Eftertanken: Teori og praksis – to sider af samme fag

Faglitteratur. Sygeplejersker må læse både fag- og skønlitteratur for at være rustede til at arbejde i fremtidens. Sundhedsvæsen. Lederne går forrest.

Jeg fik for to uger siden en mail fra en journalist, som sluttede sådan her: 

”I øvrigt er vores beundring og begejstring for sygeplejersker større end nogen sinde. De er virkelig både det faglige og det menneskelige kit på sygehusene.”

Det faglige kit og det menneskelige kit. Hvordan fungerer kit? Jeg slog ordet op. Plastisk masse, der tørrer ud og bliver hård efter påføring, brugt til tætning af revner. Hm. Tænke, tænke. Tætning af menneskelige revner, det kræver både viden og venlighed. Teori og praksis. En praksis har alle arbejdende sygeplejersker. Teori er ikke altid flettet ind i praksis, det afhænger af den enkelte leder, hvordan eller om der udføres fletning. Nogle ledere befinder sig i en permanent rimtåge, så de ikke oplever, hvordan en afdeling eller en bid af det nære sundhedsvæsen, tidligere hjemmeplejen, blomstrer, når sygeplejersker læser, forbereder et projekt, sætter det i gang, evaluerer og justerer.

18-19 pct. af danskerne læser aldrig hverken skøn- eller faglitteratur. Men skønlitteratur er den eneste måde at komme ind i andre menneskers hoved på, og det er der brug for i sygeplejen. Indlevelsesevne og forståelse vokser, når der indtages en roman i ny og næ, og ud over fornøjelsen medvirker læsning til social og økonomisk opstigning samt til, at man får kontrol over sit liv. Det har en forsker fundet frem til. 

”Hvis man ikke læser, bliver man, hvor man er.” Og det er ikke godt for sygeplejen. 

Faglige artikler og forskningsartikler kan findes i de mange tidsskrifter, der udkommer, og man kan f.eks. google et abstract, et resumé, ved at bruge DOI-angivelsen. Hvis abstract fører til et ønske om at læse artiklen i sin helhed, kan biblioteket skaffe den. 

Samfundet har brug for dygtige sygeplejersker, når livet begynder, når det slutter og midtimellem. Patienter og opgaver bliver flere, ikke færre med det nære sundhedsvæsen i horisonten og med udviklingen i demografien in mente. 

Fagligheden må styrkes, for det er ikke nok at fortælle vidt og bredt, at sygeplejersker kan løse problemer med sundhed; sygeplejersker må også vise hvordan og dokumentere det. Her maser litteraturen sig på. Det praktiske fag skal suppleres med teori, hvis der skal være evidens for sygeplejen. De faktafjendske må med på vognen og opleve, at det ikke er en sur og pinefuld pligt at diskutere en roman eller en god faglig artikel, men derimod berigende, ikke mindst for den praksis, man hver dag er en del af. 

Patienterne er på vej ind i sundhedsforskningen, de bruger nettet, de efterspørger evidens og lader sig ikke nøje med usikre eller tågede svar. Det er endnu en god grund til at være fremme i skoene. Og det er interessant at være i de sko. Lad 2019 være faglitteraturens år – ellers bliver vi, hvor vi er.

En leder behøver ikke at benytte kvægstave med elektrisk stød i for at fremme læsning og udvikling. Hun skal bryde forandringsimmuniteten, hvor den hersker, og udfordre sit kit.