En haj til sygepleje

Af alle havets skabninger vælger sygeplejersker ofte at identificere sig med blæksprutter, altså et bløddyr med sugekopper. Men der må findes noget bedre derude i det blå ocean.

Palle Bager
Palle Bager
”En af sygeplejerskens opgaver er at oversætte, hvad lægen har sagt.” 

Nogenlunde sådan formulerede en kollega sig til et tværfagligt møde for et par år siden.

Udtalelsen affødte efterfølgende en del debat. Formuleringen og betragtningen er uheldig og hører heldigvis fortiden til.

Som gruppe betragtet er læger blevet gode til at kommunikere i et klart og forståeligt sprog. Sygeplejersker har dermed - måske nødtvunget - givet afkald på en opgave, som tidligere var åbenlys. 

Hvad i alverden skal vi så have fokus på?

Fokus må fortsat være på patienten med en sygdom/lidelse og patientens pårørende. Ofte hører og læser man udtrykket “hjertepatienten" eller "tarmpatienten". Formuleringerne kan afkodes af alle sundhedsprofessionelle men skjuler en særlig tilgang til kerneopgaven og perspektivet på sundhed og sygdom.

Men se, hvad der sker, hvis vi i stedet bruger udtrykket "patienten med hjertesygdom" eller "patienten med tarmsygdom". Lingvistisk er der minimal forskel, men formuleringen udtrykker en helt anden tilgang. 

Sygeplejersken bør vælge de sidste betegnelser, fordi patienten kommer først. Vi plejer ikke en sygdom eller et organ med et ledsagende menneske. Vi yder sygepleje til en patient, et menneske med en ledsagende sygdom/lidelse. Det er her, vi ofte adskiller os fra vores gode lægekolleger (1). 

Med det fokus kan vi med rank ryg indgå i ligeværdige, tværfaglige samarbejder med patienten i centrum fremfor at påtage os rollen som en faggruppe, der ser det som sin opgave at lappe huller for andre faggrupper. 

Nogle vil nok sige: ”Hov, hov, sygeplejersker er jo blæksprutter, de får alting til at fungere og hænge sammen.” Det er også sådan, vi ofte ser os selv som faggruppe. Hvis vi absolut skal vælge blandt havdyr, hvorfor så vælge blæksprutten?

Vi kunne også vælge at være hajer.

Hajer er dygtige, hurtige og målrettede. Desuden løser hajer ofte opgaver i flok. Som hajer skal vi være gode til vores, vi skal turde vise det, og vi skal dele den viden med vores omgivelser.

Nu bliver det straks mere vanskeligt. Hvor gode er vi til at beskrive, hvad vi er hajer til? Fortæller vi om det? Skriver vi om det? Hvem deler vi det med? Det er ikke nok at dele vores viden med andre hajer i flokken. Næh nej, alle andre skabninger har brug for at vide det. 

Dette indlæg er skrevet af en sygeplejerske til andre sygeplejersker, men vi bør i langt højere grad skrive og publicere til andre faggrupper, til beslutningstagerne og til befolkningen. Det samme gælder publicering af den stigende mængde forskningsresultater, der produceres af sygeplejersker, som forsker.

Lad resultaterne komme andre faggrupper til gode. På den måde fremmer vi sygeplejen og støtter patienten med sygdom – og ikke sygdommen med et tilfældigt individ som vedhæng. 

Palle Bager er sygeplejerske, Master of Public Health, ph.d. Klinisk Sygeplejespecialist, seniorforsker, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital. Lektor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Referencer
1. . Bager P. Patient or diagnosis- focused care – room and need for improvement. Nat Rev Gastroenterol Hepatol. 2021 Sep 21. doi: 10.1038/s41575-021-00525-2. Online ahead of print.

Emneord: 
Identitet