"Så bestiller vi bare en seng med topmadras…"

Sygeplejerskerne afgør, om en vekseltrykmadras eller en topmadras er den bedste løsning.
Sygeplejerske Susanne Vogn: "Topmadrassen er et godt alternativ, der også kan få patienten til at ligge mere blødt og på samme madras under hele indlæggelsen. Men der er stadig behov for en faglig vurdering af, hvilket underlag, vi skal vælge."
Michael Drost-Hansen

Mens mange mindre sygehuse landet over er blevet nedlagt, lever Svendborg Sygehus i bedste velgående som en del af Odense Universitetshospital. Her er man på Ortopædkirurgisk Afdeling spydspids i implementering af brug af topmadrasser i høj kvalitet som et alternativ i forebyggelsen af tryksår. 

Vi tager elevatoren nogle etager op og har pludselig en smuk udsigt til broen mod Tåsinge. Her møder vi sygeplejerske Susanne Vogn, som sammen med 32 andre sygeplejersker tager sig af patienterne før og efter operation. Og så er Susanne Vogn halvdelen af ressourcegruppen for tryksår. Den anden er kollega Dorthe Møller. 

”Jeg har været her siden 2007 og har gennem årene oplevet problemer med tryksår. Vi har gjort meget for at forebygge. Vi startede for flere år siden med at lægge patienter med hoftenært brud på vekseltrykmadrasser i den præoperative periode. Vi lægger puder under underbenet, så hælene er fri osv. Vi har kunnet begrænse antallet af tryksår, men de er her stadig. For patienter med hoftenær fraktur er det smertefuldt at bevæge sig, så de ligger helt stille. Så kan tryksår opstå og det er meget smertefuldt for patienten,” fortæller Susanne Vogn.

Hun og Dorthe Møller har løbende været i tæt kontakt med tryksårssygeplejerske og forsker Aase Fremmelevholm om topmadrasser som alternativ til vekseltrykmadrasser, og fra oktober 2019 blev implementeringen sat i værk i Svendborg. 

Kørte en seng rundt på afdelingen

”Vi kørte sammen med Aase en seng med topmadras rundt på afdelingen og viste muligheden i praksis. Vores kolleger kunne sætte sig på den eller lægge sig og mærke, hvordan det var. Og Dorthe og jeg arbejdede på forskellige vagter på forskellige tider af døgnet og kunne dermed gøre vores til at få implementeringen i gang,” fortæller Susanne Vogn.

For plejegruppen handlede det meget om at huske på, at der nu var et alternativ til det, de hele tiden havde gjort. Og så at komme over den tærskel, der hedder: Jamen er det nu godt nok? Medvirker det ikke til, at flere får tryksår?

Alle afdelinger har en kontaktperson vedrørende tryksår, og netværket af kontaktpersoner har ligeledes drøftet topmadrasserne som en ny mulighed. 

”Heldigvis er vi en afdeling med en god kemi, hvor vi er meget omstillingsparate og åbne over for at prøve noget nyt. Og vi kan jo mærke, at patienterne gerne vil ligge på topmadrassen. De ligger komfortabelt på den,” siger Susanne Vogn. 

Sygeplejerskerne drøfter ikke med patienterne, om de skal ligge på en almindelig madras, en vekseltrykmadras eller en topmadras. Det tager de en beslutning om ud fra en faglig vurdering. 
”Det var da lige i starten nemt helt automatisk at komme til at bestille en vekseltrykmadras ved risiko for tryksår, indtil det blev indarbejdet, at vi nu har et nyt alternativ med topmadrassen. Vi har en fast procedure med de hoftenære frakturer, hvor patienten bliver lagt på topmadras allerede ved indlæggelsen og så kan ligge på den under hele indlæggelsen. Tidligere var det sådan, at når de lå på vekseltrykmadrassen, tog vi den fra dem, når de var førstegangsmobiliseret. Nu kan de ligge på samme madras under hele forløbet,” fortæller Susanne Vogn.

Kan medvirke til hurtigere mobilisering

Mobilisering er ikke helt så let på vekseltrykmadrassen, for her tumler patienten noget rundt i sengen. Det kan sammenlignes med bevægelserne i en vandseng, hvor det kan være svært ved at finde holdepunkt. 

”De gled rundt, og det var også et problem for fysioterapeuten, når der skulle foretages mobilitetsøvelser. Patienterne kan med topmadrassen også hurtigere selv hjælpe til, når de skal ud af sengen, fordi det hele virker mere stabilt,” siger Susanne Vogn.

Det er dog ikke alle patienter, som kan komme på topmadras. Der er udfærdiget et hjælpeskema som en slags guide, når plejepersonalet skal vurdere, hvilken løsning der skal vælges. Vurderes det, at der er middel eller høj risiko for udvikling af tryksår, kan standardmadrassen forsynes med topmadras. Men har patienten i forvejen tryksår, og hvis mobiliteten er lav hos patienten, bør der anvendes en vekseltrykmadras.

Susanne Vogn oplever i praksis, at implementeringen er gået ret smertefrit, og at flere patienter får et mere komfortabelt ophold på sygehuset, hvor de ligger bedre og slipper for vibrationer og støj fra vekseltrykmadrassens pumpe, der også kan genere medpatienter.

Godt samarbejde mellem forskning og praksis

Susanne Vogn var ikke bekymret for effekten, men mere for om det ville give mere besvær med håndtering og med at pakke topmadrassen væk igen efter brug.

”Men det er jo løst på en måde, der tværtimod gør det nemmere for os i plejegruppen. Vi bestiller simpelthen en seng med topmadras, og efter brug går den ned i sengevask. Det er så personalet i vaskegruppen, der står for rengøring og for at pakke den væk. Det har de selvfølgelig fået ressourcer til, og der er set på deres arbejdsstillinger ved håndteringen.”

For Susanne Vogn er projektet med topmadrasser som et muligt alternativ til vekseltrykmadrassen et godt eksempel på samarbejde mellem forskning og praksis: 

”For at implementering kan lykkes, skal der være et tæt samarbejde mellem forskere og praksis. Det har der været i dette tilfælde. Kollegerne skal løbende orienteres om, hvad der er på vej, så de er velforberedte, og det ikke kommer fra den ene dag til den anden,” siger Susanne Vogn. 

Læs også: Nyt middel i kampen mod tryksår

Emneord: 
Forebyggelse