Frafald på sygeplejerskeuddannelsen kan undgås

Hvordan får vi de rigtige studerende ind på de sundhedsfaglige uddannelser på VIA University College?

Hvor får potentielle studerende deres oplysninger om uddannelserne, og hvad ved de egentlig om, hvad det indebærer at være studerende, og hvilken karriere studiet kan føre til?

Og når de så er blevet optaget på deres drømmestudie, hvad er det så, der understøtter eller modarbejder deres fastholdelse på studiet?

Hvordan kan de sundhedsfaglige uddannelser skabe ordentlige vilkår for, støtte og guide studerende til at gennemføre det studie, de har valgt, så de dimitterer som faglige, kompetente professionsbachelorer, der kan tilføre kvalitet i det danske sundheds- og velfærdssystem? Spørgsmålene forekommer relevante set i lyset af, at Sygeplejerskeuddannelsen VIA University College havde et årligt optag på 836 sygeplejestuderende med et gennemsnitlig frafald på 24 pct. i perioden 2012-2017, se boks 1.

En undersøgelse udført af en taskforce peger på tre konklusioner. For det første skal fokus rettes mod før-optagelsesinitiativer i form af en styrket information til ansøgerne, så de har realistiske forventninger til studiet, f.eks. om at der er tale om et fuldtidsstudie. Desuden skal uddannelserne i arbejdet med at fastholde de studerende have fokus på det første studieår, herunder introduktionen til studiet, idet det sociale og faglige miljø særligt i starten af uddannelsen har stor betydning for fastholdelsen af de studerende. Endelig skal uddannelserne i højere grad samarbejde om at mindske frafald på tværs af sundhedsuddannelserne ved at skabe netværk, opstille succeskriterier for fastholdelse, dokumentere initiativer til fastholdelse og ved at dele viden.

Frafald har sin pris

At falde fra på en uddannelse har personlige, socioøkonomiske og samfundsmæssige konsekvenser til følge. Internationale undersøgelser peger på, at frafaldne studerende kan få psykiske problemer i form af lavt selvværd, stress og depression (1,2). Desuden vil frafaldne studerende have færre SU-klip til rådighed, hvis de begynder på en anden uddannelse senere. Miljøet i klasserummet og i studiegrupper kan påvirkes i negativ retning, idet de tilbageblevne studerende kan blive i tvivl om deres uddannelsesvalg. Desuden mister uddannelsesinstitutionerne væsentlig taxameterøkonomi, og frafaldet kan bidrage til sygeplejerskemangel for velfærdsstaten.

Frafald kan og skal reduceres

Sundhedsuddannelserne på VIA University College har derfor i foråret 2017 sat fokus på ovenstående spørgsmål. En taskforcegruppe på tværs af de sundhedsfaglige uddannelser fik til opgave at afdække og undersøge aktiviteter, der kan reducere frafaldet af studerende.

Som et af de første led i en systematisk undersøgelse blev der lavet en kortlægning af eksisterende afprøvede fastholdelsesinitiativer i VIA Sundhed. Kortlægningen skete på baggrund af sundhedsuddannelsernes handleplaner for at minimere frafald. Der blev fundet 110 beskrevne tiltag, der blev sammenskrevet til 40 tiltag. Disse blev grupperet i fem overordnede kategorier og yderligere kvalificeret og valideret med hjælp fra studievejlederne fra de sundhedsfaglige uddannelser. Ud fra dette blev det tydeligt, at de fleste fastholdelsesinitiativer retter sig mod studiemiljø og trivsel samt mod tiltag før optag af studerende. Forskning peger da også på, at såvel den sociale som den faglige integration på et studie er vigtige, når det gælder studerendes gennemførelse (3).

Det rigtige studievalg

Det er vigtigt for både de studerende og uddannelserne, at de studerende foretager det rigtige studievalg. At vælge et studie er et vigtigt valg, en person foretager i livet, og det har langtrækkende betydning.

Taskforceundersøgelsen (4) indikerer, at før-optaget har afgørende betydning for at mindske frafaldet. Før-optagelsesinitiativer skal styrke informationen til ansøgerne, inden de søger ind på uddannelserne. Ansøgerne skal have bedre mulighed for at få viden om og opleve uddannelserne, inden de søger ind. F.eks. igennem åbent hus-arrangementer, studerende for en dag, og et fælles arrangement for optagne studerende, inden de påbegynder studiet med den hensigt, at de studerende får realistiske forventninger til uddannelsen og dermed mindre sandsynlighed for at falde fra.
Naturligvis kan frafald ikke undgås helt og vil i nogle tilfælde være den bedste løsning for den studerende, men et frafald vil for de fleste opleves som et nederlag, og frafald bør af hensyn til både personlige og samfundsmæssige omkostninger reduceres mest muligt.

For uddannelserne er det vigtigt, at de studerende, som bliver optaget, er motiverede, fagligt kompetente og kan leve op til uddannelsens forventninger og krav.

Vis karrieremulighederne

Taskforcens undersøgelse viste, at det først og fremmest er de personlige interesser, uddannelsens karrieremuligheder samt uddannelsessted, der har betydning for de optagnes uddannelsesvalg. Dette kan indikere, at uddannelserne i deres markedsføring bør prioritere og fokusere endnu mere på at formidle karrieremuligheder samt være mere eksplicit omkring de forskellige byer, hvor uddannelsen udbydes.

Hjemmesider bruges flittigt

Potentielle ansøgere bruger i høj grad uddannelsernes hjemmesider til at orientere sig i forhold til deres afklaringsproces. Uddannelsernes hjemmesider bør derfor indeholde tydelige, intuitive og informative vejledningsuniverser. Disse vejledningsuniverser bør støtte potentielle studerende i deres valg- og afklaringsproces, f.eks. via flere videoer om studieliv, campuslivet, karrieremuligheder og studiemiljø. Også studielivsambassadører kan tænkes ind her som konkrete rollemodeller, der kan skabe en fortælling om den respektive uddannelse.
Det anbefales at arbejde målrettet med udvikling af nye digitale vejledningsformer, som giver mulighed for en slags vejledning on demand. Det kunne være chatvejledning, webinarer, vejledning via Facebook eller mulighed for en virtuel tur på campus.

Studiet kræver mere end forventet

Både interne undersøgelser i VIA og undersøgelser, som EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har gennemført, viser, at de fleste studerende synes, at deres studie er mere krævende end forventet (5). Dette understreger behovet for en forventningsafstemning med potentielle studerende, som er baseret på et realistisk og ærligt billede af uddannelsens formål og tilrettelæggelse både i den teoretiske og kliniske del af undervisningen. Undersøgelser (6) viser desuden, at de studerendes motivation er altafgørende for deres fastholdelse på studiet. Motivation er en bedre indikator end karaktergennemsnit i forhold til, om den studerende gennemfører studiet (6). Det stiller krav til uddannelserne om at samarbejde med ungdomsuddannelserne i forhold til at forberede de studerende på, hvad studielivet kræver og til at fastholde motivationen under uddannelsen.

Understøttende faktorer i det første studieår

På sundhedsuddannelserne i VIA sker det største frafald fra uddannelsen i løbet af de to første år. På sygeplejerskeuddannelsen falder omkring 14 pct. af de studerende fra i det første år og omkring 20 pct. samlet set efter to år. EVA har udarbejdet en undersøgelse, der viser, at en lang og social studiestart er afgørende for de studerendes tilknytning til studiet og dermed afgørende for fastholdelsen (5). Derfor satte taskforcen særligt fokus på fastholdelse i begyndelsen af studiet.

Vigtigt med fokus på social og faglig integration

Taskforcen udforskede Vincent Tintos model for frafald, som demonstrerer vigtigheden af at arbejde med social og faglig integration på studiet (3). Ifølge Tinto understøtter følgende faktorer fastholdelse af studerende: Klare og høje forventninger, akademisk støtte særligt i det første studieår, informationer om fremskridt og feedback, samt at de studerende har relationer til underviserne, andre ansatte og deres medstuderende.

Nogle af de fastholdelsestiltag, der allerede er implementeret på VIA Sundhedsuddannelser, understøtter fint dette fokus på social og faglig integration, specielt i det første studieår. Det er bl.a.:

• tutorordninger og mentorkorps, der tager sig særligt af de nye studerende
• kontaktlærerordninger, hvor nye studerende tildeles en underviser, de altid kan gå til og spørge til råds
• opprioritering af det sociale studiemiljø, hvor nye studerende inviteres til fællesspisning, ryste sammen-ture, mandeloger og sociale arrangementer på deres egen årgang eller på tværs af årgange
• tilbud om samtaler med studievejleder eller mentor til studerende, der ikke er særligt studieaktive, og målrettet, differentieret undervisning.

Kendetegnende for alle de tiltag, som er sat i værk, er dog, at det kun i begrænset omfang bliver dokumenteret, hvad der virker og hvorfor. Uddannelserne synes primært at koncentrere sig om at igangsætte initiativer og i mindre grad om kvalitetssikring og dokumentation af effekt. Taskforcen anbefaler derfor følgende:

• at der opstilles mål og succeskriterier, når nye aktiviteter i forhold til fastholdelse af studerende sættes i gang
• at uddannelserne dokumenterer og evaluerer de fastholdelsesaktiviteter, der iværksættes
• at anvende ”indsatsteori” (8) i arbejdet med dokumentation og evaluering
• at der er særligt fokus på transitionen ved studiestart og studieunderstøttende tiltag i det første studieår, f.eks. obligatorisk undervisning i studiekompetencer, undervisning i at arbejde i studiegrupper koblet med et fag eller et fagligt tema, talentforløb og aktiviteter, der involverer medstuderende
• at uddannelserne fokuserer på studiekulturen generelt, f.eks. ved at indkredse identitetsdannelsen blandt deres studerende
• at man udvikler tiltag med fokus på at støtte oplevelsen af at høre til på studiet.

Opsøgende indsatser i forhold til studerende i risikogrupper

Som et led i VIAs fokus på fastholdelse var EVA blevet bedt om at udføre en registerundersøgelse (7) af alle studerende, som har været optaget på en uddannelse i VIA i perioden 2008-2015. Denne undersøgelse identificerede nogle risikofaktorer, som statistisk har betydning for de studerendes gennemførelsestid og risiko for frafald. Det var relevant for taskforcen at arbejde med to af disse risikogrupper, nemlig studerende, som tidligere har læst på en (anden) professionsbacheloruddannelse, og studerende, som er optaget på baggrund af en HF-eksamen. EVAs undersøgelse viste, at disse studerende havde en markant højere risiko for frafald.

Sæt aktiviteter i gang

Taskforcens anbefalinger er, at der igangsættes aktiviteter på uddannelserne, som er rettet specifikt imod disse risikogrupper med henblik på at understøtte deres studiekompetencer. Det kan f.eks. være særlige studiegrupper, mentorsamtaler eller tilbud om undervisning i notatteknik, artikelsøgning og -læsning, skriftlig og mundtlig formidling. Det vigtige her er ikke at fokusere på begrænsninger eller vanskeligheder, men på at give muligheder og støtte til at udfolde de studerendes faglighed og kompetencer.

I forhold til studerende med en HF-baggrund er det også relevant, at der er iværksat en reform af HF-uddannelserne, som nu rettes mere direkte imod erhvervsakademi- og professionshøjskoleuddannelserne. På HF-uddannelserne indføres tonede fagpakker, der indeholder praktikforløb på videregående uddannelser, og det forventes, at ansøgerne vil være bedre rustede til at vælge det rette studie efter endt HF-eksamen.

Det gode studiemiljø understøttes

I VIA Sundhed arbejder sundhedsuddannelserne tæt sammen. Over hele VIA arbejder studievejledere, undervisere og ledelse med fastholdelse og understøttelse af det gode studiemiljø, og det er vigtigt at udveksle erfaringer og lære af hinanden.

Som en del af sin analyse gennemførte taskforcen et litteraturstudie, hvor den litteratur, der er udgivet i de senere år på baggrund af meget forskelligartede undersøgelser om frafald og fastholdelse – primært på sundhedsuddannelser – er gennemgået og samlet i en litteraturliste. Litteraturlisten ligger tilgængelig for alle VIAs medarbejdere, og den vil løbende kunne opdateres af alle interesserede læsere. Medarbejdere på uddannelserne kan konsultere litteraturlisten, før de igangsætter nye frafaldstiltag på egen uddannelse og i øvrigt tilføje anden relevant litteratur.
Interesserede læsere vil kunne få litteraturlisten ved henvendelse til en af denne artikels forfattere, Jonna Frølich.

Taskforcen har anbefalet VIA Sundheds ledelse, at udveksling af erfaringer om lokale fastholdelsestiltag formaliseres og dokumenteres i uddannelserne i VIA Sundhed. Det kan ske gennem etablering af et netværk af studievejledere eller andre medarbejdere, som arbejder med fastholdelse og derfor kan støtte hinanden i at holde fokus på fastholdelsesarbejdet i VIA Sundhed.

Netværket skal fungere som et forum, hvor der kan udveksles erfaringer, hvor medarbejdere kan inspirere hinanden og drøfte diverse problematikker vedrørende frafald. Netværket vil i kraft af sin kapacitet kunne udvikle fastholdelsesinitiativer sammen og danne ad hoc-arbejdsfællesskaber, når det giver mening. Fællesskabet vil være en helt ny og smidig måde at arbejde med fastholdelse af studerende på.

For at understøtte netværket anbefales det, at der udpeges to netværkskoordinatorer, der har til opgave at holde fokus på fastholdelsesarbejdet i samarbejde med hovedområdeledelsen i VIA Sundhed.