"Vi undrede os - det satte det hele igang"

Hjemmesygeplejerskerne havde ikke adgang til relevant neurologisk viden – derfor kom der så tit patienter ind på hospitalet med kateterkomplikationer, som kunne være løst i hjemmet.
Illustration: Philippe Angelo Petitjean

Det hele startede med en lille forundring på urologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital:

Hvorfor er det lige, at vi får så mange patienter ind med komplikationer med deres Pigtail Nefrostomikateter?, se Boks.

Hvorfor opstår der så mange komplikationer, der kræver akut ambulant behandling og nogle gange indlæggelse? Hvorfor kan vi opleve, at en patient kommer til os med kateteret i en Netto-pose, fordi det er faldet ud? 

”Her på Aalborgs Universitetshospital er forskning tæt forbundet med den kliniske praksis, så her var jo et oplagt emne at tage fat på som et forskningsprojekt,” siger lektor, ph.d., Helle Haslund, sygeplejerske og medicinsk antropolog, som er ansat på hospitalet som forsker. 

”Der var en række spørgsmål, vi gerne ville have svar på. Hvorfor kommer der patienter på hospitalet, hvor kateteret er stoppet og skal skylles igennem, når det formentlig lige så godt kunne være sket i hjemmet med en hjemmesygeplejerske? Mangler der viden? Langt de fleste patienter er relativt svage cancerpatienter, og når de kommer her, bliver det let til indlæggelse, fordi de skal have taget blodprøve, og så er røntgen måske først klar til at lægge nyt kateter dagen efter. Det er patienter, der jo helst skal bruge deres tid med familien og ikke på hospitalet,” forklarer hun.

ff1-2022_ny_prak_pigtailkateter

Klart mål fra starten

Helle Haslund gik sammen med de to urologiske sygeplejersker og mastere i klinisk sygepleje, Henriette Jensen og Beritt Pedersen, i gang med projektets første fase: Dels systematisk litteratursøgning, dels en manuel gennemgang af journalerne for patienter i 2013 og 2014. Hvem er patienterne, hvilke komplikationer er der tale om? 

”Målet for projektet var fra starten klart: Vi ville undersøge, om vi gennem intervention kunne reducere antallet af akutte behandlinger og indlæggelser. Derfor var det vigtigt at få data om patienterne. Samtidig kunne vi konstatere, at der stort set ikke findes litteratur om sygeplejen til de pågældende patienter,” fortæller Helle Haslund.  

Nødvendigt med intervention

Normalt skal patienter med Pigtail Nefrostomikateter have udskiftet kateteret hver tredje måned, men i virkelighedens verden holdt det ikke. Der kunne være problemer med tilstopning, forkert fiksering, så kateteret ikke blev, hvor det skulle være, og andre former for komplikationer, så urinen ikke kom ned i posen. Det kan i værste fald være farligt for patienten og kan medføre infektioner og måske endog blodforgiftning. Studiet med gennemgang af to års patienter bekræftede forskeren og de to sygeplejersker i, at det både for patienternes sikkerhed og for at spare dem for unødvendige ture til hospitalet var nødvendigt med en intervention. 

Lektor, ph.d., Helle Haslund, sygeplejerske og medicinsk antropolog

Lektor, ph.d., Helle Haslund, sygeplejerske og 
medicinsk antropolog: "Det er afgørende på Aalborg Universitetshospital, at forskningen og den kliniske praksis er tæt forbundne. Og her var et projekt, der udsprang direkte af den kliniske praksis."

Foto: Mikkel Berg Pedersen

Forskelle på viden og praksis

”Næste fase var at gennemføre et fokusgruppeinterview med syv sygeplejersker fra urologisk afdeling og fem interviews med i alt 20 hjemmesygeplejersker i fem kommuner. Det viste, at der “her i huset" er forskelle på viden og praksis alt efter den enkeltes erfaringer. Der findes ikke tilstrækkeligt med retningslinjer, der sikrer fælles praksis. Og for hjemmesygeplejersker var det samme gældende. De var virkelig på Herrens Mark. De ser de pågældende patienter relativt sjældent og kan arbejde længe som hjemmesygeplejersker, før de første gang står med en patient med komplikationer pga. et sådant kateter. Vi hørte nogle sige, at de forsøgte sig ved at google, men hvad kommer så op? I hvert fald ikke faglig evidensbaseret viden,” siger Helle Haslund.

Opbygning af ny hjemmeside

”Dermed kom vi til interventionen. Der var nu ingen tvivl om, hvad der var behovet. Ensartet og kvalificeret viden i begge sektorer og samtidig øget information til patienterne. De og deres pårørende skal vide, hvornår de skal reagere og kontakte hjemmesygeplejen. Hvis kateteret er stoppet, og der ikke kommer urin i posen, hjælper det ikke noget at sige: "Nå, hjemmesygeplejersken kommer i morgen, så må hun se på det." Nej, så skal der reageres,” siger Helle Haslund.

Nu gik arbejdet med at opbygge en hjemmeside i gang, og samtidig blev der udarbejdet e-learningskursus i samarbejde med e-læringskonsulent Sammi Kosar fra Region Nordjylland. Her kan man med video og fotos lære, hvordan man skyller, hvis der er stoppet, hvordan man fikserer katetret korrekt, så det bliver, hvor det skal være, og meget mere. Desuden får man en masse fakta om Pigtail Nefrostomikateter, så man har den grundlæggende viden. 

”Henriette og Beritt udviklede en fejlfindingsguide, så sygeplejerskerne kan gå frem punkt for punkt, hvis der er komplikationer, og de er usikre på, hvad de skal gøre. Her står til sidst, at man jo altid kan kontakte de urologiske sygeplejersker inde hos os. Vi skal samarbejde mere mellem sektorerne, ikke mindre,” siger Helle Haslund. 

Opsamling af erfaringer

Interventionen betød også direkte kick off-undervisning af sygeplejersker på såvel hospitalet som i kommunerne, hvor Beritt og Henriette underviste i alt 200 sygeplejersker. Sidste fase bliver opsamling af erfaringer og registrering af resultater i såvel primær- som sekundærsektoren.

”Vi kan konstatere, at rigtig mange sygeplejersker tager e-learningskurset, både her i regionen men også andre steder i landet. Det er desuden blevet oversat til engelsk og bruges aktuelt i regi af European Association of Urologic Nurses, så der reelt er global adgang, og vi kan se her, at også udenlandske sygeplejersker har taget kurset,” siger Helle Haslund. 

Hun glæder sig over, at projektet går på tværs af primær og sekundær sektor, og at det allerede nu kan konstateres, at der kommer færre til akut ambulant behandling og eventuel indlæggelse på grund af komplikationer. Mere og mere fanges i hjemmesygeplejen. 

Læs også 

"Jeg er bekymret for rødme ved kateterets indstikssted"