Hjertekirurgiske patienter ønsker individuel information

Patienter på en hjerteopvågning ønsker detaljeret og forståelig information om eget forløb, og om hvad de selv kan gøre for at blive udskrevet hurtigst muligt.
Resumé

Mange patienter er generelt utilfredse med den information, de får inden deres operation. En spørgeskemaundersøgelse på Hjerteopvågningen, Aarhus Universitetshospital, AUH, kortlagde patienternes ønsker til information. Svarene viste patienternes behov for information inden operation, formen de ønsker den givne information i samt ønsker om specifik information om det perioperative forløb.

Flertallet af patienterne ønsker informationen elektronisk via e-Boks og mulighed for at finde relevant og specifik information online.

Information om operationen skal være både specifik og individuel, og sygeplejersken skal være i stand til at kunne afvige fra standardinformationen. Endvidere viser svarene, at patienterne ønsker information om, hvordan de selv kan medvirke til at fremme deres postoperative forløb.

En hospitalsindlæggelse i forbindelse med kirurgi er for mange associeret med stress og angst (1). Bekymringen kan være relateret til manglende håndtering af smertefulde behandlinger, uvidenhed om indgrebet og selve forløbet samt eftervirkningerne af kirurgien (2). Herudover kan den grundlæggende sygdom, frygt for bedøvelse og mulige komplikationer være vigtige faktorer for patientens perioperative stress og angst (3). Denne frygt kan yderligere påvirkes af bl.a. alder, køn og tidligere erfaringer med kirurgi (4).

At forberede sig til større hjertekirurgi kan derfor være en stor udfordring for patienten. Korrekt og relevant information til patienterne er af stor betydning (5). En undersøgelse viser, at 23 pct. af hjertekirurgiske patienter er utilfredse med den information, de modtager om deres sygdom og den tilhørende kirurgi (4).

Praksis er, at sygeplejersken informerer

På Thoraxkirurgisk afdeling, AUH, er det på nuværende tidspunkt klinisk praksis, at en sygeplejerske fra stamafdelingen informerer patient og pårørende om indlæggelsesforløbet. Informationen gives dagen før operationen baseret på en standard tjekliste. Det er op til den enkelte sygeplejerske, hvordan hun informerer om forløbet, og om hun spørger ind til patientens ønsker og forventninger til indlæggelsen.

I international litteratur findes sparsomme beskrivelser af, hvilken information patienter finder relevant i forbindelse med forestående hjertekirurgi i et opvågningsforløb.

Boks 1. Patientens forløb i hjerteopvågningsafsnittet

Den hjertekirurgiske patient ankommer sederet og intuberet til hjerteopvågningsafsnittet. Sygeplejersken tager imod patienten, og anæstesilægen informerer om, hvordan operationen er gået. Sygeplejersken observerer patientens vitale værdier og eventuel blødning. Når sygeplejersken har sikret sig, at patienten er stabil, og der ikke forekommer blødning, kan hun give patienten smerte- og kvalmestillende medicin. Hun slukker for sovemedicinen, hvorefter patienten vågner.

Nogle patienter er meget trætte efter ekstubation og sover det meste af tiden, mens andre er mere vågne, kan se tv og tale med deres pårørende, som har mulighed for at være hos patienten. En af sygeplejerskens opgaver er omsorg for de pårørende.

I det tidlige postoperative forløb oplever nyopererede hjertepatienter stor tørst. Initialt får de tilbudt isterninger, og når de med sikkerhed kan forsvare deres luftveje, må de drikke det, de har behov for. De vil få tilbudt mad efter nogle timer. Det er dog meget forskelligt, om patienterne har lyst til at spise. Nogle patienter spiser gerne, andre har ingen appetit og har derfor svært ved at spise på første postoperative dag.

10-12 timer efter patientens ankomst til afsnittet fjerner sygeplejersken det udstyr, der ikke længere er brug for. Den første nat kan patienten have svært ved at sove, og han sover som oftest få timer eller minutter ad gangen. Første postoperative dag får patienten hjælp til personlig hygiejne, bliver tilbudt morgenmad samt får instruktion i anvendelse af PEP-fløjte (Positive Expiratory Pressure). Herefter udskrives patienten til stamafdeling, hvor han som oftest er indlagt fem til syv døgn. Afsnittet modtager årligt 1.100 patienter til postoperativ pleje og observation.

Et hjertekirurgisk indgreb opfattes af de fleste patienter som en alvorlig begivenhed (6), og mange er generelt utilfredse med den information, de får om operation og forløb (1). Endvidere individualiseres informationen ikke på baggrund af operationstype eller patientens individuelle behov, forudsætninger og præferencer (5).

Vi ønskede derfor at undersøge, hvordan patienterne vurderer den skriftlige information på hjerteopvågningsafsnittet, AUH. Se Boks 1.

Et spørgeskema blev udleveret til alle patienter i en periode på seks uger i perioden fra den 4. januar til den 15. februar 2016. Patienterne fik udleveret skemaet første postoperative dag og returnerede det inden overflytning til stamafdelingen.

Der var udarbejdet 32 spørgsmål om opholdet i Hjerteopvågningen.

Høj svarprocent

Der blev udleveret 68 spørgeskemaer, hvoraf 67 blev besvaret. En oversigt over demografiske data og operationstyper kan ses i Tabel 1.

38 havde erfaring med tidligere operationer, men angav ikke hvilken. Operationstyperne er repræsentative for afsnittet.

2018-ff4_fa_hjerte_tabel_1Informationsform

Patienterne blev spurgt, hvordan de foretrækker at få adgang til den skriftlige information, som omhandler deres operationstype. Hertil svarede 48, at de foretrak at få tilsendt informationsmaterialet via e-Boks, mens 47 foretrak, at informationsmaterialet er at finde på internettet. Endvidere er 51 af de adspurgte meget enige eller enige i, at det skriftlige informationsmateriale bør opbygges med udgangspunkt i den enkelte operation og dennes kronologiske pleje- og behandlingsforløb.

Opvågning

51 af de adspurgte patienter er enige eller meget enige i, at de gerne vil vide, hvor de vågner efter deres operation, mens 26 patienter svarer "hverken eller", og de sidste 26 svarer, at de ikke har behov for at vide, hvor de vågner.

Omsorg/sygepleje

62 af de adspurgte patienter er meget enige eller enige i, at de ønsker information om, at de vil blive observeret af sygeplejerskerne under indlæggelsen i Hjerteopvågningen.

At patienterne kan opleve besvær med at falde i søvn i det første postoperative døgn anses som en vigtig information for 53 af de adspurgte, som enten er meget enige eller enige i dette.

Endelig er 54 af de adspurgte patienter enige eller meget enige i, at de gerne vil informeres om, at hurtig mobilisering er et vilkår efter hjertekirurgi.

Tidsaspekt

Opholdets varighed i Hjerteopvågningen er et skønnet tidspunkt for overflytning til stamafdeling, hvilket hhv. 43 og 46 patienter ønsker information om.

Pårørende

Mht. patienternes behov for information om pårørendes tilstedeværelse under opvågning synes der ikke at være et entydigt svar. 29 patienter ønsker information om, hvorvidt deres pårørende må være hos dem, når de vågner. Hos 16 patienter har informationen dog ingen betydning, mens 19 patienter slet ikke ønsker denne information.

Vigtigere er dog information om, hvorvidt de pårørende må besøge patienten. Her ønsker 52 af de adspurgte at blive informeret om dette.

Smerter og postoperativ kvalme og opkast

Patienterne ønsker information om dræn og om, at smerterne med stor sandsynlighed mindskes, når drænene tages ud.

Patienterne ønsker information om risikoen for kvalme efter operationen. De vil desuden gerne informeres om, at der findes behandlingsmuligheder, men at dette ikke med sikkerhed kan fjerne kvalmen.

Patientinddragelse

Informationsmaterialet, der på nuværende tidspunkt udsendes til kommende hjertekirurgiske patienter, indeholder ikke information om, at hyppig tandbørstning kan forebygge infektion. I projektet ønsker patienterne denne information.

Forplejning

På nuværende tidspunkt bliver patienterne ikke informeret om, at de kan føle øget tørst, og de bliver ikke informeret om vigtigheden af at indtage mad. Undersøgelsen viser dog, at netop disse informationer er vigtige for 56 af de adspurgte.

Lungefysioterapi

58 af de adspurgte patienter ønsker information om, at PEP-fløjten (Positive Expiratory Pressure) anvendes hver anden vågne time efter operationen.

Ønsker informationen sendt til e-Boks

Formålet med projektet var dels at undersøge, hvilken information hjertekirurgiske patienter har behov for inden operation, herunder i hvilken form de ønsker information om det perioperative forløb i Hjerteopvågningen. Projektet viste, at kommende hjertekirurgiske patienter ønsker informationen tilsendt i deres e-Boks, og det er vigtigt, at informationsmaterialet er tilgængeligt online.

Den skriftlige information skal opbygges ud fra operationstype samt det kronologiske pleje- og behandlingsforløb. Det er vigtigt for patienterne at vide, hvor længe de skal blive i hjerteopvågningsafsnittet, og hvornår de flyttes til sengeafdelingen.

Patientforløbet skal beskrives fra indlæggelse til udskrivelse. Det er vigtigt for patienterne at få information om, at sygeplejerskerne observerer dem tæt under indlæggelsen. Det er ikke nok at vide, at de er overvåget af udstyr.

I en travl hverdag kan det være vanskeligt at vide, hvor meget information patienterne egentlig ønsker. Og det er svært f.eks. gentagne gange at forsikre dem om, at sygeplejerskerne er til stede og kan observere dem, selv om de ikke er på stuen. Patienterne i undersøgelsen ville gerne have denne information. For en patient kan det at vågne efter åben hjertekirurgi være præget af identitetsspørgsmål, bekymringer om dødelighed og måske en ændret kropsopfattelse. Derfor har de brug for, at sygeplejersken kan være der og drage omsorg for dem (7).

Patienterne ønsker ikke information om, at de pårørende gerne må være der, når de vågner, eller når de skal ekstuberes. Majoriteten af patienterne i undersøgelsen ønsker ikke at føre samtaler med deres pårørende, og de ønsker heller ikke at kunne sende en SMS. Disse fund er overraskende, eftersom internationale studier viser det modsatte (4,5). De internationale studier viser, at patienter, som skal have foretaget hjertekirurgi, ønsker, at deres pårørende inddrages fuldt ud i alt, hvad der har med dem at gøre. Denne forskel kan være betinget af, at patienterne i Danmark generelt har stor tiltro til det offentligt finansierede sundhedssystem og derfor ikke har brug for, at der er en pårørende til stede i hele forløbet.

Nyopererede sover dårligt

I hjerteopvågningen forsøger sygeplejerskerne at minimere uro om natten ved at undgå at tænde lys, medmindre det er nødvendigt, og plejetiltag samles. Patienterne fortæller ofte, når vi kommer ind til dem om morgenen, at de ikke har sovet godt. Det er et kendt fænomen for nyopererede hjertepatienter og ses hos 60-80 pct. af patienterne i den umiddelbare postoperative fase. Greve et al. viser, at uddannelse af sygeplejerskerne i søvnmønstre og håndtering af søvnproblemer kan hjælpe patienterne til en bedre søvn efter operationen (8). Det er derfor vigtigt, at både sygeplejersker og patienter kender til udfordringer med søvn postoperativt, så patienten kan hjælpes bedst muligt.

Ikke interesserede i omgivelserne

Projektet viste, at patienterne ikke ønskede at se Hjerteopvågningen inden operationen, og de ønskede ikke at se en respirator. I et større engelsk studie undersøges patienternes ønske om viden om risikofaktorer efter hjertekirurgi. Her findes, at 42 pct. af de adspurgte patienter ikke ønsker nogen information om risikofaktorer overhovedet (4). Da sundhedssystemet er pålagt at informere alle patienter om indgrebets art og risikofaktorer, indgår patienternes holdning ikke i vores undersøgelse, men vi har taget det manglende ønske om detaljeret information omkring opvågningsafdelingen og respirator til efterretning.

Ønsker information om det, patienten selv har indflydelse på

Der findes ikke nationalt eller internationalt en klar definition af, hvad patientinvolvering indebærer. Patientinvolvering handler om at inddrage patientens viden og ressourcer og lade patienten indgå aktivt i beslutninger (9). Resultaterne i denne undersøgelse viser, at patienterne ønsker information om det, de selv har indflydelse på, f.eks. mobilisering og indtagelse af mad. Desuden vil de gerne vide, at de skal sige til ved smerter og kvalme, hvor ofte de bør børste tænder og kende vigtigheden af at anvende PEP-fløjte. Resultaterne viser også, at patienterne ønsker information om de ting, der kan fremme deres forløb, så de hurtigere kan udskrives og komme hjem i deres egne omgivelser. En international kvalitativ undersøgelse viser, at det, der fremmer eller blokerer en god udskrivelse, netop har at gøre med, i hvor høj grad patienterne er informeret og ved, hvad der forventes af dem (7).

På spørgsmålet om, hvor længe de skal forblive i hjerteopvågningsafsnittet, er det ikke en overraskelse, at patienterne ønsker information om dette. Det stemmer overens med erfaringer fra den kliniske hverdag. Patienterne spørger ofte, hvor længe de skal blive i afdelingen, og hvornår de flyttes til stamafdelingen.

Det er vigtigt, at patienterne har muligheden for at stille spørgsmål til sygeplejerskerne undervejs i forløbet. Det har stor betydning for patienterne, at de hele tiden kan få den information og støtte, de har brug for. Samme resultater finder Dalal et al. I deres undersøgelse ses, at skriftlig information inden det kirurgiske indgreb sammen med mulighed for at stille spørgsmål undervejs giver det bedste outcome (10). Davis et al. påpeger, at patienternes behov for at kunne kommunikere med sundhedspersonalet undervejs i forløbet er vigtigt, at de har brug for at etablere en relation til sygeplejerskerne og komme i dialog omkring bl.a. smerter og kvalme.

Ønsker viden om smerter

Patienterne ønsker inden operationen information om, hvordan smerter håndteres (9).

Pritchard et al. påpeger, at information om håndtering af smerter betyder, at patienterne bedre bliver i stand til selv at håndtere smerter (1). Et flertal i denne undersøgelse ønskede viden om, at de kunne have smerter efter operationen. Det stemmer helt overens med, at vi i dagligdagen oplever, at jo mere vi delagtiggør patienterne i fænomenet smerte, jo lettere er det at afhjælpe smerten.

Undersøgelsen viste, at det var vigtigt at informere om postoperativ kvalme og opkast. International litteratur peger på, at postoperativ kvalme og opkast forekommer hos 42–71 pct. af patienterne efter hjertekirurgi (11). Postoperativ kvalme og opkast kan have en betydelig indvirkning på patientens forløb, som igen påvirker patienternes tilfredshed og længden af hospitalsopholdet. F.eks. kan postoperativ kvalme og opkast medføre komplikationer i form af aspiration, dehydrering og elektrolytforstyrrelser.

I vores kliniske praksis anvendes Apfel-score, når patienterne ankommer til afsnittet, og på baggrund heraf iværksættes relevant behandling. Ved at behandle kvalme kan patienterne lettere spise og drikke og dermed opnå en hurtigere restitution (11).

Vigtigt med god mundhygiejne

Patienterne ønsker information om tandbørstning. Der er i Danmark udarbejdet en klinisk retningslinje, der omhandler forebyggelse af infektioner ved hjælp af hyppig tandbørstning. Det har faglig relevans, at patienterne kender til principperne i mundhygiejne, når de skal have foretaget hjertekirurgi, netop for at mindske risiko for infektioner.

Patienter er nysgerrige på PEP-fløjten

Størstedelen af patienterne kan godt huske, at de har set PEP-fløjten inden operationen, og de ved hvordan og hvorfor, de skal anvende den. Resultaterne viste, at patienterne gerne vil vide, hvorledes de skal håndtere en PEP-fløjte, så de hurtigt kan komme i gang efter operationen. At anvende PEP-fløjten har betydning for deres lungefunktion og for, hvor hurtigt deres rehabilitering initieres. Resultatet bliver, at patienterne kender til tiltag, der har betydning for deres restituering og bliver aktive deltagere i eget forløb.

Det er muligt at imødekomme ønsker om information

Projektet viser, at det er muligt at identificere, hvilken information hjertekirurgiske patienter på AUH ønsker, samt hvordan de ønsker informationen. Patienterne ønsker en beskrivelse af et forløb, der kun omhandler deres operation. Desuden er det vigtigt for dem at vide, hvilke forventninger der er til dem, og hvad de kan forvente af sygeplejerskerne. Patienterne vil gerne have individuel information, og det er sygeplejerskens opgave at finde ud af, hvad patienterne har brug for.

Debat
  • Hvordan justerer I patientinformation på jeres arbejdsplads?
  • Hvilke overvejelser gør I jer om forholdet mellem patientinvolvering og information?
  • Hvilken adgang har jeres patienter til information om deres forløb

Nyt materiale er nu web-baseret

Der er efter undersøgelsen udarbejdet et webbaseret informationsmateriale. Patienterne får i deres indkaldelsesbrev tilsendt et link med information om, hvilke tiltag og forventninger der er til dem. Informationsmaterialet er opbygget, så patienterne kan orientere sig før, under og efter forløbet.

For at imødekomme forskellige læringsstile er den opbygget med billeder, video og tekst, hvilket gør det let for dem under hele forløbet at få den information, de har brug for. Der er anskaffet en iPad til afsnittet, i pårørenderummet og i modtagelsen. Den kan anvendes af både patienter, pårørende og sygeplejersker.

Spørgeskema og skema over fordeling af svar kan fremsendes ved henvendelse til Lone Hedegaard Andersen på loneanrs@rm.dk

English abstract

Andersen LH & Skovby P.

Heart surgery patients want individualised information

Fag & Forskning 2018;(4):68-72.

Many patients are generally dissatisfied with the information they receive before undergoing surgery.

At the Cardiac Surgery Recovery Unit of Aarhus University Hospital, Denmark (AUH), a questionnaire-based study, consisting of 32 questions on various topics, investigated the need of heart surgery patients for information prior to undergoing surgery; the format they wished to receive the information in; and their preferences for specific information about the peri-operative care pathway.

The project demonstrates that the majority of patients wish to receive the information in their digital mailbox (e-Boks), and want the option of looking up relevant and specific information on the internet. Patients desired both specific and individualised information about the surgical procedure, and that the nurse was capable of departing from standard information. Our findings also demonstrate that patients want information about how they themselves can have positive influence on their post-operative recovery.

It is essential to involve patients in compiling information about their scheduled surgery. The project indicates that it is possible to identify the type and content of information for patients.

 Keywords: Information, cardiac surgery, heart surgery, quality assurance, patient involvement.

Lone Hedegaard Andersen

Lone Hedegaard Andersen
Sygeplejerske 1999. Specialuddannelse i intensiv sygepleje 2006, SD 2013, RN, CCRN. Udviklings- og intensivsygeplejerske på Hjerteopvågningen, Operation og Intensiv Øst, Aarhus Universitetshospital 2004-

loneanrs@rm.dk

Pernille Skovby

Pernille Skovby
Klinisk sygeplejespecialist, master i klinisk sygepleje, RN, CCRN, CRNA, MCN. Operation og Intensiv Øst, Aarhus Universitetshospital.

Referencer
  1. Pritchard MJ. Using targeted information to meet the needs of surgical patients. Nurs Stand. 2011 Aug 24-30;25(51):35-9.
  2. Pritchard MJ. Managing anxiety in the elective surgical patient. Br J Nurs 2009 Apr 9-22;18(7):416-9.
  3. Guo P. Preoperative education interventions to reduce anxiety and improve recovery among cardiac surgery patients: a review of randomised controlled trials. J Clin Nurs 2015 Jan;24(1-2):34-46.
  4. Beresford N. Risks of elective cardiac surgery: what do patients want to know? Heart 2001 Dec;86(6):626-31.
  5. Barnes S, Gott M, Payne S, Seamark D, Parker C, Gariballa S, et al. Communication in heart failure: perspectives from older people and primary care professionals. Health Soc Care Community 2006 Nov;14(6):482-90.
  6. Ivarsson B, Larsson S, Lührs C, Sjöberg T. Serious complications in connection with cardiac surgery—Next of kin’s views on information and support. Intensive and Critical Care Nurses 2011 Nov;27(6):331-7.
  7. Lapum JL, Fredericks S, Liu L, Yau TM, Retta B, Jones VM, et al. Facilitators and Barriers of Heart Surgery Discharge: Patients’ and Nurses’ Narrative Accounts. J Cardiovasc Nurs 2016 Jul-Aug;31(4):350-6.
  8. Greve H, Pedersen PU. Improving sleep after open heart surgery-Effectiveness of nursing interventions. Journal of Nursing Education and Practice 2016;6(3):15.
  9. Davis Y, Perham M, Hurd AM, Jagersky R, Gorman WJ, Lynch-Carlson D, et al. Patient and Family Member Needs During the Perioperative Period. Journal of PeriAnesthesia Nursing 2014 Apr;29(2):119-28. doi: 10.1016/j.jopan.2013.05.013.
  10. Dalal KS, Chellam S, Toal P. Anaesthesia information booklet: Is it better than a pre-operative visit? Indian J Anaesth 2015;59(8):511-13.
  11. Cooke M, Rickard C, Rapchuk I, Shekar K, Marshall AP, Comans T, et al. PC6 acupoint stimulation for the prevention of postcardiac surgery nausea and vomiting: a protocol for a two-group, parallel, superiority randomised clinical trial. BMJ Open 2014;4:e006179. doi: 10.1136/bmjopen-2014-006179.

 

 

Emneord: 
Hjerte- og karsygdom
Hjerteinfarkt
Information
Kommunikation