Jeg havde ikke lyst til at være ked af det

”Jeg oplevede, at alle i min omgangskreds syntes, at jeg skulle være ked af det, fordi jeg havde fået kræft. Men jeg havde ikke lyst til at være ked af det og ville bare gerne kigge fremad. Derfor fik jeg dårlig samvittighed over for mine voksne drenge, fordi jeg ikke fortalte dem ret meget om mit sygdomsforløb.”

Sådan fortæller 70-årige Solvejg Andersen, tidligere kræftpatient på Gynækologisk klinik på Rigshospitalet, om de problemer, der rumsterede rundt i hende, efter at hun var blevet opereret for gynækologisk kræft. 

Det hjalp hende at deltage i nogle samtaler med en sygeplejerske fra klinikken. Samtalerne var baseret på metoden Guidet Egen-Beslutning (GEB), og Solvejg Andersen skulle hjemme forberede sig til samtalerne ved at udfylde nogle refleksionsark – en slags spørgeark – der skal hjælpe patienten til at identificere, hvilke problemer der fylder mest efter sygdommen. 

Læs også: Fra første samtale snakker vi om det, der er allervigtigst

”Når man bliver udskrevet efter behandling som kræftpatient, kan det være utrolig svært at få hold på alle de tanker, der kører rundt i hovedet ligesom i et garnnøgle, hvor man ikke kan finde begyndelsen på garnet. Refleksionsarkene hjalp mig til at begynde at filtre garnnøglet op,” forklarer Solvejg Andersen.

”Ved samtalerne fik jeg bekræftet, at det var helt i orden, at jeg ikke var ked af det efter min sygdom. Det gjorde, at jeg turde snakke med mine sønner om det,” fortæller hun. 

Nødvendigt at skubbe til patienten

På Gynækologisk klinik på Rigshospitalet tilbydes samtalerne til de patienter, som har det sværest og måske oplever senfølger af operationen som angst for tilbagefald, seksuelle problemer eller symptomer på overgangsalder. Ofte befinder patienterne sig i en fastlåst situation.

Sygeplejerske Tina Bjerre Kanstrup fortæller om sit arbejde med GEB og de gynækologiske kræftpatienter:

”Når patienten møder op til en samtale med de udfyldte ark, gennemgår vi arkene, og i løbet af samtalen sætter jeg fokus på de udfordringer, patienten har, og som går igen og derfor ser ud til at fylde rigtig meget. Lidt senere i forløbet går vi i dybden med, hvordan patienten kan komme videre med det problem, der fylder.”

Nogle gange er Tina Bjerre Kanstrup nødt til at skubbe lidt til patienten: 

”Hvis patienten f.eks. siger, at det ikke nytter at gøre noget ved et problem. Så kan jeg sige: ”Jamen HVIS du nu skulle gøre noget – hvad skulle det så være?” Eller: ”Hvordan tror du, at hun ville reagere, hvis du kastede dig ud i at snakke med hende om det alligevel?” På den måde bliver patienten tvunget ud i at overveje, om det måske kunne være en god idé at få åbnet op for et problem overfor de nærmeste.” 

”Man hører, hvad man selv tænker”

Det vigtigste ved samtalerne er, at det er patienten selv, som sætter dagsordenen. 

”Normalt skal vi i vores arbejde som sygeplejersker igennem en masse generelle spørgsmål ved patientsamtaler, men her er det mere spot on på, hvad det er, der fylder for patienten. Det er ikke min dagsorden, men patientens,” forklarer Tina Bjerre Kanstrup.
Samtalerne hjælper patienten til at komme videre, fordi sygeplejersken kan se sammenhænge og muligheder, som patienten har svært ved at få øje på. 

”Det er vigtigt som patient at få et udefrakommende perspektiv på situationen – at snakke med en, der ikke har følelser i klemme, og som kan kaste tingene tilbage. F.eks. at gøre Solvejg opmærksom på, at det i virkeligheden var dårlig samvittighed, hun følte overfor sine voksne børn, og at hun ikke behøvede at have dårlig samvittighed. Det hjalp hende til at komme videre.” 

Solvejg Andersen er helt enig. 

”Samtalerne gør, at man hører, hvad man selv tænker. Nogle gange kan man ikke forstå, hvad man selv tænker og mener, medmindre man har en anden person at fortælle det til. Og det skal ikke altid være dem, der er tættest på én,” mener hun.

Sygeplejerskerne, der varetager samtalerne, er uddannet i GEB og de tre kommunikationsmetoder, som benyttes: aktiv lytning, spejling og værdiklargøring. Center for HR på Rigshospitalet har udviklet et standardiseret certificeringsprogram til sygeplejerskerne med e-learning, fremmøde- og øveforløb, som udbydes til sundhedsprofessionelle nationalt.