Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 1997 nr. 10, s. 25

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Sørgende børn skal have hjælp 

Atle Dyregrov, Magne Raundalen
Sorg og omsorg i skolen
oversat fra norsk af Anne Grete Holtoug
København: Hans Reitzels Forlag 1996
160 sider, kr. 178,- 

SY-1997-10-25cNår børn og unge rammes af ulykker eller dødsfald i familie eller vennekreds, påvirkes de naturligvis af det skete. Alle ved, at sorg er en naturlig proces, som kan vare i lang tid, derimod er der nok mange, som ikke ved, hvor lang tid nogle har behov for at sørge.

''Mor og far sad i sofaen og holdt om hinanden, jeg gik ind på mit værelse og græd.''

Med disse barske ord fra en 12-årig, indledes første kapitel om børns sorg- og krisereaktioner. Børnenes sorg er ofte meget privat, og de har meget brug for udenforstående voksne, der kan forstå deres reaktioner. Børn er lige så forskellige som voksne i deres sorgreaktioner, som er meget afhængige af barnets alder. Fælles er, at sorgen let kan vare over et år.

Forfatterne beskriver meget flot, hvorledes dødsfald eller ulykker i vennekredsen påvirker børn og unge. Oftest tænker vi kun på den nærmeste familie, når katastrofer rammer, og venner og klassekammerater til den døde eller ulykkesramte overses let. Også forældrene overser ofte børnenes sorg, når det drejer sig om venner. Der er en fin beskrivelse af børns reaktioner i forhold til alderstrin, og der gøres meget ud af kønsforskellene.

I cases beskrives, hvordan forskellige sygdomsforløb påvirker børn og unge, og der er flere eksempler på, hvordan man ikke skal gøre. Der er også eksempler på, hvordan børn kan og skal hjælpes, og her skelnes mellem den omsorg, alle voksne kan give, og den professionelle omsorg, der i nogle tilfælde er behov for.

Bogen afsluttes med anvisninger på, hvordan der udarbejdes en beredskabsplan for skolen, og påpeger vigtigheden af at vide, hvordan en krisesituation skal løses, før den opstår. Forfatterne mener, at grunden til, at sådanne beredskabsplaner ikke findes, skyldes, at de voksne ikke kan eller vil erkende, at der også kan ske dramatiske ting på deres skole.

Det er utilstrækkeligt at lade barnet 'være i fred', blot fordi det er ubehageligt at blive konfronteret med andres sorg. Netop i udarbejdelsen af en beredskabsplan, er sundhedsplejersken en central person, da hun har en anderledes indgangsvinkel end lærerne.

Selv om bogen især henvender sig til folkeskolelærere, kan den udmærket læses af alle, der arbejder med børn og unge, og den bør læses af sundhedsplejersker på skolerne. 

Af sundhedsplejerske Anne Marie Detlefsen, Ølstykke Kommune.

Slankekure og grovæderi   

Redigeret af Kristian Valbak, Kristian Rokkedal

Brugshæfte for unge med anoreksi og bulimi

Oversat fra canadisk af Jytte Hildebrandt og Kirsten Seidelin
Århus: Psykoterapeutisk Forlag 1996
48 sider, kr. 50,-
 
Redigeret af Kristian Valbak, Kristian Rokkedal

Spiseforstyrrelser

Oversat fra canadisk af Jytte Hildebrandt og Kirsten Seidelin
Århus: Psykoterapeutisk Forlag 1996
48 sider, kr. 50,- 

SY-1997-10-25aI dag er der stor forskel på kvindeidealet og virkeligheden. Samfundet indtager en meget nedgørende holdning over for overvægt og fedme.

De to flotte hæfter er bragt med hjem fra et studiebesøg på et center for spiseforstyrrelser i Toronto i Canada. To psykiatriske overlæger har redigeret dem.

Hæfterne skal ses som en hjælp til unge, der har spiseproblemer. Hæfterne appellerer til de unge. Det ene er orange og det andet lilla. Hæfterne kan ikke bruges som en erstatning for egentlig behandling, men er et hjælpemiddel. Målet er at slå bro mellem den akademiske viden og almindelig viden om disse lidelser, hvilket nås på en meget flot måde.

Målgruppen er praktiserende læger, psykiatere og psykologer, skolelæger, gymnasielærere, socialrådgivere og ikke mindst de spiseforstyrrede og deres familier.

Sygeplejersker er ikke nævnt som målgruppen, hvilket de helt klart alligevel er. Især

SY-1997-10-25b

sygeplejestuderende kan bruge hæfterne til at skabe overblik over stof, de yderligere skal sætte sig ind i for at forstå personer med spiseforstyrrelser.

Hæfterne forekommer meget troværdige og seriøse. Der gennemgås mange relevante områder, som har forbindelse med anoreksi og bulimi. Hæfterne repræsenterer en stor viden, som serveres i en sproglig let form, som gør hæfterne læsevenlige. Sproget retter sig til de unge. Det er meget nærværende og bruger 'du'-form.

Det orange hæfte gennemgår følelserne bag spiseforstyrrelser og tager fat på holdnings- og adfærdsændringer for at få en normalisering af spisevanerne. Læseren får meget at vide om underernæring, og hvad der kan ligge bag. Sidst i det orange hæfte får den unge nogle metoder til at ændre mønstre, og det slutter med en kostplan.

Det lilla hæfte medtager de sociokulturelle faktorer bag spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi. Moden bevirker også ændringer med hensyn til kvindeidealet, og medierne fremprovokerer kvindeidealet som tynd, velhavende, succesrig, sexet og smuk på én gang.

For mange giver utilstrækkelighedsfølelsen sig udtryk i, at al energi bruges til at kontrollere slankekuren som en flugt fra det daglige stress og jag. Dernæst gennemgår hæftet individuelle og familiære faktorer, der kan medvirke til udvikling af en spiseforstyrrelse. De biologiske årsager til grovæderi relaterer sig til teorien om det manglende transmitterstof, serotonin. Desuden tages teorien om den 'naturlige vægt' op og bruges som en god forklaring på, hvorfor slankekure ikke hjælper.

Til slut gennemgås behandlingen af spiseforstyrrelser med fokus på den to-sporede indfaldsvinkel, hvor spisevanerne, vægten og den fysiske kontrol er starten på behandlingen, for derefter at finde frem til de underliggende psykologiske problemer.

Begge hæfter har referencer til relevant litteratur. Pædagogisk er de bygget godt op. Konklusioner er sat i kasser og trukket frem, og indholdet er klart og sobert uden nogen form for løftet pegefinger. De to hæfter er meget troværdige og seriøse. 

Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, Københavns Amt, Sygeplejeskolen.