Fra langhåret teori til klinisk praksis

”Jeg er nået til den erkendelse, at det måske ikke er så vigtigt, at sygeplejerskerne ved, hvilke filosoffer vores værdigrundlag er rundet af. Det er vigtigere, at det giver en dyb mening for den enkelte sygeplejerske i klinisk praksis.”

Forskningsansvarlig sygeplejerske, cand.cur. og ph.d., Søsserr Grimshaw-Aagaard, fortæller om, hvordan hun til at begynde med kæmpede for, at hjerteafdelingens sygeplejersker på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital skulle helt ind under huden på de teorier, der ligger bag afdelingens nye værdigrundlag (se faktaboks).

Hun har været med til at udvikle værdigrundlaget, der danner basis for den gode sygepleje i afdelingen og skal være en hjælp for personalet i det daglige arbejde til bedre at forstå patientens situation. Søsserr Grimshaw-Aagaard forklarer:

”Kort fortalt beskriver værdigrundlaget de eksistentielle tilstande, vi som mennesker kan opleve, når vi er syge, herunder tab, lidelse og håb. Ved at kortlægge patientens niveau af lidelse skal det guide personalet til at forstå patient og pårørendes lidelse og understøtte velvære, hvor det er muligt.”

Behov for at forstå begreberne

Beskrivelserne af værdigrundlaget er udarbejdet med baggrund i nogle lidt ”langhårede” teorier, og derfor var Søsserr Grimshaw-Aagaards vigtigste opgave i samarbejde med afdelingens sygeplejersker at finde en balance, hvor værdigrundlaget kunne forstås i almindelig, klinisk praksis uden at blive banalt.

”I starten havde jeg et stærkt behov for, at sygeplejerskerne forstod, at de begreber, vi bruger i værdigrundlaget, ikke bare er noget, man selv kan bestemme eller lave om på. Det er begreber, som filosoffer har diskuteret gennem årtusinder,” forklarer hun.

”Undervejs måtte jeg erkende, at det vigtigste er, at den enkelte sygeplejerske finder sin helt egen mening med det i sit arbejde med patienterne – ellers tager sygeplejersken det ikke til sig, og så kan det hele jo være ligegyldigt,” siger Søsserr Grimshaw-Aagaard.

”Der har været en enorm velvilje”

Arbejdet med værdigrundlaget startede, fordi der på hjerteafdelingen var vidt forskellige opfattelser blandt personalet af, hvad den gode sygepleje er. Personalets forskellige bagage af erfaringer og teorier gjorde, at man anvendte ord og begreber forskelligt.

”Vores forhenværende oversygeplejerske havde en ambition om at skabe en retning med værdigrundlaget, så vi faktisk ved, hvad hinanden mener, når vi taler om den gode sygepleje. Det synes jeg er lykkedes,” siger Søsserr Grimshaw-Aagaard.

Hun mener, succesen skyldes flere ting.

”Først og fremmest er det lykkedes at gøre værdigrundlaget levende for sygeplejerskerne, så de bruger det i hverdagen. Vores sygeplejersker vil rigtig gerne den gode patientpleje, så der har været en enorm vejvilje.”

”I det øjeblik vi taler om det, får det liv. Vi har for eksempel taget patientcases op og diskuteret ud fra værdigrundlaget, hvorfor nogle patienter er godt tilpas, mens andre er frustrerede eller er meget sårbare i relationen med sygeplejersken.”

”I starten brugte vi et kortspil, der beskriver konkrete sygeplejehandlinger knyttet til hver af de seks begreber i værdigrundlaget (se faktaboks).”

”For eksempel handler begrebet ”rumlighed (omgivelser)” blandt andet om at skabe en hjemlig atmosfære i hospitalsmiljøet med respekt for patientens private sfære. Her kunne en sygeplejehandling være at ”banke på lukkede døre og vente på at blive inviteret ind”,” forklarer Søsserr Grimshaw-Aagaard.

En anden afgørende faktor for succesen er, at ledelsen har været en stærk drivende kraft.

”Det krævede et stærkt engagement fra vores oversygeplejerske og afdelingssygeplejersker, der virkelig har villet det, og en stærk opbakning i den sygeplejefaglige ledergruppe i afdelingen.

Lever videre i forskningen

Søsserr Grimshaw-Aagaard har bygget et helt forskningsprogram op i afdelingen omkring værdigrundlaget. Hun forklarer, hvorfor det har været vigtigt.

”Hvis man skal have et værdigrundlag til at leve, er man nødt til at lade det leve i mange ting, så det bliver en grundlæggende substans i måden at tænke på i afdelingen.

Forskningsprogrammet har givet mulighed for, at sygeplejerskerne kan undersøge og forstå lidelse og velvære på flere måder i mødet med patienter og pårørende i hverdagen.”
Forskningsprogrammet omfatter foreløbig 11 projekter og involverer 21 sygeplejersker på afdelingen.

Læs også: Her kan det handle om modvilje