og kultur, og at de forskellige bidrag supplerer hinanden ud fra en fælles vision om, hvilke tiltag der fremmer sundhed og trivsel. I artiklen diskuteres, hvordan de forskellige aspekter i miljøet påvirker hinanden og skal ses i en sådan sammenhæng.

Miljøets betydning for trivsel og rehabilitering blev fremhævet allerede i 1800-tallet af sygeplejersken Florence Nightingale (1), som mente, at variationsrige, æstetisk tiltalende miljøer med adgang til dagslys og udsigt til naturen stimulerer og hjælper med at holde folk friske. Hendes systematiske arbejde og nøjagtige dokumentation af miljøets betydning viste tydeligt, at miljøets udformning er en del af plejen. Hun var tidlig til at forstå og beskrive betydningen af forskellige aspekter i patientens omgivelser såsom farver, lys og et hygiejnisk miljø, men også den sociale dimension af plejen i form af nærheden til sygeplejersken og interaktion med patienten. Hun påpegede også relationen mellem plejemiljø og patientsikkerhed, og at hver patient fik adgang til frisk luft som bidrag til sundheden.

Respekt for integritet og involvering

Ny viden og udvikling inden for medicin, sygepleje og teknologi bidrager til høj overlevelse inden for en række sygdomme, hvilket igen medfører længere levetid for mennesker verden over. Medicinske fremskridt har også bidraget til bedre funktionalitet og livskvalitet inden for mange områder. En vigtig del af dette arbejde er et plejemiljø, der udformes, så det giver de rette forudsætninger for behandling, rehabilitering, gode møder mellem patient, pårørende og personale og en sikker og sundhedsfremmende pleje.

Det er i dag tydeligt, at miljøet på sygehuse, plejehjem og i hjemmet for dem, der stadig kan plejes der, skal designes med udgangspunkt i patientens og de pårørendes behov, og at miljøet skal være præget af respekt for integritet og involvering. Vi mangler dog stadig evidensbaseret viden om, hvordan dette bedst kan ske.

Arkitektur/Design
Caption 
Silvia Bo er designet, så beboerne føler sig hjemme og trygge. Ved hjælp af stærke farvekontraster fremtræder sofaen mod baggrunde og gulvet, så man lokkes til at sætte sig og …
Attribution 
Foto: Yanan Li/Silviahemmet
Fysisk miljø skal understøtte personalets indsats

Forskning viser, at miljøer, der er designede med udgangspunkt i brugerens behov, har en positiv indvirkning på sundheden (2). Det handler både om det fysiske og det psykosociale miljø, og hvordan de interagerer med hinanden. Ved sygdom er vi afhængige af støtte, både fra de mennesker, vi omgiver os med, og af selve de omgivelser, vi befinder os i. På trods af individuelle behov er der også generelle faktorer at tage hensyn til. Det handler om, at miljøet både skal være roligt med mulighed for at være privat og samtidig have plads til sociale relationer og aktivitet (3).

F.eks. ved vi, at miljøer, der opleves som indbydende, med nærhed til personalet og et logisk rumligt design, fremmer genkendelse, tryghed og omtanke. Valgmuligheder i et fleksibelt miljø er vigtige for vores behov for både at kunne trække os tilbage for at hvile og samtidig være sociale med andre, når det passer os. Naturens helbredende kraft er meget omtalt, og praktiske eksempler på dette er, at man i dag på en helt anden måde end tidligere lægger stor vægt på udsyn til naturen fra patientstuen eller boligen og mulighed for at kunne nyde naturen fra balkoner, terrasser og haver. Men det er ikke nok, at der er en have – det skal være let at komme ud i den, når man har lyst, uden at være nødt til at bede om hjælp. Et rehabiliterende miljø omfatter både personalets formelle kompetence og deres reelle evner til at motivere til sundhed. Det fysiske miljø skal understøtte personalets indsats.

Behov for et støttende miljø er forskellige

Når vi bliver afhængige af andre på grund af sygdom, fremgår det tydeligt, hvor vigtigt miljøet omkring os er. Hvis vi f.eks. får nedsat syn på grund af en infektion, en ulykke eller høj alder, mærker vi hurtigt konsekvensen af dette i hverdagen, hvor det påvirker vores trivsel. Det omgivende miljø kan kompensere for dette via bevidst implementering af gode lysforhold og en kontrastrig farvesætning, som kompenserer for den funktionsnedsættelse, det nedsatte syn medfører.

Forskning understreger vigtigheden af at designe plejemiljøet, så det giver en følelse af et hjem via en indbydende entré, hvor besøgende mødes af omtanke både i designet og i interaktionen med personalet. Betydningen af en atmosfære af gæstfrihed er også blevet fremhævet, f.eks. via et bord, der er dækket med en god kande varm kaffe og flot porcelæn, så man frit kan drikke kaffe, når man har lyst. Sidst, men ikke mindst er muligheden for at vælge, hvornår man har lyst til at være social og interagere med andre eller nyde ensomheden og muligheden for selvfordybelse af stor betydning for trivslen (4).

De forskellige former for pleje uden for sygehuset er i hastig vækst. Det gælder for primærplejen, dvs. at plejen flytter tættere på patienterne med modtagelser og hjemmesygepleje, og for den integrerede pleje, som omfatter sygehuspleje, dagcenter og primærplejen (5), samt det faktum, at det private hjem har udviklet sig til at være et betydningsfuldt sted til avancerede plejeindsatser.

Dette får konsekvenser for det fysiske miljø, da et professionelt teamarbejde skal kunne ske på en patientsikker måde. Der skal udvises hensyn i to aspekter; dels skal det private hjem respekteres som det sted til socialt samvær og privatliv, som det faktisk er, og dels skal det samtidig udgøre arbejdsmiljøet for det professionelle plejeteam med behov for en stadig højere grad af medicinsk-tekniske apparater. Inden for kommunens plejevirksomhed taler man om vigtigheden af små plejehjem til fremme af kontinuitet, relation, personlige møder og en hjemlig følelse.

Personcentreret design af plejemiljøet er væsentligt

Personcentreret pleje er kendetegnet ved, at man lægger stor vægt på relationer mellem mennesker, og at man udviser ægte interesse for at lære hinanden at kende (6). Planlægningen af et personcentreret miljø tager udgangspunkt i, at man inden for rammerne af en livshistorie deler, hvad personen vælger og bedømmer som betydningsfuldt i sammenhængen. Det forudsætter, at der findes en interesseret modtager, som lytter til patientens information om, hvad der er besværligt i miljøet, og som har mandat og vilje til at foretage tilpasninger i miljøet.

Tanker omkring personcentrering blev fremsat allerede i starten af 1960’erne af Carl Rogers, filosof og forsker, som mente, at den person, som søger hjælp, er ekspert i sig selv, og terapeuten fremmer personens selvindsigt (7). Disse tanker blev videreudviklet inden for ældre- og demensplejen af Kitwood (8), psykolog og forsker, som mente, at personcentrering bygger på den værdi, et menneske tillægges af andre i social sammenhæng og i relationer, hvilket forudsætter respekt og tillid.

En af pionererne, når det gælder om at prøve at forstå betydningen af, at miljøet imødekommer og støtter alle personers unikke muligheder, var Powell Lawton. Han var forsker i samfundsmedicin og udviklede The Ecological Model of Aging (9) i begyndelsen af 1970’erne.

Lawton mente, at muligheden for at bruge sine mentale evner, udføre daglige aktiviteter og føle et engagement for at være med i forskellige aktiviteter alene eller sammen med andre, er en del af den enkeltes personlige kompetence, som har stor betydning for oplevelsen af sundhed og velvære. Lawton mente desuden, at der er en direkte relation mellem muligheden for at udnytte sin personlige kompetence og den støtte eller forhindring, som omgivelserne udgør. I hvor høj grad det er lykkedes at tilpasse omgivelserne til personlige forudsætninger, kommer til udtryk som velvære og selvstændig adfærd eller som afhængighed.

Arkitektur/Design
Caption 
Køkken og spisebord understøtter selvstændighed og trivsel ved at have faste stole og god belysning.
Attribution 
Foto: Yanan Li/Silviahemmet
Forudsætninger i miljøet med betydning for velværet

Fysiske forudsætninger i miljøet kan have stor betydning for velværet ved at bekræfte og respektere patientens behov. På en enestue er det nemt at arrangere, at dem, der er morgentrætte, får lov til at hvile lidt længere, samt at dem, der har svært ved at sove, kan have lampen tændt, selvom det er sent. På samme måde giver enkeltværelser mulighed for ro på afdelingen, så man kan hvile, lytte til musik og føre private samtaler, og der kan dokumenteres sammen med patienten.

Måltidsmiljøet er et andet område, der har betydning for rehabilitering. Det kan være en befrielse ikke at være nødt til at spise sammen med andre, hvis funktionsnedsættelser betyder, at man risikerer at spilde. Kvalme efter cytostatikabehandling kan blive et stort problem, hvis middagen skal spises til lugten af stegt mad og kraftige dufte. Men et stimulerende måltidsmiljø i godt selskab kan også have en positiv effekt, hvis man er deprimeret og har nedsat appetit.

Det kan opleves som respektløst og nonchalant at befinde sig i et fragmentarisk forvirrende miljø, når man er afhængig af andre på grund af sygdom. Også tidligere oplevelser inden for plejen kan skabe positive eller negative forventninger og oplevelser af miljøet. Hvis det sidste besøg i en modtagelse skete i flotte, hygiejniske lokaler i et professionelt og varmt møde med personalet, er det den forestilling, vi har med i bagagen ved lignende situationer. Hvis grunden til besøget på sygehuset er akut, har rummets design sandsynligvis mindre betydning, end hvis det drejer sig om at hjælpe et familiemedlem med at flytte ind på et plejehjem.

Forskning i plejemiljøets betydning er i vækst

Forskning inden for plejemiljøet er i kraftig vækst og i fokus i både pleje og arkitektur på nationalt og internationalt plan. Miljøet er en central del af plejen, uanset om det handler om intensive og højteknologiske miljøer, den psykiatriske afdeling eller ældreboliger. Vi taler om miljøet ud fra to supplerende perspektiver, det fysiske og det psykosociale, hvor forskningen omfatter begge dimensioner i form af rummet, hvor vi befinder os, og de forventninger, relationer, aktiviteter og møder, vi har med mennesker der.

Farver, lys, lyd, symboler og æstetik har betydning for, hvordan vi oplever miljøet omkring os, og natur, udsigt og kunst i miljøet studeres i relation til oplevelsen af et personcentreret pleje- og arbejdsmiljø (3).

Ny viden fra forskning skal dog afprøves, evalueres og implementeres. Ved at evaluere effekten af et bevidst design af den ind- og udvendige arkitektur samt farve- og lyssætning kan vi føje flere aspekter til vores viden om, hvilke strategier der balancerer mellem patienters behov og krav. Hvis det skal lykkes, kræves der et flervidenskabeligt og grænseoverskridende samarbejde, hvor der tages udgangspunkt i fælles vurderinger.

Arkitektur/Design
Caption 
Silvia Bo i Stockholm er et bosted tilpasset par, hvor den ene part er dement.
Attribution 
Foto: Yanan Li/Silviahemmet
Interessen for udvikling af støttende miljøer vokser

Der er stadig større interesse for etablering af støttende plejemiljøer, og det omfatter både fysiske og psykosociale aspekter (10). Det fysiske miljø handler f.eks. om rummets størrelse, møblement og farver samt faktorer som lyd, lys og temperatur (11). Det psykosociale miljø omhandler menneskers oplevelser af at være i miljøet og kan variere fra person til person afhængigt af tidligere erfaringer og vurderinger (12). Ting i omgivelserne, der kan genkendes, f.eks. smukke blomster og kunst, kan bidrage til en følelse af kontrol og hjemlighed (13).

Høj alder er ofte forbundet med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser som nedsat syn og hørelse (14). Svigtende helbred og funktionsevner påvirker muligheden for at klare basale hverdagsaktiviteter og er medvirkende årsag til, at ældre flytter i plejebolig (Socialstyrelsen, 15,16). Det medfører, at mange personer, som bor i plejebolig i dag, har flere funktionsnedsættelser og diagnoser med stor betydning i hverdagen (16,17). Det er derfor en stor udfordring at skabe plejemiljøer, som er støttende for personer med forskellige slags funktionsnedsættelser, da personer med svigtende helbred ofte tilbringer hoveddelen af deres tid i plejeboligen (18).

Bevidst udformet fysisk miljø kan have en positiv effekt

Et bevidst udformet fysisk miljø kan støtte ældre med svigtende helbred og have en positiv effekt på deres helbred og trivsel (19). Studier har vist, at aspekter i miljøet som f.eks. tilstrækkelig belysning og sikre gangveje kan gøre det lettere for de ældre selvstændigt at bevæge sig, hvor de vil (20,21). Et eksempel på, hvordan man kan støtte ældres muligheder for at komme rundt og orientere sig, er at bruge farver og symboler i dagligstuer og spisesal. Samtidig er det værd at bemærke, at adgang til naturen har en positiv effekt på ældres oplevelse af tilværelsen (22,23,24,25). Andre eksempler er brug af små boliger, som giver en følelse af et hjem og bidrager til sociale relationer og aktiviteter hos personer med demens (26,27).

Ingen evaluering efter ibrugtagning

På trods af at vi i dag har en del viden om det fysiske miljøs betydning for ældre, ved man ikke så meget om ældreboligens designkvalitet, delvist fordi de ikke er blevet evalueret efter, at de er taget i brug. Derfor sker der heller ingen tilbagemelding til de professioner, der er involverede i planlægning og opførelse af plejeboliger. Der mangler derfor viden om, hvordan det fysiske miljø fungerer i praksis, og hvordan faktorer i miljøet kan opfylde behov hos de ældre, der bor der. En af årsagerne til dette kan være en begrænsning i antallet af valide metoder til at vurdere kvaliteten af det fysiske miljø i plejeboliger (28).

Arkitektur/Design
Caption 
Soveværelset er indrettet med diskrete farver uden mønstrede tapeter for at skabe fred og ro.
Attribution 
Foto: Yanan Li/Silviahemmet
Forskningsprojekt undersøgte kvaliteten

Der er gennemført et forskningsprojekt med det formål at undersøge forholdet mellem kvaliteten af det fysiske miljø i plejeboliger og trivsel og aktiviteter. Indledningsvist foretog vi en oversættelse og kulturel tilpasning af et engelsk instrument, the Sheffield Care Environment Assessment Matrix (SCEAM) (29), som vurderer kvaliteten af det fysiske miljø i plejeboliger. Processen resulterede i et valideret og reliabilitetstestet instrument (30).

Instrumentet, den svenske version af the Sheffield Care Environment Assessment Matrix (S-SCEAM), er baseret på personcentrering og indeholder aspekter i det fysiske miljø, som har stor betydning for ældre. F.eks. måles det, i hvilken udstrækning boligen understøtter de ældres tryghed, sikkerhed, trivsel og privatliv. Aspekter i miljøet, som støtter personer med kognitive funktionsnedsættelser, er et andet eksempel, og det kan handle om, at miljøet er nemt at forstå i form af tydelige skilte, farvekontraster eller andre referencepunkter.

Store variationer i kvaliteten af det fysiske miljø

I projektet blev der indsamlet data om 20 svenske plejeboliger med varierende bygningsudformning, byggeår, organisationsform og geografisk placering. Der blev anvendt flere forskellige dataindsamlingsmetoder, f.eks. spørgeskema, interview og observationer, og S-SCEAM bruges til at bedømme fysiske miljøaspekter. Resultatet viste, at der var store variationer, hvad angår kvaliteten af det fysiske miljø, ifølge vurderinger med S-SCEAM, både plejeboligerne imellem og i en og samme bolig (31).

I de fleste boliger var de private lejligheder godt tilpassede til de ældres behov med skridsikre gulvmaterialer, armstøtter på badeværelser og mulighed for at have personlige møbler og andre ting med hjemmefra. Derimod var der mangler i designet udendørs, og flere boliger havde hverken have eller udeplads.

Debat
  • Se på jeres arbejdsplads med patient- eller beboerøjne. Hvordan vil I beskrive det, I ser?
  • Hvordan vurderer I miljøet i forhold til venlighed, trivsel og sundhedsfremme?
  • Hvad kan efter jeres mening fremme fysisk og psykosocial trivsel i miljøet?

Mange af plejeboligerne havde en god standard, når det gælder sikkerhed og lysindfald, men havde begrænsede muligheder for, at de ældre kunne være private i dagligstuer og spiserum, hvor både beboere, besøgende og personale passerer forbi.

Projektet har også genereret mere viden om forholdet mellem fysisk miljø og ældres aktiviteter. I to plejeboliger blev disse faktorer studeret ved hjælp af flere metoder, og resultatet viste, at de ældre en stor del af dagen var alene i lejligheden. Flere faktorer i miljøet viste sig at have betydning for de ældres brug af boligen, f.eks. tærskler og lukkede døre (32).

Overordnet set oplever vi en stigende interesse for og bevidsthed om det fysiske miljøs betydning for god pleje. Det er vigtigt, at der pågår forskning inden for området, at resultatet af forskningen implementeres i designdialog og planlægning, og at nye miljøer vurderes i forhold til, hvordan det fysiske miljø har bidraget til plejeresultatet. Det er først, når dette bliver praksis, at vi kan lære mere om, hvilken gavn det fysiske miljø har for sundhed, trivsel og forebyggelse af skader.

Referencer
  1. Nightingale, F. Notes on nursing. New York: Dover publications: (Original 1860)1969.
  2. Ulrich RS. Zimring C, Joseph A, Quan X, Choudhary R. The Role of the Physical Environment in the Hospital of the 21st Century: A once-in-a-lifetime opportunity. Concord, CA: The Centre for Health Design; 2004.
  3. Wijk H (Red). Vårdmiljöns betydelse, Lund: Studentlitteratur; 2014.
  4. Edvardsson, D. Atmosphere in care settings: towards a broader understanding of the phenomenon: Umeå: Institutionen för omvårdnad, Univ.; 2005.
  5. Brovall M, Koinberg I, Falk H, Wijk H. Patients’ experience of important factors in the healthcare environment in oncology care. Int. J of Qualitative Studies on Health and Well-being, 8, Published online Aug 6, 2013.
  6. Ekman I (Red.) Personcentrering inom hälso- och sjukvård. Stockholm: Liber; 2014.
  7. Rogers C. On becoming a person: A therapist’s view of psychotherapy. London: Constable; 1961.
  8. Kitwood T. Dementia reconsidered – The person comes first. London: Open University Press; 1997.
  9. Lawton MP. Competence, environmental press, and the adaptation of older people. I: Lawton MP et al. (red.) Aging and the environment. Theoretical approaches. London: Springer Publishing Company; 1973.
  10. Edvardsson D, Sandman P-O, Rasmussen BH. Sensing an atmosphere of ease: a tentative theory of supportive care settings. Scandinavian Journal of Caring Sciences 2005;(19):344-53.
  11. Harris PB, McBride G, Ross C, Curtis L. A place to heal: Environmental sources of satisfaction among hospital patients. Journal of Applied Social Psychology 2002;(32):1276-99.
  12. Williams AM, Dawson S, Kristjanson LJ. Exploring the relationship between personal control and the hospital environment. Journal of Clinical Nursing 2008;17(12):1601-9. doi: 10.1111/j.1365-2702.2007.02188.x
  13. Edvardsson D. Atmosphere in care settings : towards a broader understanding of the phenomenon: Umeå: Institutionen för omvårdnad, Univ., 2005.
  14. World Health Organization. Good health adds life to years. Global brief for World Health Day 2012.
  15. Socialstyrelsen. Bostad i särskilt boende är den enskildes hem. Stockholm: Socialstyrelsen 2011.
  16. Socialstyrelsen. Tillståndet och utvecklingen inom hälso- och sjukvård och socialtjänst. Lägesrapport 2015. Stockholm: Socialstyrelsen 2015.
  17. Schram MT, Frijters D, van de Lisdonk EH, Ploemacher J, de Craen AJ, de Waal MW, Schellevis FG. Setting and registry characteristics affect the prevalence and nature of multimorbidity in the elderly. Journal of Clinical Epidemiology 2008; 61(11), 1104-12. doi: 10.1016/j.jclinepi.2007.11.021.
  18. Rowles GD, Bernard M. Environmental gerontology: Making meaningful places in old age. New York: Springer 2013.
  19. Joseph A, Choi YS, Quan X. Impact of the Physical Environment of Residential Health, Care, and Support Facilities (RHCSF) on Staff and Residents. A Systematic Review of the Literature. Environment and Behavior 2015, 0013916515597027.
  20. Brawley EC. Environmental design for Alzheimer’s disease: A quality of life issue. Aging and Mental Health 2001;5(2):79-83. doi: 10.1080/13607860120044846.
  21. Marquardt G. Wayfinding for people with dementia: A review of the role of architectural design. HERD: Health Environments Research and Design Journal 2011;4(2):75-90.
  22. Bengtsson A. From experiences of the outdoors to the design of healthcare environments: A phenomenological case study at nursing homes (Doctoral thesis). Swedish University of Agricultural Sciences, Alnarp, Sweden 2015.
  23. Rappe E, Kivelä SL. Effects of garden visits on long-term care residents as related to depression. HortTechnology 2005;15(2):298-303.
  24. Rappe E, Kivelä SL, Rita H. Visiting outdoor green environments positively impacts self-rated health among older people in long-term care. HortTechnology. 2006;16(1):55-9.
  25. Raske M. Nursing home quality of life: study of an enabling garden. Journal of Gerontology and Social Work 2010;53(4):336-51. doi: 10.1080/01634371003741482
  26. Lee SY, Chaudhury H, Lee S. Effect of physical environment of the behaviors of residents with dementia: A comparison between a small-group unit and a traditional care unit. Journal of Civil Engineering and Architecture 2014; vol. 8, no.11 (Serial No 84)):1353-63.
  27. Verbeek H, Zwakhalen SMG, Van Rossum E, Ambergen T, Kempen GIJM, Hamers JPH. Effects of small-scale, home-like facilities in dementia care on residents’ behavior, and use of physical restraints and psychotropic drugs: A quasi-experimental study. International Psychogeriatrics 2014;26(4):657-68. doi: 10.1017/S1041610213002512
  28. Elf M, Nordin S, Wijk H, McKee K. A scoping review of measurement instruments for assessing the quality of physical healthcare environments 2015. Manuscript submitted for publication.
  29. Parker C, Barnes S, McKee K, Morgan K, Torrington J, Tregenza P. Quality of life and building design in residential and nursing homes for older people. Ageing and Society 2004; 24(6):941-62. doi: 10.1017/s0144686x04002387
  30. Nordin S, McKee K, Wijk H. Assessing the physical environment of older people’s residential care facilities: development of the Swedish version of the Sheffield Care Environment Assessment Matrix (S-SCEAM). BMC Geriatrics 2015;15:3.
  31. Nordin S, McKee K, Wijk H, Elf M. Exploring environmental variation in residential care facilities for older people. Health Environments Research & Design Journal 2016. Doi: 10.1177/1937586716648703
  32. Nordin S, McKee K, Wallinder M, von Koch L, Wijk H, Elf M. (2016). The physical environment, activity and interaction in residential care facilities for older people: a comparative case study. Accepted for publication in Scandinavian Journal of Caring Sciences.

Helle Wijk, sygeplejerske, ph.d.

Helle Wijk
Sygeplejerske 1982, docent, ph.d. i geriatrisk medicin 2001, professor i sygepleje ved Göteborgs Universitet 2018, sygeplejerske ved Sahlgrenska Universitetssygehus, Göteborg.

helle.wijk@fhs.gu.se

Foto: Yanan Li/Silviahemmet

Abstract in english

Wijk H.

The care setting as a factor for health and well-being. Fag&Forskning 2018;(3):68-75.

There is now greater awareness of the influence of the care setting on health. This is evidenced by care programmes, national guidelines and standards that increasingly take into account factors in the physical environment which influence the standard of care.

There are now also an increasing number of research articles underlining the influence of architecture and design. One example of the new insights is the importance of an accessible, clearly defined, easily understood care setting, the value of privacy, and last but not least, a setting that is visually appealing and shows respect and regard for visitors. In order for new research evidence to benefit patients and staff, it must be implemented in practice.

One key precondition is dialogue between the representatives of care, architecture, design and culture, and for different inputs to be mutually complementary on the basis of a common vision regarding initiatives conducive to health and well-being. This article discusses how the different factors in the care setting influence each other and must thus be addressed in their mutual contexts.

Keywords: Care setting, patient-centred, health, well-being, supportive setting

 

 

Emneord: 
Miljø
Plejecenter
Ældre