Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Akutte og elektive operationspatienters tilfredshed med den perioperative sygepleje

Elektive operationspatienter er bedre forberedte på operation og dermed også mere tilfredse med den perioperative sygepleje end akutte patienter. Men forskellen er ikke så stor, som man kunne frygte, viser spørgeskemaundersøgelse.

Fag & Forskning 2021 nr. 3, s. 62-69

Af:

Merete Lebeck Holm, sygeplejerske, MKS,

Anne-Marie Kjærsgaard-Andersen, sygeplejerske, MHS,

Michala Hertel-Jørgensen, sygeplejerske, MKS,

Charlotte Abrahamsen, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d.

ff3-2021_fa_operation_oploeft
Title

Fagligt Ajour præsenterer ny viden fra sygeplejersker eller andre sundhedsprofessionelle, der arbejder systematisk og metodisk med udvikling af sygeplejen eller genererer viden, der er anvendelig i sygeplejen. I artiklerne formidler  de resultater og konklusioner fra deres udviklingsarbejde og giver kollegial inspiration til fornyelse af den kliniske sygepleje. Har du selv lyst til at skrive en Fagligt Ajour, så læs mere på dsr.dk/manuskriptvejledning.

Resumé

En spørgeskemaundersøgelse blandt akutte og elektive operationspatienter viste, at de generelt var meget tilfredse med den perioperative sygepleje. På spørgsmålene om kropstemperatur, information, musik, støtte, opmuntring, personalets samarbejde, humoristisk sans, opvågningsafdeling og ventetid før operation var de elektive patienter dog mere tilfredse end akutte patienter.

Forskellene kan skyldes de forskellige arbejdsgange i akutte og elektive patientforløb, tidspunkt på døgnet samt mentalt overskud og alder hos patienterne.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført på Sygehus Lillebælt, Kolding, og Regionshospitalet Silkeborg i 2018, hvor i alt 111 operationspatienter udfyldte et oversat og valideret spørgeskema ’Good Perioperative Nursing Care Scale’ (GPNCS).

Undersøgelsen blev iværksat, da den årlige ’Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed’ (LUP) blandt indlagte og ambulante patienter på hospitalerne ikke giver svar på patienttilfredsheden med de perioperative forløb.

 

I Danmark udføres årligt over en million akutte og elektive operationer (1). 

I forbindelse med en akut eller planlagt operation møder operationspatienten et operationsteam på operationsstuen og opvågningspersonale på opvågningsstuen. Operationsteamet og opvågningspersonalet bidrager med forskellige faglige kompetencer til at sikre, at patienten oplever et trygt, sikkert og godt forløb af høj faglig kvalitet.  

Patienternes tilfredshed med det perioperative forløb kan afhænge af den konkrete operation, men også af patientens forventninger til forløbet og den sygepleje og behandling, patienten oplever (2,3).

Hvert år gennemføres den ’Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed’ (LUP) blandt indlagte og ambulante patienter på hospitalerne. Den giver et indblik i patienters oplevelser af patientforløbet på forskellige afdelinger/specialer. Desværre giver undersøgelsen ingen svar på patienttilfredsheden med det perioperative forløb. En undersøgelse fra Finland har vist, at akutte patienter generelt er mindre tilfredse med den perioperative sygepleje og oplever flere smerter end elektive patienter (4), men der savnes viden om danske operationspatienters tilfredshed med den perioperative sygepleje i akutte og elektive forløb. 

I denne artikel præsenteres en undersøgelse, der sammenligner danske operationspatienters tilfredshed med den perioperative sygepleje i akutte og elektive ortopædkirurgiske forløb.

Metode og materialer
Vi gennemførte i 2018 en spørgeskemaundersøgelse på Operationsafdelingen på henholdsvis Sygehus Lillebælt, Kolding, og Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt.

Et valideret spørgeskema ’Good Perioperative Nursing Care Scale-dk’ (GPNCSdk) blev anvendt til undersøgelsen (5).

Organisering i Kolding og Silkeborg
På Kolding Sygehus blev 3.473 ortopædkirurgiske patienter i 2018 opereret akut eller elektivt på operationsafdelingen. Hovedparten af operationerne var af akut karakter, og indlæggelsestiden varierede fra en dag til flere uger. 

På Regionshospitalet Silkeborg blev 3.323 ortopædkirurgiske patienter i 2018 opereret elektivt på operationsafsnittet. De elektive patientforløb har forskellig indlæggelsesvarighed med udskrivelse på operationsdagen og op til en uge efter operationen. 

Spørgeskemaet GPNCSdk 
GPNCS er et spørgeskema til vurdering af den perioperative sygeplejekvalitet set i et patientperspektiv (5). Spørgeskemaet er udviklet og valideret i Finland i 2001 og baseret på en teoretisk model, ’Good Nursing Care’ (4). GPNCSdk-instrumentet består af 11 baggrundsspørgsmål og 34 udsagn (items) fordelt på syv temaer:

  1. Fysiske interventioner (10 items), herunder smertebehandling (4 items), temperaturkontrol (2 items) og tekniske kompetencer (4 items)
  2. Information (5 items)
  3. Støtte (4 items)
  4. Respekt (3 items)
  5. Personalekarakteristika (4 items)
  6. Atmosfære (5 items)
  7. Proces i sygeplejen (2 items). 

Svarmulighederne til de forskellige items er baseret på en Likert-skala indeholdende ”Helt enig” (=5), ”Enig” (=4), ”Hverken enig eller uenig” (=3), ”Uenig” (=2) og ”Helt uenig” (=1). 
0 angiver muligheden for at svare ”Kan ikke vurdere dette udsagn”. 

I 2016 blev GPNCS oversat til dansk og valideret (5). GPNCSdk blev overordnet set fundet validt til at generere gyldige og pålidelige data på operationspatienters tilfredshed med den perioperative sygepleje. 

Population
Alle ortopædkirurgiske operationspatienter over 18 år med evne til at læse, skrive og forstå dansk, evne til at udfylde et elektronisk spørgeskema selvstændigt, og som fortsat var indlagt første postoperative dag, blev inkluderet. Patienter med kognitive forstyrrelser blev ekskluderet. Ligeledes blev patienter ekskluderet, hvis første postoperative dag faldt i en weekend, samt hvis vedkommende var overflyttet til anden afdeling postoperativt og/eller efter et døgn fortsat var sederet. 

Dataindsamling – akutte og elektive patienter
I Kolding blev akutte patienter inkluderet i ortopædkirurgisk sengeafdeling over en periode på tre måneder i 2018. Dataindsamlingen blev foretaget af syv fagprofessionelle, alle ansat i ortopædkirurgisk afdeling, men uden direkte tilknytning til plejen. Omkring halvdelen af dataindsamlerne var iført kittel ved mødet med patienten, og de øvrige var i privat tøj. 

I Silkeborg blev inklusionen af elektive patienter både på Patienthotellet og i sengeafsnit K foretaget af udviklingssygeplejersken fra operationsafsnittet over en periode på 2½ måned i 2018. Udviklingssygeplejersken var ved indsamlingen af data iført privat tøj og navneskilt. 

De personer, som indsamlede data, orienterede sig hos personalet om egnede patienter til inklusion. Hvis patienterne ønskede at deltage, fik de udleveret en iPad med en elektronisk version af GPNCSdk, og de brugte ca. 15-20 minutter på at besvare spørgeskemaet. Nogle ældre patienter havde indledningsvis brug for vejledning, men besvarede derefter spørgeskemaet selvstændigt. 

Analyse af data
De kategoriske baggrundsvariabler er angivet deskriptivt i antal og proportioner, og Chi2-test er anvendt til sammenligning af de to patientgrupper.

Til sammenligning af patientgruppernes tilfredshed og oplevelse på faktorniveau blev et gennemsnit af alle besvarelser (score 5 til score 1) pr. faktor (faktor 1 til 7) beregnet og testet statistisk med ANOVA. 
På itemniveau blev svarkategorierne samlet i fire kategorier, så ”Helt enig”/”Enig” angav en positiv tilfredshed, ”Hverken enig eller uenig” en neutral tilfredshed, ”Helt uenig”/”Uenig” en negativ tilfredshed, og endelig forblev ”Kan ikke vurdere dette udsagn” en selvstændig kategori. Sammenligningen af operationspatienters tilfredshed på itemniveau blev analyseret ved en Chi2-test. 

Etiske overvejelser
Patienterne blev informeret mundtligt og skriftligt om formålet med projektet, frivillig deltagelse samt anonymitet. Desuden blev de informeret om, at deres deltagelse/svar ikke fik indflydelse på deres behandling, samt at de til enhver tid kunne trække sig fra projektet uden konsekvenser for deres pleje og behandling. 

Resultater

I alt 270 elektive og akutte patienter blev fundet egnet til at indgå i spørgeskemaundersøgelsen. 

I alt 111 patienter, henholdsvis 57 elektive og 54 akutte, besvarede spørgeskemaet, svarende til en besvarelsesprocent på 82,6 pct. og 41,5 pct., se Figur 1.

ff3-2021_fa_operation_figur_1

De to patientgrupper er sammenlignelige på alle patient- og indlæggelseskarakteristika fraset alder og ankomsttidspunkt på operationsafsnittet. Signifikant flere i den elektive patientgruppe var over 60 år og ankom på operationsafsnittene i dagtid i forhold til den akutte patientgruppe, se Tabel 1.

ff3-2021_fa_operation_tabel_1

Overordnet angav både elektive og akutte patienter at være meget tilfredse med den perioperative sygepleje. Gennemsnittene på faktorniveau lå meget tæt på den højest mulige score (maksimum) inden for alle faktorerne. Trods de høje gennemsnit begge steder fandt vi en signifikant højere tilfredshedsscore hos de elektive patienter inden for faktorerne 2) information (28,8 vs. 27,6; p=0,04), 3) støtte (18,8 vs. 17,1; p<0,01) og 7) proces i sygeplejen (9,5 vs. 8,8; p<0,01), se Tabel 2.

ff3-2021_fa_operation_tabel_2

På itemniveau (udsagnene enkeltvis) fandt vi statistisk forskel i den procentvise fordeling af patienttilfredshed mellem elektive og akutte patienter på otte udsagn, se Tabel 3.

ff3-2021_fa_operation_tabel_3

Generel tilfredshed i begge grupper, men …

Vi fandt, at akutte og elektive patienter generelt var meget tilfredse med den perioperative sygepleje. De elektive patienter var dog signifikant mere tilfredse med faktorerne information, støtte og proces i sygeplejen end de akutte patienter. Ydermere fandt vi, at de elektive patienter var mere tilfredse end de akutte patienter på otte specifikke udsagn.

Flere elektive end akutte patienter oplevede, at kropstemperaturen blev holdt stabil på opvågningsafsnittet postoperativt. Det kan skyldes forskellige arbejdsgange på opvågningsafsnittene og operationstyper. 

Desuden oplevede flere elektive patienter at modtage mere tydelig og dybdegående information om deres behandling end akutte patienter, hvilket understøttes af lignende studier (4,6). Elektive patienter har ofte været igennem et længere forløb med udredning, planlægning og grundig information om det forløb, de skal gennemgå. Akutte patienter har derimod ofte været ude for et uheld eller er blevet akut syge med behov for hurtig operation og har dermed ikke haft samme tid og mulighed for at modtage information. Der findes dog en høj grad af tilfredshed med informationen i begge grupper.

Under halvdelen af de akutte og elektive patienter angav, at de fik lov til at lytte til musik, hvis de havde lyst til det. Når patienter får mulighed for at lytte til musik efter eget valg under en operation, reduceres deres angst og nervøsitet (7,8). Det er dog kun relevant at lytte til musik, når patienter er vågne og i spinalanæstesi og dermed kun for 43-50 pct. akutte og elektive patienter i denne undersøgelse.

Med andre ord var næsten alle, for hvem det var relevant, tilfredse. 

Vi fandt flere elektive end akutte patienter, som følte sig opmuntret og støttet mentalt, og som oplevede, at personalet havde humoristisk sans og et godt samarbejde. Det kan skyldes, at mange akutte patienters mentale overskud til at interagere, forstå humoren og i det hele taget kunne rumme en nyopstået situation, hvor ulykken eller skaden kan få betydning for deres hverdagsliv og førlighed, er mindre end hos elektive patienter. Elektive patienter ankommer planlagt og velforberedte og dermed med et forventeligt overskud, hvilket findes i en lignende undersøgelse (6). 

Ventetid er en faktor, der kan påvirke patienttilfredsheden. Jo længere tid patienterne venter, des mere utilfredse er de (4). Vi fandt flere elektive end akutte patienter, som angav ikke at vente for længe på sengeafdelingen, inden de kom til operationsafsnittet. Da operationsplanlægningen på et akuthospital kan være udfordret af uforudsigelighed, kan ventetiden være længere end ved elektiv operationsplanlægning. Lignende resultater er fundet i den finske undersøgelse (4).

I denne undersøgelse er de elektive patienter signifikant ældre end de akutte patienter. Litteraturen viser, at ældre patienter generelt rapporterer større tilfredshed med sygeplejen end yngre patienter, og alderen kan derfor have medvirket til en øget tilfredshed blandt de elektive patienter i forhold til de akutte patienter (9). Desuden kan antallet af akutte patienter opereret sidst på dagen eller om natten have bidraget til et lavere antal tilfredse akutte patienter. Jo senere på dagen patienterne ankommer til operationsafsnittet, jo mere utilfredse er de generelt med den perioperative sygepleje (4). 

Diskussion

Vi anvendte et valideret spørgeskema til at undersøge operationspatienternes tilfredshed med den perioperative sygepleje (5).

Dataindsamlingen blev foretaget på første postoperative dag, hvorved patientens oplevelser og erfaringer kunne nå at bundfælde sig, og de stadig kunne huske opholdet på operationsafdelingen. Samme tidspunkt for dataindsamling er valgt i lignende studier med begrundelsen, at patienters frygt for operation er reduceret, smerter er under kontrol, og påvirkning fra anæstesien anses at være aftaget (10).
Undersøgelsen blev foretaget på to forskellige hospitaler i to forskellige regioner – et akut sygehus med traumefunktion og et specialiseret regionshospital med elektive operationer. Den forskelligartede kontekst og operationstyper kan have påvirket patienternes besvarelser. Desuden kan halvdelen af de akutte patienters tilfredshed være påvirket i positiv retning, social desirability bias, idet halvdelen af dataindsamlerne på Kolding Sygehus var iført kittel. (Social desirability bias = respondentens tendens til at besvare spørgsmål på en måde, som andre vil se positivt på).

Responsraten var væsentlig højere blandt de elektive patienter i Silkeborg (82 pct.) end hos de akutte patienter i Kolding (41,5 pct.). Henholdsvis 12 og 65 patienter ønskede ikke at deltage i undersøgelsen i Silkeborg og Kolding. Det store antal akutte patienter, som ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, kan skyldes deres indlæggelsesforløb. Akutte patienter ankommer ofte ufrivilligt og uforberedte og kan derfor opleve det hele meget stressende. 

Konklusion

Akutte og elektive operationspatienter er generelt meget tilfredse med den perioperative sygepleje. På spørgsmålene om kropstemperatur, information, musik, støtte, opmuntring, personalets samarbejde, humoristisk sans, opvågningsafdelingen og ventetid før operation er elektive patienter dog mere tilfredse end akutte patienter. Forskellene kan skyldes forskelle i arbejdsgange i akutte og elektive patientforløb, operationstidspunkt samt mentalt overskud og alder hos patienterne.

Perspektivering

Spørgeskemaet GPNCSdk kan anvendes til vurdering af den perioperative sygepleje ud fra et patientperspektiv, og resultaterne kan inspirere til det videre arbejde med at forbedre den patientoplevede kvalitet. Den lokale population og kontekst kan have betydning for resultaterne, og det anbefales derfor, at der tages afsæt i egen organisation i arbejdet med patienternes tilfredshed med den perioperative sygepleje. 

Debat
  • Hvordan taler I om forskellen på sygeplejen til akutte og elektive operationspatienter?
  • Hvordan inddrager I patienternes perspektiv på den perioperative sygepleje på din arbejdsplads?
  • Hvordan kan akutte patienters tilfredshed i det perioperative forløb blive bedre? 
Abstract in English

Holm ML, Kjærsgaard-Andersen AM, Hertel-Jørgensen M, Abrahamsen C. Acute and elective surgical patients’ satisfaction with perioperative nursing care – A questionnaire-based survey. Fag & Forskning 2021;(03):62-69.

The “LUP” Danish national patient satisfaction survey is conducted annually among hospital inpatients and outpatients. This provides insights into patients’ perceptions of the standard of nursing care they receive within the different departments/specialties. Unfortunately, however, the survey elicits no responses on patient satisfaction with perioperative nursing care. A questionnaire-based survey was conducted at the Danish hospitals Sygehus Lillebælt, Kolding and Regionshospitalet Silkeborg in 2018. A total of 111 surgical patients completed a questionnaire based on a rating method translated and validated for the purpose, entitled “Good Perioperative Nursing Care Scale” (GPNCS).

We found that acute and elective surgical patients were generally very satisfied with the perioperative nursing care received. To the questions concerning body temperature, information, music, support, encouragement, staff cooperation, sense of humour, recovery ward and waiting time before surgery, elective patients were more satisfied than acute patients, however.

The differences may be attributable to the difference in procedure between acute and elective care, time of day and the mental capacity and age of the patients.

The patients’ perspective can contribute to improving the quality of perioperative nursing.

Keywords: Perioperative nursing, patient satisfaction, patient experience, questionnaire

Merete Lebeck Holm

Merete Lebeck Holm
Sygeplejerske 2004, MKS 2021, udviklingssygeplejerske på Operationsafsnittet ved Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg. 

merete.holm@midt.rm.dk

Anne Marie Kjærsgaard-Andersen

Anne Marie Kjærsgaard-Andersen
Sygeplejerske 1977, diplomudd. i ledelse og voksenundervisning, master i Humanistisk Sundheds-videnskab 2006. Siden 2010 ansat i Forskningsenheden ved Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt.

Michala Hertel-Jørgensen

Michala Hertel-Jørgensen
Sygeplejerske 2000, efterudd. i sårbeh., DSR 2007, MKS 2015. Operationssygeplejerske (2008-2015) på SLB, Kolding. Siden 2015 klinisk sygeplejespecialist samme sted.

Charlotte Abrahamsen

Charlotte Abrahamsen
Sygeplejerske 1993, cand.scient.san. 2013, ph.d. 2017. Siden 2017 adjunkt på Ortopædkirurgisk Afd., Kolding Sygehus, og Enheden for Brugerperspektiver, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU. 

Referencer
  1. Villadsen E. Landspatientregisteret [Cited 2020 July 4] https://www.esundhed.dk/Registre/Landspatientregisteret/Operationer#tabpanelB764195E715B474E98FFDA6F01A81F38.
  2. Gebremedhn EG, et al. Patient satisfaction with anaesthesia services and associated factors at the University of Gondar Hospital, 2013: a cross-sectional study. BMC Res Notes 2015;8:377.
  3. Perneger TV. Adjustment for patient characteristics in satisfaction surveys. Int Journal Qual Health Care 2004;16(6):433-35.
  4. Leinonen T, et al. The quality of perioperative care: development of a tool for the perceptions of patients. J Adv Nurs 2001;35(2):294-306.
  5. Hertel-Jørgensen M, et al. Translation, adaptation and psychometric validation of the Good Perioperative Nursing Care Scale (GPNCS) with surgical patients in perioperative care. Int J Orthop Trauma Nurs 2018;29:41-8.
  6. Forsberg A, et al. Patients' perceptions of quality of care during the perioperative procedure. ACORN 2017;30:3.
  7. Trängeberg ÖS, Stomberg MW. Listening to Music During Regional Anesthesia: patients' Experiences and the Effect on Modd. J Perianesth Nurs 2013;28(5):291-7.
  8. Jiménez-Jiménez M, et al. Intraoperative stress and anxiety reduction with music therapy: a controlled randomized clinical trial of efficacy and safety. J Vasc Nurs 2013;31:101-06.
  9. Chow A, et al. Patient-reported outcome measures: the importance of patient satisfaction in surgery. J Surg 2009;146(3):435-43.
  10. Donmez YC, Ozbayir T Validity and reliability of the 'good perioperative nursing care scale' for Turkish patients and nurses. J Clin Nurs 2010;20:166-74.