Ved nogle operationer er det værre end ved andre

Kirurgisk røg II: Operationssygeplejersker i Viborg har erstattet mundbind med et egentligt åndedrætsværn som første led i en offensiv mod følgevirkninger af sundhedsskadelige stoffer i kirurgisk røg.
Sygeplejerskerne Gitte Bundgaard Bønnelykke (tv) og Janni Dahlgaard Gravesen ifører sig hver sin type maske, før operationen går i gang. Der testes flere typer, og hvor personalets vurderinger bliver afgørende for, hvilke masker der fremover skal bruges.
Foto: Lars Holm

Formiddag i Operationsstue 8 på Regionshospitalet Viborg. Patienten er blevet kørt ind på stuen, men kirurgen er endnu ikke ankommet. To sygeplejersker er hurtige og professionelle. De ved præcis, hvad de skal gøre både før, under og efter operationen. Den sygeplejerske, der skal assistere kirurgen og være helt tæt på, er i sterilt tøj og foretager håndspritning, før hun tager handsker på. Begge har håret dækket af operationshue, og begge tager åndedrætsværn på. Så er de parate. 

Janni Dahlgaard Gravesen
Næste fase blive testning af systemet miniSQUAIR til mere effektiv fjernelse af kirurgisk røg. Det vil dog næppe fjerne behovet for personlig beskyttelse med åndedrætsværn.
Foto: Lars Holm
Det er alt sammen rutine. Og dog. Måske havde de for nogle uger siden ikke taget åndedrætsværn på. Måske havde de nøjedes med at tage et almindeligt mundbind på. Og det er en væsentlig forskel, for mundbindet beskytter ikke mod de meget små mikropartikler i kirurgisk røg. Det ved afdelingens sygeplejersker, og det handler de på i modsætning til tidligere. 

”Der er sket en kulturændring,” fortæller operationssygeplejerske Gitte Bundgaard Bønnelykke og forklarer:

”Vi havde også åndedrætsværn før, men de blev ikke brugt. I dag er der på en helt anden måde fokus på, hvor vigtigt det er at beskytte sig. Jeg tror, at mange kolleger blev overraskede over, hvor sundhedsskadelig kirurgisk røg er for os alle på operationsstuen.”

Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur., Janni Dahlgaard Gravesen supplerer: ”Ja, viden er vigtigt. Det har været med til at gøre os bevidste om, hvorfor røgen er skadelig, og hvorfor man derfor skal beskytte sig imod den.”

Hun har været med til at implementere brugen af åndedrætsværn og har bl.a. på afdeling Operation og Intensiv opbygget en informationsvæg med fakta om kirurgisk røg.

”Man kan jo ikke bare flytte sig”

Det er projekt ”I Røg og Damp for Danmark”, der har ændret kulturen, så det nu er blevet naturligt at erstatte almindeligt mundbind med åndedrætsværn under arbejdet på operationsstuerne i Viborg. Forskningsprojektet bygger dels på litteratur om kirurgisk røg, dels på de erfaringer, sygeplejersker og kirurger har gjort på operationsstuerne. Og det er erfaringer, der spænder fra almindeligt ubehag til voldsom hovedpine, kvalme og svimmelhed, hudkløe mv.

Læs også: Systematisk kamp mod farlig røg

”Ved nogle operationer er det værre end ved andre. Et eksempel er operationer, hvor patienten får fjernet livmoderen. Her opsamles røgen i patienten, og når livmoderen fjernes vaginalt, kommer den opsamlede røg ud. Det er massivt, og man kan jo ikke bare flytte sig. Man skal være tæt på og 100 pct. koncentreret,” siger Gitte Bundgaard Bønnelykke.

Vigtigt at beskytte sig mod røgen

Et andet eksempel er prostataoperationer med elkirurgi, hvor røg frigøres fra vandet, når der skylles ud. Ved ortopædkirurgiske operationer, hvor patienten skal have ny hofte eller nyt knæ, opvarmes vævet ligeledes, så der opstår giftige stoffer ved forbrænding af cellernes protein. Mange andre eksempler kan nævnes, og de to sygeplejersker er ikke i tvivl: Det er afgørende vigtigt at beskytte sig mod røgen.

Om kirurgisk røg
  • Elkirurgi (diatermi) bruges ved 80-90 pct. af alle operationer på verdensplan.
  • Kirurgisk røg indeholder karcinogene stoffer, gasser og en lang række andre kemiske stoffer, som er sundhedsskadelige, og som trænger gennem almindelig operationsmaske eller mundbind. 
  • Røg bør fjernes højst 5 cm fra røgkilden.
  • Åndedrætsværn i form af filtrerende masker fjerner mindst 95 pct. af luftbårne partikler.
  • Åndedrætsværn kan beskytte mod partikler ned til 0,1 µ. Almindelige operationsmasker/mundbind kan kun beskytte mod partikler større end 5 µ. 
  • 77 pct. af partiklerne i kirurgisk røg er mindre end 1,1 µ.

Kilde: Studier gengivet i projekt ”I Røg og Damp for Danmark”.

”Jeg tager nogle gange en tur rundt til operationsstuerne ved dagens begyndelse og minder kollegerne om, at de skal huske åndedrætsværnet,” siger Janni Dahlgaard Gravesen.

”Ja, og jeg følger op med at huske dem på evalueringsskemaerne,” tilføjer Gitte Bundgaard Bønnelykke, der som sin kollega har været en ildsjæl i implementeringen.

Projektet er et ”bør-projekt” og ikke et ”skal-projekt”, men ved anvendelse af værn forpligter man sig til at udfylde et evalueringsskema. Det skal bruges, når den endelige beslutning om masketyper skal træffes. 

300 åndedrætsværn skal afprøves

”Vi har fem typer masker under afprøvning, og vi har indkøbt 300 og lavet 300 evalueringsskemaer,” fortæller Janni Dahlgaard Gravesen om implementeringen og testningen. 

”Vi afholdt først en temaeftermiddag, hvor vi orienterede om projektet, og hvor der var seks workshops. På baggrund af denne eftermiddag besluttede arbejdsgruppen, at der skulle arbejdes videre med personlig beskyttelse, for der er jo en række udfordringer og hensyn, der skal tages. Maskerne med filter må ikke besværliggøre vejrtrækningen, de skal være ergonomisk korrekt udformede, og de må ikke genere eller formindske synsfeltet.”

Markedet tilbyder mange typer, men det endte med kun fem masker, der skulle testes i praksis. De kan alle sikre mod kirurgisk røg og opfylder således kravene. Men det hjælper jo ikke meget, hvis de ikke slutter tæt. 

”Og det gør de ikke, hvis man kan lugte den kirurgiske røg, selv om man har masken på,” siger Gitte Bundgaard Bønnelykke.

Færre tilfælde af hovedpine

Under evalueringen skal sygeplejerskerne bl.a. i skemaet give karakter til, hvordan åndedrætsværnet påvirker åndedrætsfunktionen, om de eventuelt har en generende lugt eller generer huden, generer med varme og fugtighed, slutter tæt, har generende pasform, der ikke kan tilpasses, giver dug på briller mv. Og der skal ved hvert enkelt emne dels svares på, hvordan åndedrætsværnet passede i den aktuelle situation, dels hvilken betydning åndedrætsværnet havde. 

Foreløbige meldinger fortæller om færre tilfælde med hovedpine, kvalme og andre gener. Under alle omstændigheder bliver brugerne beskyttet mod farlige stoffer og mod de konsekvenser, det kan få på både kort og lang sigt. Og det er det, det hele handler om. 

”Nu tager vi fat på en mere effektiv udsugning helt tæt på det sted, hvor røgen opstår. Men det vil nok ikke overflødiggøre åndedrætsværnet. Så brugen af dem er en vigtig ny rutine, der her er skabt,” siger Janni Dahlgaard Gravesen. 

Emneord: 
Kirurgi