Øreakupunktur lindrer abstinenser

Måske kender du Bente. Hun er helt unik, og samtidig repræsenterer hun en gruppe kronisk smerteramte mennesker med et længerevarende sygdomsforløb, som har ført til et stort forbrug af opioider.

Bente er 58 år. Hun er gift og har to voksne børn og fem børnebørn. Hun har tidligere arbejdet som selvstændig frisør og elsket at rejse. Men en novemberdag i 2014 blev skæbnesvanger for Bente og hendes familie.

Føret var glat, og en lastbil kom over i den vejbane, hvor Bente og hendes mand Leif netop kørte - på vej til barnebarnets to års fødselsdag. Leif fik nogle overfladiske skrammer, men Bentes bækken blev knust i sammenstødet med lastbilen. Det var heldigt, at hun overlevede, og efterfølgende var hun igennem flere omfattende operationer. Ulykken satte sine spor hos ægteparret, der begge er blevet diagnosticeret med posttraumatisk stress.

Bentes smerter forværredes i årene efter ulykken, og hendes forbrug af opioider steg til hendes egen og den praktiserende læges fortvivlelse. Hun blev efter eget ønske henvist til Smerteklinikken i Grindsted og ankom forpint og udmattet sammen med sin mand. Her fortæller hun, at hendes liv opleves mere og mere passivt, og hun føler, at opioiderne styrer hendes liv, samtidig med at hun oplever, at smerterne tiltager. 

Smertesygeplejersken lytter til ægteparret, og de taler om forventninger til forløbet, hvorefter Bente tilbydes psykologsamtaler, pårørendeundervisning og deltagelse i et smertehåndteringskursus. Desuden har Bente et ønske om aftrapning af opioiderne, da hun ikke oplever, de hjælper på smerterne, men giver en del bivirkninger, se Boks 1. 

Bente fortæller, at hun selv har forsøgt at stoppe, men blev dårlig med opkast, angst, svedeture og øgede smerter. Hun er bange for at opleve det igen, hun bliver urolig, og blikket flakker, da emnet berøres. I Smerteklinikken finder vi det vigtigt at lytte til ægteparrets erfaringer og oplevelser – og at behandlingsplanen tager udgangspunkt i disse.

Der udarbejdes en langsom aftrapningsplan med hyppig opfølgning og mulighed for medicinsk støtte, en plan både Bente og ægtefællen føler sig trygge ved.

Aftrapning af opioider – en kompleks opgave

De senere år har der været øget fokus på behandling af kroniske smerter, herunder behandling med opioider, som nu sjældnere opstartes og hyppigere aftrappes. (1). Aftrapning af opioider kan medføre abstinenser, der bl.a. kan vise sig som smerter, hovedpine, svedtendens, kvalme og afbrudt nattesøvn. Abstinenser kan opleves meget voldsomt af den enkelte, der i forvejen er udfordret af sin kroniske smertetilstand og ofte også andre konkurrerende lidelser. 

Når aftrapning af opioider initieres på Smerteklinikken vil patientens kontaktsygeplejerske oftest være primær kontaktperson under forløbet. Der vil være regelmæssige kontakter med motiverende og støttende samtaler med den enkelte. 

Sygeplejerskerne i Smerteklinikken har tidligere mødt mennesker som Bente og Leif, og med baggrund i disse møder blev øreakupunktur (NADA-behandling - National Acupuncture Detoxification Association) i 2021 et nyt tilbud i Smerteklinikken. 

Forud for det nu etablerede tilbud om NADA-behandling gennemførte Smerteklinikken i 2019-2020 projekt NADA. Projektet viste, at NADA-behandling førte til mildere abstinenssymptomer samt oplevelsen af håb og tryghed i aftrapningsfasen. Håb og tryghed vurderes at være et vigtigt fundament for et vellykket behandlingsforløb, og NADA-behandling kan være endnu et redskab, som kan understøtte dette.

Fem nåle i hvert øre

NADA er ifølge NADA-Danmark øreakupunktur, som kan støtte den enkeltes recovery og empowerment. NADA består at fem akupunkturnåle i hvert øre, og metoden skal ses som supplement til ellers anvendte behandlingsmetoder. Sundhedsstyrelsen beskriver NADA som potentiel støtte under aftrapning af opioider og har været anvendt i misbrugscentre gennem flere år (2), men der er ingen tilgængelige studier fra danske smerteklinikker.

Under samtalen vender ægteparret flere gange tilbage til oplevelsen af voldsomme abstinenser. Kontaktpersonen lytter til deres oplevelser og bekymringer, og Bente tilbydes NADA-behandling to gange ugentligt á 45 minutter, se Boks 2. 

Bente og Leif har ikke tidligere hørt om NADA, men finder det interessant og samtidig trygt, at det kan foregå i klinikken. Bente tager imod tilbuddet, accepterer planen og fortæller, at hun både føler sig hørt og set.

Udtrapning lykkedes for Bente

Det lykkedes for Bente at trappe helt ud af brugen af opioiderne. Det tog 5 måneder, hvor hun den første tid modtog NADA-behandling i Smerteklinikken, hvorefter hun fandt en NADA-udøver i byen, hvor hun bor. Her fortsatte hun indtil 2 uger efter endt aftrapning.

Hun har stadig smerter, men kan nu mærke sig selv og har fået større mentalt overskud. Føler ikke længere hun går i en tåge, men kan tænke mere klart og kende sig selv igen. Det har været en sej periode, men det hele værd, siger hun. Det er også vigtigt at pointere, at støtte fra netværket har stor betydning, og Bente har oplevet god forståelse og støtte fra bl.a. sin mand, som også har været påvirket efter ulykken.

Metode

Der blev anvendt et mixed metode-design med patientrapporteret outcome, med afkrydsning på Abstinenscirkel, se Figur 1, samt spørgeskemaer med åbne spørgsmål. Der er data fra før opstart med NADA-behandling (baseline), umiddelbart efter første NADA-behandling og efter sidste NADA-behandling.

Figur 1. Abstinenscirklen
Abstinenscirklen med otte abstinenssymptomer: Angst, kvalme, uro, hovedpine, afbrudt nattesøvn, svedtendens, kramper/rystelser og smerter. Hvis der tegnes en streg fra punkt til punkt, danner symptomerne tilsammen et spind. Man kan vælge at anvende forskellige farver fra gang til gang, så det bliver tydeligt for patient og behandler, om patientens symptomer lindres eller ej. Disse spind kan anvendes som et visuelt værktøj i dialogen med patienten.

På en skala fra 1-10 skal du angive med et kryds for hvert ben i cirklen, hvilket tal der bedst beskriver dine symptomer.

Abstinenscirkel blev udarbejdet med inspiration fra Dolo Test (3) og indeholder otte abstinenssymptomer: Smerter, angst, hovedpine, kvalme, afbrudt nattesøvn, uro, kramper/rystelser og svedtendens. De otte abstinenssymptomer er valgt på baggrund af ICD-10 kriterierne for alkoholabstinenser (4) og erfaringen fra det kliniske arbejde med patienter med abstinenser i forbindelse med aftrapning af opioider. Patienterne afkrydsede hvert symptom på Abstinenscirklen, hvorefter den blev aflæst med et tal fra 0-10, hvor 0 er = ’ikke udfordret’ og 10 = ’Værst tænkeligt udfordret’. Derudover blev der udleveret spørgeskema for at undersøge patienternes oplevelse af NADA-behandlingen.

Fremgangsmåde

Patienter blev tilbudt NADA-behandling i forbindelse med aftrapning af opioider, hvis de enten oplevede abstinenser eller var bekymrede for at udvikle abstinenser. NADA-behandlingen blev udført af en NADA-udøvende smertesygeplejerske to gange om ugen á 45 minutter. Patienternes data var anonymiseret og indeholdt alene et randomiseret ID-nummer og dermed ingen henførbare data. Projektet blev godkendt af Datasikkerhed ved Region Syddanmark, og patienterne kunne til enhver tid trække deres samtykke tilbage og udgå af projektet.

Resultater

16 patienter deltog i projektet og fik mellem 2 og 15 NADA-behandlinger. Grundet covid-19 blev muligheden for fortsat behandling begrænset for seks patienter, som ellers havde ønsket flere behandlinger. 13 ud af 16 patienter scorede i varierende grad lindring af abstinenssymptomer efter NADA-behandling. Abstinenscirklerne fra før NADA-behandlingsstart (baseline) og sidste NADA-behandling blev sammenlignet, og i Tabel 1 ses, hvor mange der scorede bedring ved de enkelte abstinenssymptomer. Tallene er baseret på antal patienter ud af mulige respondenter, altså ud fra hvor mange, der inden behandlingsopstart oplevede udfordringer med det pågældende abstinenssymptom.

Lindring opgøres i trin

Udover smerter er søvn, hovedpine og uro de tre hyppigst beskrevne abstinenssymptomer. 11 ud af 16 scorer bedring af søvn, 11 ud af 14 scorer lindring af hovedpine og 10 ud af 14 scorer mindre uro efter NADA-behandling. Det er interessant at vurdere, i hvilken grad patienterne oplevede lindring. Da Abstinenscirklen er opdelt op i trin, er der for hvert abstinenssymptom udregnet, hvor mange trin hver enkelt patient oplevede lindring, se Tabel 2.

Åbne spørgsmål besvaret skriftligt

Den kvalitative del af projektet bestod af åbne spørgsmål, som blev besvaret med flere skriftlige udsagn. Patienternes svar (direkte transskriberet) på hvert spørgsmål blev inddelt i temaer:

Der er en tendens til, at patienterne oplevede støtte af NADA-behandlingen, hvilket ses i udsagnene om lindring af abstinenser samt oplevelsen af, at NADA-behandlingen kan lette processen. Denne oplevelse vurderes at kunne fastholde patienten i troen på, at det nok skal lykkes at trappe ud af opioidbehandlingen.

Trygge ved NADA-behandlingen

Patienterne udtrykker håb og tryghed ved muligheden for at afprøve NADA-behandling, hvilket er et vigtigt fundament for et vellykket behandlingsforløb. 13 ud af 16 patienter scorer bedring af et eller flere abstinenssymptomer efter NADA-behandling i forbindelse med aftrapning af opioider.

Ud over smerter er søvn, hovedpine og uro de tre hyppigst beskrevne abstinenssymptomer. 11 ud af 16 patienter scorer bedring af søvn, 11 ud af 14 scorer lindring af hovedpine, og 10 ud af 14 scorer mindre uro efter NADA-behandling. Patienterne oplever anerkendelse ved tilbuddet om NADA-behandling og udtrykker glæde ved, at der ikke alene fokuseres på medicin men også på tiltag, som styrker patientens handlemuligheder. 

Der ses en tendens til, at patienterne oplever, at NADA-behandling støtter dem i aftrapningen af opioider, hvilket observeres i udsagn om lindring af abstinenser og oplevelsen af, at det kan lette processen.

Giver flere handlemuligheder

Resultaterne er baseret på en lille patientgruppe, hvilket dog ikke gør patienterne mindre vigtige. Det er udfordrende at måle på effekten af NADA, da det er en behandling, der gives sideløbende med anden behandling, og symptomerne, der måles på, er subjektive. Det vurderes af stor betydning, at smertesygeplejersken har flere tilgængelige handlemuligheder i forbindelse med støtte til patienter, som aftrapper opioider.

Smerteklinikkens patienter er forskellige og oftest svært udfordret, og det er relevant, at sygeplejersken har flere muligheder for at kunne imødekomme patientens ønsker og behov, skabe tillid, tryghed og ligeledes anerkende patientens situation og lindre dennes lidelser.

Ud over at projektet bekræfter smertesygeplejerskerne i, at NADA kan være et velegnet tilbud til patienter, som aftrapper opioider, illustrerer projektet potentiale i forhold til forbedring af søvn, som typisk er en stor udfordring hos smerteklinikkens patienter.