Guldgrube af data omsættes til viden

Den danske database for gynækologisk cancersygepleje skaber grundlag for løbende udvikling af præ- og postoperativ sygepleje.

På 8. sal på Aalborg Universitetshospital rejser en ældre kvinde sig fra sengen allerede på dag 1 efter sin operation for kræft i æggestokkene. Hun sidder lidt på sengekanten og bevæger sig så langsomt ved hjælp af en rollator en tur ned i opholdsstuen. Det er et konkret resultat af sygeplejedelen af den danske gynækologiske kræftdatabase, der blev oprettet i 2011.

Lene Seibæk
Seniorforsker Lene Seibæk. Gennem sin forskning gør hun de mange data til viden, der umiddelbart kan anvendes til at løfte kvaliteten af sygeplejen på de gynækologiske specialcentre.
Foto: Cathrine Ertmann
I Aalborg er projekt "Postoperativ mobilisering" nemlig en direkte følge af den forskning og den viden, databasen DGCD (Danish Gynecological Cancer Database) Nursing har skabt grundlaget for.

Vi møder seniorforsker Lene Seibæk et helt andet sted, nemlig på Aarhus Universitetshospital, for at høre mere om databasen og om, hvordan den kan åbne nye døre i sygeplejen af cancerpatienter på de fire gynækologiske centre for kirurgisk behandling af æggestokkræft.

Inspiration gennem auditmøder og netværk

Lene Seibæk har kontor på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Aarhus Universitetshospital, og hun er dermed som forsker placeret midt i virkeligheden.

"Min opgave er at omsætte tal fra databasen til viden, der umiddelbart kan anvendes til at skabe ny praksis på centrene," fortæller Lene Seibæk og forklarer:

"Vi får mange data ind om patienten og om grundlæggende forhold både før og efter operationen. Smerter, ernæring, mobilitet, psykisk tilstand osv. Alle disse data skal analyseres, og det vigtige er derefter at få resultaterne ud over rampen på en måde, så de kan anvendes på centrene."

Det er sygeplejerskerne, der står for både indsamling af data og for udvikling af ny praksis, og det sker i et tæt nationalt samarbejde. Hvert år udsendes en årsrapport, og der afholdes to-tre møder om året med sygeplejerskerepræsentanter fra centrene. Desuden holdes lokale auditmøder, hvor sager gennemgås og drøftes.

Databasen indeholder både nationale tal og tal for det enkelte center, og egne tal kan trækkes ud og motivere til ændringer, hvis det skønnes nødvendigt. I de nationale tal kan man sammenligne centrene imellem, og netværket af gynækologiske sygeplejersker gør, at det er muligt at lære af hinanden og inspirere hinanden, både på og mellem møderne.

Vigtigt at se ind bag tallene

"Mobilisering er én af flere kvalitetsindikatorer. Her kan tal på landsplan og for det enkelte center vise, at noget måske lykkes bedre det ene sted og ikke så godt det andet sted. Så kan vi jo gå ind og se på, hvad det skyldes. Der kan være forskel på, hvilke patienter man har, men det kan også være noget med bemanding, hvor der måske er skåret ned på bemandingen i eftermiddagstimerne. Det er vigtigt at se ind bag tallene og her vurdere ud fra journaler, praksis og bemanding," forklarer Lene Seibæk.

DGCD Nursing
  • Sygeplejedatabasen DGCD Nursing skal indsamle data, der gennem forskning kan omdannes til viden og evidensbaserede vejledninger.
  • Databasen skal højne kvaliteten af sygeplejen, forhindre komplikationer og bivirkninger samt sikre hurtigere restitution af operationspatienten. Derudover kan basens store datasamling bruges til fremtidige forskningsprojekter.
  • DGCD Nursing blev oprettet i 2011 og koblet sammen med Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD), der har eksisteret siden 2005. Dermed var der for første gang i Danmark oprettet en tværfaglig, klinisk database med både kirurgiske, patologiske og onkologiske data samt sygeplejedata fra den præ- og postoperative periode.
  • I perioden 2001-2017 blev data fra 5.726 patienter fra de fem centre registreret. Ikke færre end 436 forskellige variabler skal give et samlet billede af den præ- og postoperative tilstand og pleje. En lang række forhold som smerte, mobilisering, ernæringstilstand, psykisk tilstand mv. indgår i dataregistreringen.
  • DGCD Nursing har bl.a. medvirket til ændringer og standardisering i de nationale guidelines for postoperativ smertebehandling med epiduralkateter. Det er sket efter forarbejde af en tværfaglig konsensusgruppe med sygeplejersker, anæstesilæger og kirurger.

Og netop postoperativ mobilisering er et eksempel på, hvordan databasen kan anvendes til at skabe ny praksis, fortæller seniorforskeren og fortsætter:

"Vi satte mål for, hvor stor en del af patienterne der skal mobiliseres tre timer eller derover inden for to dage efter operationen. Vi ved, at ikke alle kan mobiliseres i det omfang med det samme, og derfor satte vi målet ved 60 pct."

Den databaserede forskning har understøttet, at postoperativ mobilisering bliver set som en del af behandlingen. En behandling, der skal formindske risikoen for komplikationer f.eks. i form af liggesår, lungebetændelse, øget risiko for blodpropper, eller at maven går i stå.

"Når der som i Aalborg sættes gang i et projekt for at nå målet, kan det inddrage andre faggrupper end sygeplejerskerne. Anæstesilægerne ser jo ikke patienterne efter operationen og er måske ikke opmærksomme på, at prisen for at undgå smerter kan være følelsesløse ben. Det kan de forhindre ved at ændre medicinblandingen. Opvågning skal måske også agere på en anden måde, så der kan startes på mobilisering allerede der, hvis det er muligt," foreslår Lene Seibæk.

Med DGCD Nursing har sygeplejerskerne fået et redskab til at sætte noget i gang, der ændrer praksis hos ikke kun dem selv, men også på andre afdelinger. Det bliver en tværfaglig opgave at nå målet.

"Sygeplejersker skal selv give deres arbejdsområde betydning, ellers gør andre det ikke. Og sygeplejerskerne i Aalborg har jo vist, at det er muligt," siger Lene Seibæk og henviser til, at det gennem et samarbejde på tværs af afdelingerne styret af sygeplejerskerne er lykkedes at løfte den hurtige postoperative mobilisering fra at ligge en del under målet til at ligge en del over.

"Jeg forstår godt, hvis en sygeplejerske en sen aftentime har følt det frustrerende at skulle sidde og bruge tid på at taste ind i databasen, og at de hellere ville være inde på sengestuen hos Fru Hansen. Derfor er det godt, at sygeplejerskerne ude på centrene nu kan opleve de mange data resultere i projekter, der kan kvalitetsudvikle sygeplejen," synes Lene Seibæk.

Hun tilføjer, at næste skridt nu bliver at få valideret de mange data til forskning. En validering, der sandsynligvis kræver et ph.d.-projekt:

"Driftsmæssigt er vi desuden i gang med at se på, om der er nogle parametre, det er vigtigere at fokusere på end andre, så vi kan slanke antallet af variabler. Det vil i sig selv gøre det mindre tidskrævende for sygeplejerskerne ude på centrene at indtaste data."

Læs også: "Nå, nu fik jeg da Fru Hansen op at gå fire gange i dag"

Emneord: