Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Lutter grønne skove

Sprogblomster. Faglige artikler kan bringe et enkelt blegt smil frem nu og da. Sygeplejerskers stillingsbetegnelser er derimod en kilde til stadig undren.

Fag & Forskning 2020 nr. 4, s. 7

Af:

Jette Bagh, cand.cur, fagredaktør

Jette Bagh S/H 5x5 cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken”Undersøgelsen er baseret på et sørgeskema,” skriver hun, og jeg tænker, at det lyder ualmindeligt trist. Senere i teksten er der en fint formuleret tak til hendes parringspartner i projektforløbet. 
Et gensyn med ord og vendinger fra filen ”Sprogblomster” fremkalder et blegt smil på en regnvåd dag under covid-19 II. Det samme gør konstruktioner, som er forståelige, men kryptiske. F.eks. ”Afdelingen er inde i en dårlig spiral”, ”ond cirkel” måske? 

”Ledelsens opbagning er helt nødvendig,” konkluderer en anden skribent. Mornaysauce eller persillesovs? Under alle omstændigheder en ledelse, der er med på noderne i denne tid, hvor rigtige tv-helte udgøres af en skare kokke bevæbnet med pincet og fem slags kål.

En sygeplejerske er optaget af patienters velbefindende efter levertransplantation. Hun konkluderer: ”Det er ikke altid lutter grønne skove at få en ny lever.” Heller ikke lagkage, tror jeg. Guld og grønne skove har ikke nogen sikker forbindelse til leveren.

En nyuddannet sygeplejerske mener, at dårlig introduktion og oplæring er en hæmklods for hendes motivation for at blive i faget. Hæmsko og klods om benet i en flot sammentrækning - den fås ikke bedre.

Hovedstandens Sygehusfællesskab danner derimod et dejligt billede på nethinden: En stak politikere og ledere i en smuk positur. Sygehusfællesskabet blev nedlagt i 2006 pga. ømhed i nakken. 
Politikerne i Dansk Sygeplejeråd kan også kunsten, et kredsbestyrelsesmedlem udtaler f.eks. under en ophedet diskussion, at risikoen for at få maskinen i ørerne er overhængende, når … 
Det lyder både besværligt og smertefuldt. 

Spørger man en sygeplejerske, hvad hun laver, kan svaret også være fuldt af overraskelser: ”Jeg er patientens advokat,” eller ”Jeg er en blæksprutte, som koordinerer patientens forløb.” Altså enten en person fra en gammel akademisk profession eller et fænomen fra dyrenes verden. Bedre bliver det ikke, når sygeplejersken beskriver arbejdet: ”Jeg tager en snak med patienten,” hvilket ikke indikerer et professionelt mål, og ”senere kigger jeg ind til hende.”

En snak er en uformel kontakt med f.eks. en nabo. Når der er tale om en patient, er det en samtale med det formål at afdække patientens opfattelse af situationen, hendes forventninger, vaner, symptomer m.m. At kigge ind til kan veksles med observere, som er baseret på en systematisk tilgang. 

Vil den nysgerrige gerne vide, hvilken patientgruppe sygeplejersken samarbejder med, lyder svaret måske: Jeg er flowmaster, behandlersygeplejerske, flowkoordinator eller risikomanager. Det kræver forklaring. Flowmaster – er det en brandmand med styr på vandtrykket?

Væk med omsvøb og indpakning. Katten ud af sækken - ikke om den varme grød. 

”Man behøver ikke at vaccinere sine børn. Kun dem, man gerne vil beholde,” siger Sofi Oksanen, finsk forfatter.
Sprogvask og præcision skal der til. Men på den anden side: Hvad skal så fremkalde de blege smil?