På spidsen: Til kamp for omsorg og pleje

"Sygeplejerskerne synes at have overtaget tidligere tiders lægelige overherredømme og forrang ved at indtage og overtage et væld af centrale og styrende positioner."

Lisbeth Aaskov Falch
Lisbeth Aaskov Falch
I det ph.d.-projekt, jeg netop har gennemført, har jeg udforsket betydningen af sygehusvæsenets indretning for gamle medicinske patienters indlæggelsesforløb. Indretning skal her forstås som specialisering og styringspraksis.

I den forbindelse blev jeg udfordret på min forestilling om lægerne som centrale, toneangivende og dominerende i sygehusvæsenets indretning.

Sygeplejerskerne synes at have overtaget tidligere tiders lægelige overherredømme og forrang ved at ind- og overtage et væld af centrale og styrende positioner i den aktuelle indretning i forhold til både den lægelige specialisering og væsenets styringspraksis. Det være sig alt fra behandlersygeplejersker, specialistsygeplejersker, flowkoordinatorer, kvalitetskonsulenter, lean-konsulenter og auditører.

Sygeplejerskerne synes således at gøre lægerne det efter, som de formåede i 1800-tallet, hvor de var på udkig efter og fik tilkæmpet sig en position i det spirende sygehusvæsen.

For lægerne dengang og for sygeplejerskerne i dag har det betydet legitimitet, indflydelse, status og anerkendelse.

Sygeplejeprofessionen er med de nye funktioner trængt ind på det lægelige domæne og har skiftet tidligere tiders vægtning af pleje og omsorg ud med vægtning af diagnostik og behandling af lægelig art. Samtidig synes omsorgen at være forsvundet, hvilket ses i mit feltarbejde, hvor omsorg stort set er ikkeeksisterende i sygeplejerskernes sprogbrug. De nye funktioner tilbyder sygeplejerskerne en flugtvej ud af urimelige rammer og vilkår for at udøve pleje og omsorg i sygehusvæsenet i dag. Rammer og vilkår, som bliver tydelige i tv-dokumentarer og opråb fra sygeplejersker i dagspressen og på de sociale medier.

De nye funktioner levner imidlertid ikke megen mulighed for pleje og omsorg, de bidrager i stedet til at gøre de gamle patienter speciale-, historie- og interesseløse for de professionelle.

Sygeplejerskerne i mit feltarbejde synes at være bevidste om dette. Mens nogle er rejst, har andre valgt at blive, tilpasse sig og lade stå til.

Spørgsmålet er blot, om sygeplejeprofessionen har solgt ud af arvesølvet i form af pleje og omsorg i forsøget på at opnå tålelige arbejdsvilkår og kunne overleve i sygehusvæsenet?

Paradoksalt nok sidder professionen samtidig med en del af løsningen på håndteringen af den stigende gruppe af gamle, som i dag og i fremtiden udgør en stigende udfordring i sygehusvæsenet med problemer som multisygdom og genindlæggelser. En gensatsning og -vægtning af pleje og omsorg, som i højere grad tilgodeser og understøtter de gamles særlige vilkår, problemer og behov, ser jeg som del af det, der kan bidrage til at imødekomme og afhjælpe de gamles problematikker.

Lad os gå til kamp for at få plejen og omsorgen tilbage som professionens vartegn – og derigennem være med til at byde ind på håndtering af de store problemer, samfundet står over for at skulle løse i forhold til de gamle patienter.

”Sygeplejerskerne synes således at gøre lægerne det efter, som de formåede i 1800-tallet, hvor de var på udkig efter og fik tilkæmpet sig en position i det spirende sygehusvæsen.”

Læs mere om de gamle medicinske patienter i ph.d.-afhandlingen ”Betydningen af sygehusets indretning for gamle medicinske patienters indlæggelsesforløb”. http://edu.au.dk/fileadmin/edu/phdafhandlinger/Lisbeth-Aaskov-Falch-phd-...

Emneord: 
Sygeplejefaget