Fag & Forskning
Dårlig skoletrivsel i gymnasier
Unge. Næsten 30.000 elever er blevet spurgt til fire former for dårlig trivsel i gymnasiet. Svarene peger på, at trivslen kunne være bedre og de psykiske problemer færre.
Fag & Forskning 2021 nr. 4, s. 23
Af:
Sasja Jul Håkonsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.
Fag&Forsknings Journal Club er Sygeplejerskens genvej til den nyeste, internationale sygeplejeforskning. Lige som i de journal clubs, der findes på mange arbejdspladser, præsenterer vi udvalgte artikler fra verdens førende, videnskabelige tidsskrifter. Det sker med klar kildeangivelse, så du nemt kan læse videre på egen hånd eller dele artiklen med dine kolleger.
Op mod hver fjerde gymnasieelev trives dårligt socialt i gymnasiet, og det kan få alvorlige konsekvenser for deres psykiske helbred.
Dette er konklusionen bag et studie, som forskere fra Statens Institut for Folkesundhed står bag, og som trækker på data fra UNG19-undersøgelsen før coronakrisen, hvilket i sig selv er et interessant sideperspektiv.
Studiet består af data fra 29.086 gymnasieelever.
De 29.086 elever er blevet spurgt ind til fire former for dårlig skoletrivsel: 1) oplevelsen af at kunne få hjælp og støtte fra klassekammerater, 2) oplevelsen af at kunne få hjælp og støtte fra lærere, 3) om der er et godt sammenhold i deres klasse, og 4) om de føler sig som en del af det sociale fællesskab på deres skole.
Studier indikerer, at 27,5 pct. af danske gymnasieelever oplever mindst en af de fire former for dårlig social skoletrivsel og dermed er i markant højere risiko for at have psykiske problemer sammenlignet med elever, der ikke har dårlig skoletrivsel.
Ydermere viser studiet, at risikoen for psykiske problemer øges for hver ekstra form for dårlig skoletrivsel, som eleverne oplever. Altså, har eleverne bare én af de fire former for dårlig skoletrivsel, har de dobbelt så høje odds for psykiske problemer, og har de alle fire former – ja, så er risikoen faktisk fire gange så høj!
De psykiske problemer omfatter alt fra depression, angst, selvskadende adfærd, selvmordstanker, dårligt selvværd, negativt kropsbillede til søvnproblemer.
Som altid er der den begrænsning med tværsnitsstudier, at man ikke kan pege på en egentlig årsagssammenhæng. Dårlig skoletrivsel og psykiske problemer er målt på samme tid, hvorfor det ikke kan udelukkes, at det er de psykiske problemer, der leder til dårlig skoletrivsel.
Uanset, er der her publiceret et omfattende studie med mange, mange data, som understøtter en allerede eksisterende evidensbase i vigtigheden i at fremme og understøtte den sociale tilknytning og trivsel i skolen for at forhindre og forebygge ensomhed, hvilket igen kan fremme den mentale sundhed og velvære blandt unge mennesker og dermed forebygge psykiske problemer.
Sasja Jul Håkonsen er sygeplejerske, cand.cur., ph.d.,
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprograms Videncenter – Ressourcer & Innovation.