Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Ingen føler ansvar for måltiderne hos patienten med KOL

Ernæring. Et studie udforsker patienternes oplevelser af og praksis relateret til måltidsudfordringer i stabile og ustabile faser af KOL.

Fag & Forskning 2021 nr. 1, s. 24

Af:

Helle Svenningsen, lektor, MKS, ph.d.

Sundhedspersonale er uddannet til at identificere ernæringsbehov, servere maden, overvåge ernæringsstatus, motivere patienterne og sikre, at patienterne har tilstrækkelig viden til at forhindre dem i at blive undervægtige, men forfatterne konkluderer, at det ikke sker. Patienternes udfordringer med måltiderne er enorme, og de ser ud til at stå alene med disse udfordringer.

Introduktion. Undervægt og utilsigtet vægttab hos patienter med KOL er velkendt og udbredt i hele verden. Det forlænger hospitalsophold, nedsætter livskvaliteten for patienten og øger mortaliteten. Formålet med studiet var derfor at udforske patienternes oplevelser af og praksis relateret til måltidsudfordringer i stabile og ustabile faser af KOL.

Metode. 15 danske patienter med KOL i alderen 62-90 blev observeret og interviewet i eget hjem og/eller hospitalsafdeling med den etnografiske go-along-metode i forbindelse med selve måltidet, men også i tiden før (f.eks. indkøb) og efter.

Resultater: Fraværet af ansvar fra de professionelle viste sig som hovedproblemet. Dataanalysen gav fem temaer:

Spisetid: Måltidet handler om "opfedning" og er ikke en længere behagelig social situation.

Ingens ansvar: Patientens viden om madens betydning blev ikke undersøgt, og at maden var uspist, blev der ikke fulgt op på. Flere forskellige professionelle var involveret i hvert måltid uden tydelig ansvarsfordeling.

Reduceret udvalg af mad: Patientens præferencer blev ofte ikke hørt, og mad blev ikke spist, når konsistens eller smag fjernede appetitten.

Ikke besværet værd: Fysiologiske udfordringer førte til, at patienter revurderede fordelene ved at spise og konkluderede, at det ikke var umagen værd.

Usagte ting: Desuden var patienter tøvende med at kommunikere deres behov, hvilket efterlod en række usagte udfordringer uløste.

Diskussion. Go-along-metoden er ikke ofte anvendt, men viste sig velegnet til at afdække området. Fundene korrelerer med andre studiers fund.

Anbefalinger for praksis. Opmærksomhed på hele måltidet inkl. omgivelserne. Grundig dataindsamling vedr. patientens præferencer. Samme professionelle tilrettelægger, serverer og afrydder måltidet.

Kommentar. Vægttab hos patienter med KOL forværrer deres situation dag for dag. I 1861 publicerede Florence Nightingale Directions for Cooking by Troops in Camp and Hospital med anvisninger til, hvordan ernæring kan afhjælpe forværring af sygdom og død. Ingen kommer i dag igennem uddannelsen til sygeplejerske uden at få kendskab til måltidets betydning. Studiet her viser, at opmærksomheden tilsyneladende forsvinder, når det drejer sig om KOL-patienter, men studiet afdækker ikke hvorfor.

Af Helle Svenningsen, lektor, MKS, ph.d., Sygeplejerskeuddannelsen VIA University College, Aarhus.