God introduktion og synlig ledelse, tak

Covid-19 blev første gang påvist i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019 og har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt med det første bekræftede tilfælde i Danmark den 27. februar (1). Da covid-19 blev en realitet i Danmark, måtte mange sygehuse hurtigt omstille deres personale og afdelinger til nye funktioner, som kunne håndtere patienter med covid-19 eller med mistanke om covid-19 (2). På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH) i Region Hovedstaden fulgte direktionen hospitalets beredskabsplan samt anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen i sin håndtering af covid-19-udbruddet. For mange afdelinger medførte det ændringer i form af midlertidig nedlukning, omstilling til andre funktioner samt udlån eller modtagelse af personale til/fra andre afdelinger.

Undervejs i forløbet blev man på hospitalet opmærksom på, at plejepersonalet reagerede meget forskelligt på omorganiseringen af sygeplejen og de ændrede arbejdsforhold i forbindelse med covid-19. Tidligere forskning har vist, at plejepersonale kan opleve det stressende, angstprovokorende og utilfredsstillende at blive flyttet til et andet afsnit eller en anden afdeling (3). Herudover har et iransk studie fundet, at sundhedsprofessionelle oplevede angst og depression under første bølge af covid-19 (4). Vi kan risikere at stå i lignende situationer med behov for at oprette et beredskab, der inkluderer udlån af sundhedsfagligt personale til andre afdelinger og etablering af nye funktioner i fremtiden. Vi fandt det derfor nødvendigt at undersøge, hvordan plejepersonalet oplevede omorganiseringen af sygeplejen med henblik på at sikre de bedste forudsætninger for en succesfuld omorganisering, hvis eller når det igen bliver nødvendigt.

Formål og metode

Formålet med projektet var at undersøge, hvilke faktorer der havde indflydelse på, hvordan plejepersonalet oplevede omorganiseringen af sygeplejen under første bølge af covid-19.

En spørgeskemaundersøgelse blev udarbejdet med henblik på at afdække, hvorvidt plejepersonalet var udlånt til et andet afsnit eller en anden afdeling i forbindelse med covid-19, og hvorvidt de havde andre arbejdsopgaver eller funktioner under covid-19 end vanligt. De respondenter, som svarede "ja" til dette, blev desuden spurgt om, i hvilken grad de følte, at faktorer som tryghed, information og motivation havde betydning for deres oplevelse af omorganiseringen (på en Likert-skala fra 1-5, hvor 1 = slet ikke og 5 = i meget høj grad).

Ved flere af spørgsmålene havde respondenterne mulighed for at komme med uddybende kommentarer. Desuden afdækkede spørgeskemaet følgende baggrundsvariable: anciennitet, alder, køn, uddannelse, funktion og afdelingstype.

Spørgeskemaet blev udsendt elektronisk via SurveyXact til hospitalets plejepersonale, og undersøgelsen forløb i perioden 22. juni - 7. juli 2020. Respondenter, som ikke havde besvaret spørgeskemaundersøgelsen efter en uge, fik tilsendt en reminder med en opfordring om at udfylde skemaet.

Det var frivilligt for plejepersonalet at deltage, og deres oplysninger blev opbevaret og behandlet fortroligt. Projektet er anmeldt til Datatilsynet (journal-nr.: P-2020-689), og hospitalets direktion har godkendt projektet.

De kvantitative data blev analyseret i IBM statistics SPSS 25 vha. deskriptiv statistik. To spørgsmål omhandlende plejepersonalets overordnede oplevelse af udlån og nye opgaver havde seks svarkategorier, som blev omkodet til to kategorier i analysen (mindre god oplevelse og god oplevelse) af hensyn til fortolkningen af resultaterne.

Krydstabeller (X2 og gamma-test) blev anvendt til at analysere sammenhænge mellem data på nominal- og ordinalskala-niveau.

Ensidet variansanalyse (ANOVA) blev anvendt til at undersøge sammenhænge mellem data på binært og kontinuert niveau (f.eks. alder og overordnet oplevelse af udlån).

Respondenternes supplerende kommentarer til de enkelte spørgsmål blev tematiseret af forfatterne og anvendt som uddybende kommentarer til de kvantitative fund.

Resultater

Demografiske data

I alt svarede 553 i gruppen plejepersonale på spørgeskemaet (svarprocent = 43). Af dem var 91 pct. kvinder, og respondenterne var i gennemsnit 44 år (range 22-69 år). 63 pct. (n=350) af respondenterne havde været uddannet i mere end 10 år. Ca. en tredjedel (34 pct., n=186) af respondenterne arbejdede på sengeafsnit, og 21 pct. (n=115) arbejdede i ambulatorium. I alt 65 pct. (n=358) af respondenterne havde funktion som basissygeplejerske, mens 10 pct. (n=57) arbejdede som social- og sundhedsassistent eller sygehjælper, se Tabel 1.

Udlån til andet afsnit/anden afdeling

I alt angav 171 respondenter (31 pct.) at have været udlånt i forbindelse med covid-19. Heraf var 105 respondenter udlånt til anden afdeling, og 66 var udlånt til andet/andre afsnit i egen afdeling.

Overordnet set angav 56 pct. af respondenterne, at det havde været en god oplevelse (Likert 4-6) at være udlånt til en anden afdeling eller afsnit, mens 44 pct. angav, at det var en mindre god oplevelse (Likert 1-3). Vi fandt signifikant sammenhæng mellem plejepersonalets overordnede oplevelse af at blive udlånt og plejepersonalets motivation (c=0.77, p=.000), oplevelse af at være blevet pålagt at skulle udlånes (c=-0.65, p=.000), tryghed ved at blive udlånt (c=0.54 , p=.000) samt oplevelsen af at være blevet introduceret til det nye afsnit/afdeling (c=0.56 , p=.000), se Tabel 2 på næste side.

Der var ingen sammenhæng mellem alder, køn eller erfaringsniveau og respondenternes overordnede oplevelse af at være udlånt.

Op mod halvdelen af respondenterne (47 pct.) var i høj grad motiverede for udlån (Likert 4-5), mens 30 pct. i ringe grad var motiveret for dette (Likert 1-2). Motivationen for at blive udlånt var højest, når udlånet foregik på frivillig basis, udsprang af en trang til at hjælpe andre, lyst til at få nye faglige udfordringer eller at møde nye kolleger.

"Det var frivilligt om vi ville udlånes, og der var brug for hjælp, så jeg meldte mig frivilligt."

En lav motivation for at blive udlånt hang bl.a. sammen med dårlig organisering af arbejdet, ændrede vagtplaner, uklarhed om opgavernes karakter, skiftende retningslinjer for håndtering af covid-19 eller uklare udmeldinger fra ledelsen.

"Pålagte nattevagter på fremmede afsnit med ukendte kolleger, hvor der ikke var helt forventningsafstemt i forhold til arbejdsopgaver og kompetencer, var yderst demotiverende."

Næsten halvdelen (49 pct.) af de udlånte respondenter følte sig i høj grad trygge (Likert 4-5) ved at arbejde på et andet afsnit/afdeling, mens 20 pct. i ringe grad følte sig trygge (Likert 1-2). Høj tryghed viste sig især ved opbakning fra en synlig ledelse, kompetente og imødekommende kolleger i den nye afdeling/afsnit, eller at man var udlånt sammen med egne kolleger. Desuden havde det betydning, at man var introduceret til eller allerede kendte den nye afdeling eller de arbejdsopgaver, man skulle varetage.

"God vejledning og introduktion til hver enkelt opgave har hjulpet med til at skabe tryghed om opgaverne."

Personalets personlige indstilling til udlånet havde også betydning for trygheden.

"Er vant til at omstille mig og forventningsafstemme med nye afdelinger. Havde det ikke været tilfældet, tror jeg, at jeg havde følt mig meget mere usikker over for at være udlånt."

Utryghed ved at være udlånt kom til udtryk i kommentarer, der bar præg af, at respondenterne kom under en ny ledelse, havde en uvis ansættelsestid på det nye afsnit, samt at hele covid-19-situationen var ny og ukendt. Desuden gjorde manglende forventningsafstemning om opgaver og rammer respondenterne utrygge, ligesom det medvirkede til utryghed, hvis de ikke følte sig imødekommet eller ikke kunne få den nødvendige hjælp eller sparring hos de nye kolleger.

"Fast personale, som heller ikke tog notits af os udefrakommende. Følelse af ensomhed. Følelse af at være usynlig."

"Jeg følte slet ikke, at jeg fik oplæring til at kunne passe patienterne godt nok. Jeg har aldrig arbejdet på et sengeafsnit før og blev kastet lige ud i det."

Det skabte også utryghed, at der var risiko for at blive smittet med covid-19, og at der var uklare retningslinjer ift. brug af værnemidler.

"Værnemiddelsituationen føltes især i starten utryg, da der var tvivl om, hvorvidt der var nok, kvaliteten af det og hvornår man skulle bruge hvad."

I alt følte 43 pct. af de udlånte respondenter sig i høj grad introduceret til at arbejde på et andet afsnit/afdeling (Likert 4-5), mens 34 pct. i ringe grad følte sig introduceret (Likert 1-2). God introduktion hang sammen med, at forløbet var planlagt, at man blev vist rundt i afdelingen samt at man blev introduceret til rutiner, opgaver og kolleger.

"Afdelingen havde gjort nogle virkelig gode tiltag, som betød at opgaven var let at gå til, og så fik vi rettet til efterhånden. Meget stort engagement fra begge sider, det var jo en ny tid for alle, og vi løftede i flok."

Nogle beskrev introduktionen som mangelfuld. Andre respondenter fandt introduktionen direkte kaotisk.

"Det var ret kaotisk og med kort varsel."

"Det var en ubehagelig oplevelse stort set ikke at få nogen introduktion."

I alt følte 38 pct. af respondenterne, at de i lav grad (Likert 1-2) var blevet pålagt at blive udlånt til andet afsnit eller anden afdeling, mens 50 pct. i høj grad følte, at de var blevet pålagt udlånet (Likert 5-6). Der så dog ud til at være forskellige grader af frivillighed. Nogle meldte sig, fordi de ønskede at hjælpe til, havde kompetencer inden for et givent område eller følte sig moralsk forpligtede. Andre beskrev en implicit forventning fra ledelsens side om at melde sig til at blive udlånt.

"Det var på eget initiativ, men selvfølgelig lå der en forventning fra afdelingens side om, at vi alle hjalp til der, hvor organisationen havde mest brug for os."

Andre igen valgte at melde sig frivilligt og derigennem bevare en form for indflydelse på situationen fremfor at blive pålagt udlån.

"Jeg tænkte, at det var bedre at byde ind med det samme og få en ønsket opgave, end senere måske at blive pålagt."

Andre havde intet valg i forhold til at blive udlånt, da deres afsnit var lukkede pga. covid-19.

"Der var intet valg! Mit afsnit lukkede ned."

Nogle respondenter fik mulighed for at ønske, hvor de ville udlånes til (f.eks. covid-19-afsnit eller afsnit inden for eget speciale), mens andre efterlyste dialog med deres leder omkring netop dette.

"Jeg oplevede, at det ville have gjort en kæmpe forskel, hvis der havde været en inddragende dialog med min ledelse i forhold til det pålagte arbejde."

Varetagelse af andre opgaver/funktioner

I alt angav 271 af respondenterne (49 pct.) at have fået nye opgaver/funktioner i forbindelse med covid-19. Heraf havde 226 (41 pct.) delvist fået nye opgaver/funktioner, mens 45 (8 pct.) havde varetaget helt nye opgaver/funktioner. Overordnet vurderede 70 pct. af de respondenter, som varetog nye opgaver/funktioner, at dette havde været en god oplevelse (Likert 4-6), mens 30 pct. angav at have haft en mindre god oplevelse (Likert 1-3). Vi fandt signifikant sammenhæng mellem plejepersonalets overordnede oplevelse af at varetage nye opgaver eller funktioner og plejepersonalets motivation (c=0.77, p=.000), oplevelse af at være blevet pålagt at skulle have nye opgaver/funktioner (c=-0.44, p=.000), tryghed ved at få nye opgaver/funktioner (c=0.66 p=.000) samt oplevelsen af at være blevet introduceret til de nye opgaver/funktioner (c=0.57, p=.000), se Tabel 3 i netudgaven af denne artikel. Der var ingen sammenhæng mellem alder, køn eller erfaringsniveau og respondenternes overordnede oplevelse af at varetage nye opgaver eller funktioner.

Cirka 68 pct. af de respondenter, som varetog nye opgaver eller funktioner, var i høj grad motiverede for dette (Likert 4-5), mens 9 pct. i ringe grad var motiverede (Likert 1-2).

Respondenterne angav, at det, som motiverede dem, var at hjælpe andre, som havde behov for det, samt at gøre gavn i den særlige situation under covid-19.

"I sådan en force majeure-situation hjælper man, hvor man kan."

"Jeg ville gerne bidrage med min faglighed, så patienter og kolleger fik den støtte og en så god behandling som muligt i denne svære situation."

En anden motivationsfaktor var faglige udfordringer og spændende arbejdsopgaver.

"Tanken om en beredskabssituation gjorde, at man som sulten soldat stod klar til at løfte nye opgaver."

"Jeg synes, at det var spændende og lærerigt at opleve at alle arbejdede for samme sag. Det var også en god måde for mig at komme tættere på klinikken. Fagligt spændende."

En af de faktorer, som så ud til at have en negativ indflydelse på respondenternes motivation, var manglende indflydelse på deres arbejdssituation.

" […] var uden indflydelse på, hvilke dage der kunne være bedst for mig. Fra dag til dag kunne vi opleve at skulle møde et andet sted uden at være tydeligt informeret om dette."

Desuden blev det oplevet som demotiverende, at der reelt ikke var behov for hjælp, i takt med at antallet af indlagte med covid aftog.

62 pct. følte sig i høj grad trygge ved at varetage nye funktioner eller opgaver (Likert 4-5), mens 12 pct. i ringe grad følte sig trygge (Likert 1-2). De faktorer, som så ud til at bidrage til, at respondenterne følte sig trygge ved at varetage nye opgaver, var introduktion, videndeling, personlig indstilling og kollegers hjælpsomhed. Ledelsen spillede også en vigtig rolle ift. tryghed.

"Min leder har været meget tydelig i sin ledelse og de nye behov for afdelingen, og det har givet tryghed og mod til at varetage nye funktioner."

Herudover så erfaring også ud til at være væsentlig ift. tryghed ved at varetage nye opgaver.

"Mange års erfaring fra lignende sengeafsnit var så rimelig present, så det var let at varetage kendte opgaver, omend det ikke er mine normale og aktuelle arbejdsopgaver."

Omvendt skabte oplevelsen af manglende kompetencer utryghed hos respondenterne.

"Jeg følte mig rimelig utryg ved opgaverne […] var jeg usikker på, om mine sygeplejefaglige kompetencer var tilstrækkelige i forhold til den svært dårlige patient, idet jeg normalt ikke arbejder med den type patienter."

Andre faktorer, som medførte utryghed, var konstante ændringer i retningslinjer og vejledninger, manglende introduktion og uklar organisering af opgaver. Herudover følte nogle respondenter sig utrygge ift. værnemidler og risiko for smitte.

"I starten var jeg meget utryg ved, om værnemidlerne var sikre nok. Også meget utryg i forhold til, om jeg ville blive smittet."

I alt følte 41 pct. sig i høj grad introduceret til de nye opgaver (Likert 4-5), mens 23 pct. i ringe grad følte sig introduceret (Likert 1-2). Det, som kendetegnede god introduktion, var, at respondenterne blev introduceret til deres funktioner og arbejdsopgaver, eventuelt modtog undervisning samt havde mulighed for at følges med en erfaren kollega i starten. Respondenternes indstilling til introduktionen var dog meget forskellig. Nogle oplevede ikke behov for introduktion, andre følte, at de blev kastet ud i opgaverne. Andre igen gav udtryk for accept af de vanskelige vilkår for introduktion.

"Jeg fik støtte, men stenene blev lagt, mens vi gik. Jeg tænker ikke, at nogen var i stand til at introducere mig."

En stor andel (48 pct.) af respondenterne følte sig i høj grad pålagt at varetage nye opgaver eller funktioner (Likert 4-5), og 33 pct. følte sig i ringe grad (Likert 1-2) pålagt. Respondenternes oplevelse af, hvorvidt de var blevet pålagt nye opgaver, var meget forskellig, da nogle meldte sig frivilligt, andre blev adspurgt, og andre igen følte, at det var en forventning eller decideret pålagt, og med meget sparsom grad af indflydelse.

"Jeg følte mig som en brik, man kunne flytte rundt på, hvornår der skulle være behov for det."

"Jeg blev ikke spurgt, men overgik straks til basissygeplejerske, da jeg sagde ja til covid-afsnittet. Det kom bag på mig, at jeg fik så lidt indflydelse."

Flere gav dog udtryk for, at det var en nødvendighed, at de påtog sig nye opgaver eller funktioner af hensyn til patienterne og personalet.

"Det var nødvendigt at være åben over for nye opgaver. Der skulle tænkes og handles hurtigt, og løses mange opgaver hen ad vejen."

Den gode oplevelse

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viste, at introduktion, tryghed, frivillighed og motivation havde betydning for, om plejepersonalet havde en god oplevelse med at være udlånt til andre afsnit eller afdelinger eller med at varetage nye opgaver/funktioner i forbindelse med første bølge af covid-19.

Motivation for at blive udlånt

Studiet viste, at motivationen for at varetage andre opgaver eller funktioner var høj blandt respondenterne, samt at særligt frivillighed, ønsket om at gøre gavn og ønsket om faglige udfordringer havde betydning for denne motivation.

Ønsket om og pligten til at hjælpe, beskrives også i et engelsk kvalitativt studie, hvor man har undersøgt sundhedspersonalets holdninger til at arbejde under en influenzapandemi. Plejepersonalet beskrev her, at de var motiverede, men prioriterede familiemedlemmers sundhed højere end arbejdet, samt at de manglede tiltro til sundhedsmyndighederne (5).

I vores studie viste det sig tilsvarende, at den hjælp, man ydede, skulle være meningsfuld. Således angav plejepersonalet, at manglende indflydelse og oplevelsen af, at der ikke var reelt behov for deres hjælp i forhold til den egentlige opgave, var demotiverende. Der er således en tendens til, at man ikke for alt i verden vil hjælpe til. Nylige debatter i medierne viser, at der er fokus på sygeplejerskers rolle, betydning og ikke mindst arbejdsvilkår og løn under den pågående pandemi. Flere sygeplejersker har meldt ud, at de overvejer at sige op, hvis de igen skal udsættes for omorganisering eller føler sig utilstrækkelige og frygter for patientsikkerheden (6,7).

I en nyligt offentliggjort forskningsrapport fra Region Sjælland, hvor man gennem fokusgruppeinterview undersøgte frontlinjepersonalets oplevelser i forbindelse med covid-19, beskrives lignende oplevelser. Personalet udtrykker "at være til grin" og føler sig uden indflydelse på vagtplan og arbejdsgange (8). Det er således vigtigt, at organisationen - og særligt lederne - har fokus på meningsfuldhed og inddragelse af personalet for at øge og bevare deres motivation i forbindelse med udlån eller varetagelse af nye funktioner.

Konsekvenser af at blive pålagt at blive udlånt

Vores studie fandt, at op mod halvdelen af plejepersonalet følte sig pålagt at blive udlånt eller påtage sig nye funktioner. Herudover fandt vi en signifikant sammenhæng mellem respondenternes overordnede oplevelse af at deltage i beredskabet og følelsen af at blive pålagt nye funktioner/nye opgaver eller udlån.

Temaet frivillighed vs. tvang er også centralt i forskningsrapporten fra Region Sjælland (8), hvor man fandt, at personale, som deltog frivilligt, oplevede arbejdsglæde, fællesskab og faglig udfordring.

Ligeledes fandt et kinesisk studie, at personale, som selv havde valgt at deltage i frontlinjepleje af patienter med covid-19, havde en højere grad af tilfredshed sammenlignet med personale, som var blevet pålagt det af hospitalet (9).

Kommentarerne i vores spørgeskemaundersøgelse viser dog, at følelsen af at blive pålagt vs. frivillig deltagelse er et kontinuum med mange nuancer såsom ledelsesmæssig opfordring og en accept af at blive pålagt udlån eller ny funktion pga. den givne situation. Oplevelsen af at kunne vælge mellem forskellige funktioner eller afdelinger samt dialog med lederen om dette ser ud til at have betydning for plejepersonalet.

Tryghed ved at være udlånt eller varetage nye opgaver eller funktioner

Vores studie fandt, at næsten halvdelen af respondenterne i høj grad følte sig trygge ved at være udlånt, mens 2/3 i høj grad følte sig trygge ved at varetage andre opgaver. De kvalitative kommentarer til spørgsmålene om tryghed viste, at god introduktion, synlig ledelse, støttende kolleger og erfaring havde betydning for følelsen af tryghed. Uklar organisering, skiftende retningslinjer og manglende kompetencer bidrog derimod til utryghed. Forskningsrapporten fra Region Sjælland fandt også, at skiftende retningslinjer og tiltro til at kunne varetage skiftende opgaver var væsentligt i forhold til plejepersonalets oplevelse af tryghed (8). Lederne bør derfor være opmærksomme på, om plejepersonalet har behov for kompetenceudvikling for at kunne varetage andre opgaver end vanligt.

Et kinesisk studie, som undersøgte, hvordan sygeplejersker uden erfaring fra det respiratoriske speciale oplevede at deltage i plejen af patienter med covid-19, fandt, at sygeplejerskerne blev påvirkede af uklare roller, arbejdsmiljø og -intensitet, ukendte omgivelser og foranderlige vagtplaner (10). Dette stemmer overens med vores resultater og peger på betydningen af at overveje, hvordan man bedst organiserer et fremtidigt beredskab.

I et endnu ikke afsluttet forskningsprojekt fra Region Midtjylland og Aarhus Universitet viser foreløbige resultater, at sygeplejersker, som var involveret i behandlingen af patienter med covid-19 under første bølge, oplevede angst, stress og depression. Dette gjaldt især dem, som var udlånt fra andre afdelinger til at varetage plejen af patienter med covid-19. Sygeplejerskerne følte stolthed over deres arbejde, men var samtidigt utrygge. Uvished om arbejdstid, manglende oplæring samt risikoen for at blive bedt om at deltage i plejen af patienter med covid-19 skabte utryghed. Tillige var mange bekymrede for eget helbred, og risikoen for at smitte andre medførte endnu større bekymring (11).

Et emne, som interesserede

En styrke ved dette studie er den høje svarprocent, den relativt korte svarfrist taget i betragtning. Dette siger os, at vi har spurgt ind til et emne, som interesserer plejepersonalet. De kvantitative data i undersøgelsen kan anvendes til at undersøge associationer, men siger intet om kausalitet. De bidrager dog til en forståelse af, hvilke faktorer der har betydning for, hvorvidt det blev oplevet positivt at være udlånt til anden afdeling eller afsnit eller varetage nye funktioner/nye opgaver under forårets covid-19-udbrud. Resultaterne kan dog ikke vise, hvilke faktorer der medfører, at man f.eks. føler sig motiveret eller tryg ved udlån til nye afsnit, afdelinger eller nye opgaver.

En styrke ved dette studie er derfor, at respondenterne havde mulighed for at komme med uddybende kommentarer. Resultaterne kunne være blevet underbygget yderligere ved at gennemføre uddybende interview med udvalgte respondenter.

Store krav til ledelse og organisering

Resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse suppleret med de kvalitative kommentarer illustrerer, at der var meget på spil under forårets covid-19-udbrud. Dette stiller store krav til ledelse, organisering og samarbejde.

Herudover illustrerer resultaterne betydningen af at inddrage personalet, så de føler sig motiverede og trygge ved forandringer og oplever at have indflydelse på deres arbejdssituation og -opgaver. Der bør ikke kun være fokus på oplæring og faglige kompetencer, men også på den mentale sundhed og trivsel.

Resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse er blevet anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af en drejebog for udlån af personale på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i form af anbefalinger for såvel modtagende som afgivende afsnit, ledelser og medarbejdere, som skal udlånes, se Tabel 4 på foregående side.

Resultaterne har ligeledes skabt opmærksomhed på vigtigheden af oplæring og kompetenceudvikling i forbindelse med covid-19, hvilket bl.a. har medført, at hospitalets kliniske sygeplejespecialister på flere områder planlægger og gennemfører kompetenceudvikling i fællesskab.

Forudsætninger for en god oplevelse

Tryghed, frivillighed, introduktion og motivation havde betydning for, om plejepersonalet havde en god oplevelse med at være udlånt til andre afdelinger eller afsnit og/eller varetage nye opgaver/funktioner i forbindelse med covid-19 i foråret 2020. For at give medarbejderne de bedst mulige vilkår og oplevelse af at være udlånt eller varetage nye opgaver under en beredskabssituation bør man tage højde for disse faktorer, hvilket stiller krav til ledelsen, organisering af plejen og personalets kompetencer, men også til den enkelte medarbejder som i højere grad bør inddrages i beslutninger om egen arbejdssituation. For at håndtere lignende situationer i fremtiden er der behov for yderligere forskning med afdækning af, hvilke faktorer der har betydning for plejepersonalets oplevelse af omorganisering af sygeplejen i en beredskabssituation, samt hvordan vi bedst forbereder personalet og organisationen på denne.