Fag & Forskning
"Overloadet med information"
Ved overlevering af patienter fra en intensivafdeling til en sengeafdeling har sygeplejerskerne ofte forskellige opfattelser af, hvor meget og om hvad der skal kommunikeres.
Fag & Forskning 2020 nr. 4, s. 10-11
Af:
Sussi Boberg Bæch, journalist
- observationer af 22 overflytningssituationer fra intensiv- til sengeafdeling ved hjælp af en metode kaldet fokuseret etnografi, hvor udvalgte dele af en social interaktion observeres. Observationerne omhandlede sygeplejerskernes kommunikation ved overflytningen.
- fem fokusgruppeinterview med deltagelse af sygeplejersker fra både intensiv- og sengeafdelinger.
- et pilotstudie, hvor 16 patientjournaler knyttet til overleveringerne blev undersøgt for at sammenholde observationerne med, hvad der i virkeligheden blev dokumenteret.
Når en patient bliver overflyttet fra en intensivafdeling til en sengeafdeling, kan patientens sikkerhed være på spil, fordi viden og information om patienten kan risikere at gå tabt.
I et forskningsprojekt på Holbæk Sygehus har man derfor undersøgt processen for overflytning af intensivpatienter, samt hvordan sygeplejerskerne kommunikerer med hinanden, når ansvaret for patienten overleveres.
”Undersøgelsen viste bl.a., at sygeplejersken på sengeafdelingen blev overloadet med information og historiske data om patientforløbet, som hun ikke havde gavn af. Hun havde i stedet brug for en status på patienten lige her og nu for at vide, hvad hun primært skulle være opmærksom på i sin pleje af patienten i de kommende døgn. Men den information druknede ofte i bagudrettet information,” forklarer sygeplejerske og lektor i klinisk sygepleje Gitte Bunkenborg, som har stået for undersøgelsen.
Og det er netop sådan et overload af information, som ifølge Gitte Bunkenborg kan resultere i informationstab med negative konsekvenser for patienten.
”Tidligere forskning har vist, at der ved overflytning af patienter fra en intensivafdeling er en stor risiko for, at vigtig viden ikke bliver overleveret fra den ene til den anden afdeling. Sådan et informationstab kan give manglende kontinuitet i patientplejen og kan sætte patientens sikkerhed over styr. Det giver en øget risiko for genindlæggelse på intensivafdeling og dermed en større risiko for kritisk sygdom og død,” forklarer hun.
Begge skal føle ejerskab
Undersøgelsen skulle give en større forståelse for sygeplejerskernes kommunikation og interaktion for på sigt at kunne forbedre overleveringsprocessen og dermed patienternes sikkerhed. Gitte Bunkenborg fortæller, hvad sygeplejerskerne med fordel kan gøre for at sikre en god overlevering:
”F.eks. kan man for hver patient beslutte tre budskaber, der er de vigtigste at overlevere. Det vigtige er, at intensivsygeplejersker har fokus på at overføre relevant viden til sygeplejersken fra sengeafdelingen, sådan at hun kan gøre brug af den viden fremadrettet i planlægningen af den sygepleje, hun skal til at udføre.”
”Omvendt gælder det, at sygeplejersken på sengeafdelingen har et vigtigt ansvar i forhold til at sørge for at tilegne sig den viden, som intensivsygeplejersken kommer med, og bringe relevant information videre til de kollegaer, som skal overtage vagten og overtage patientens pleje fremadrettet,” tilføjer hun.
Helt centralt for, at overleveringen kan lykkes, er også, at begge sygeplejersker føler et ejerskab for processen.
”Min forskning peger på, at den vigtige proces, hvor fagligt dygtige sygeplejersker deler og tager imod viden, skal aftales og forhandles, så begge parter opnår at have et ejerskab i processen,” siger Gitte Bunkenborg
”Skal finde ro i hjernen”
De to sygeplejersker kommer med vidt forskellige baggrunde og indgangsvinkler til patientoverleveringen, og det kan være medvirkende til, at sygeplejerskerne kan have forskellige opfattelser af, hvad der skal kommunikeres om, og hvor meget der skal kommunikeres.
Gitte Bunkenborg fortæller om forskellene:
”Intensivsygeplejersken kender patienten rigtig godt og har haft et kæmpe ansvar for at passe og pleje patienten. Hun føler et stort ejerskab for patienten og har derfor behov for at fortælle uddybende om hele patientforløbet,” siger hun og forsætter:
”Sygeplejersken fra sengeafdelingen har derimod ansvaret for måske 10-12 andre patienter, hvis pleje hun skal varetage, og hun forsøger at få indplaceret ejerskab af den nye patient i mængden af opgaver og dermed overtage ansvaret for patienten.”
Gitte Bunkenborg beskriver den proces, som sygeplejersken fra sengeafdelingen gennemgår, når hun skal finde ro til at modtage en patient.
”Jeg fandt i min undersøgelse, at i de første minutter af samtalen kæmper sygeplejersken fra sengeafdelingen med at finde ro i sin hjerne til at tage imod alle de nye informationer om patienten, så hun kan modtage den nye patient. Hun går fra at virke delvist lyttende, men fåmælt og af og til næsten uengageret, til at være engageret, imødekommende og mættet med information, men også taknemmelig for den viden, hun har fået.”
Alle bolde blev kastet op
Gitte Bunkenborg undersøgte ikke kun sygeplejerskernes indbyrdes kommunikation og interaktion, men også rammerne for overleveringen. Også her var undersøgelsens konklusioner tydelige.
”Det var et mønster, at ved hver overlevering blev alle bolde kastet op i luften. F.eks. om patienten skulle inddrages, hvor samtalen skulle holdes, og hvad der var vigtigt at tale om. Der var ingen faste rammer eller fælles målsætninger for overleveringsprocessen, og det kan give store udfordringer i forhold til kommunikationen og samarbejdet og øge risikoen for tab af information,” forklarer hun.
Derfor er det ifølge Gitte Bunkenborg vigtigt i fællesskab at beslutte rammer og målsætninger for overleveringen, så de to parter begge kan føle ejerskab i processen og kan indgå i processen med opmærksomhed på at levere og modtage viden om den konkrete patient.
Undersøgelsens resultater har ført til, at der på Holbæk Sygehus er iværksat en indsats på tværs af afdelinger for at øge kvaliteten af overlevering og dokumentationspraksis og dermed øge patientsikkerheden.