Patienten først

I en tid, hvor de fleste sygehuse bygger på værdier som ”Patienten som partner” og ”Patienten først”, er der samtidig et stigende antal fortællinger om udbrændthed, omsorgstræthed og forråelse blandt sygeplejersker. Begrundelserne er mange, men manglende tid og ressourcer er ofte beskrevet som en vigtig årsag. Samtidig bliver patienterne mere komplekse, plejekrævende og udfordret både psykisk og socialt, når de indlægges på hospital eller får behov for pleje og omsorg i den kommunale hjemmepleje. 

Manglende tid og ressourcer bliver en legal begrundelse for, at patienten ikke bliver set, hørt og forstået og i stedet mødes med fordomme og misforståelser. Det narrativ, der først skabes om patienten, følger ofte med gennem hele behandlingsforløbet. Narrativet kan være svær at ændre for både patient og personale, og i værste fald kan det true patientsikkerheden. Særligt udsat er de patienter og pårørende, som har svært ved at forstå og navigere i sundhedsvæsenet. 

Bygger det første narrativ om patienten på fordomme, bliver det udfordrende at møde og behandle patienten professionelt. Fordomme, der bliver til sandheder, er med til at skabe ulighed. Patienter med mange diagnoser og med social og psykisk sårbarhed er især i risiko for at blive ramt af fordomme og dermed også i risiko for ikke at få deres egen fortælling frem eller blive set og forstået som de unikke mennesker, de er.

Hvordan skal sygeplejersker navigere i dette, når arbejdsbetingelserne medvirker til, at omsorgen og medmenneskeligheden forsvinder ud af sygeplejen? Hvad er det, der skal til, for at vi kan se ”patienten først”? Og hvad betyder ”patienten først” i det hele taget?

Sygeplejersker har brug for refleksion i forhold til det menneskesyn, vi bygger vores sygepleje på. ”Patienten først” må betyde, at patienten først og fremmest ses, høres og forstås. Patienterne skal gives opmærksomhed og tid, så deres narrativ og historie bliver hørt. At lytte til patientens historie er en grundholdning og en tilgang til sygepleje, der bygger på omsorg og medmenneskelighed og ikke nødvendigvis en konkret metode. At have en narrativ tilgang til patienten indebærer, at patienten ses som et menneske med egen livshistorie og egne behov, ressourcer, værdier, holdninger og følelser. 

Et dilemma uden løsning? Nej, gennem styrkelse af den enkeltes refleksionskompetencer, kontinuerlig opkvalificering og god faglig ledelse bliver det måske muligt. At se ”patienten først” handler om, at vi ikke tillader, at omsorgen og medmenneskeligheden forsvinder ud af vores sygepleje, men i stedet bliver nøglebegreber for vores profession. Vi skal kæmpe imod, at manglende tid og ressourcer bliver til en acceptabel hverdagspræmis, hvor forråelse og udbrændthed bliver en normal fortælling. Forskningsbaserede og faglige argumenter samt afsæt i omsorg og medmenneskelighed kan løse problemerne, men først og fremmest skal ”patienten først” tages for pålydende.