Basis er i orden

Sygeplejeskolerne bliver fra tid til anden beskyldt for at være for højtravende. Jeg er uenig i denne oftest unuancerede påstand. Jeg synes, det er legalt, at vi som andre fag har og diskuterer vore idealer – idealer, der netop er idealer og derfor ikke umiddelbart realiserbare på alle områder. Jeg tror, det er vigtigt i et fag, hvor daglig prioritering indgår, at have et fast fagligt værdi- og idealsæt at prioritere ud fra – ellers tror jeg nemt, det kan blive den laveste fællesnævner, der vil styre prioriteringen.

Man kunne også spørge: Hvad er det, en sygeplejerske bliver uddannet til? Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at sygeplejerskeuddannelsen er en generalistuddannelse. Den studerende erhverver under uddannelsen grundlæggende, alsidige, faglige kvalifikationer, som kan anvendes inden for alle grene af sygeplejen.

Foruden generalistviden har den færdiguddannede en metodisk indsigt og kan således selv søge viden rettet mod den aktuelle sygeplejeopgave.

Et andet forhold, som jeg finder væsentlig ved uddannelsen, er betydningen af den praktiske del, i alt 20 måneder, hvor den studerende skal tilegne sig praktiske færdigheder. Og alle de 20 måneder indgår i oplæringen af de praktiske færdigheder, herunder de konkrete tekniske færdigheder. Dette er nødvendigt bl.a. på grund af specialiceringen og de muligheder, der er for at fordele de studerende på de forskellige praktikpladser. Og det er jo i praksis, den studerende skal lære at prioritere.

Det vil altid være patientens pleje og velbefindende, der må være i fokus. Skønt demonstrationsøvelser i praktisk sygepleje findes på skolerne i større eller mindre omfang, er det i praksis, at den studerende skal være i stand til at prioritere og udføre en kvalificeret pleje – at vise sit håndværk.

Forsvarlig uddannelse

Det kan godt være temmelig hårdt at være studerende i 3. uddannelsesafsnit, fordi der fortsat er basale tekniske færdigheder, der skal indøves samtidig med, at den studerende inden afslutningen af praktikforløbet skal have tilegnet sig de færdigheder, som forventes af den færdiguddannede. Men det er her, som efter endt uddannelse, det større og bredere vidensgrundlag skal hjælpe den studerende til at få overblik i de komplekse forhold.

Ser man på standpunktsbedømmelser for 3. uddannelsesafsnit, og ser man på gennemførelsesprocent i uddannelsen (der er en rimelig frasortering), ser man på censorernes vurdering af uddannelsen, som vurderes som langt bedre end den foregående, kan det være svært at tage kritikken af den nyuddannede sygeplejerske alvorligt. Den færdiguddannede er garant for, at virksomhedsområdet som sygeplejerske kan varetages på forsvarlig vis. Alle skoler har mål for de tre uddannelsesafsnit, der er godkendt af Undervisningsministeriet efter udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. En studerende kan ikke afslutte sin uddannelse, medmindre praktikperioderne er bestået, altså at praksis har vurderet, om den studerende kan sin grundlæggende sygepleje, håndtere komplekse sygeplejeopgaver samt i øvrigt leve op til virksomhedsområdet.

Kvalitet mere end teknik

Spørgsmålet ''hvilke konkrete arbejdsopgaver i relation til patienterne skal den nyuddannede sygeplejerske selvstændigt kunne varetage?'' synes på en måde såre enkelt, men er grundet sygeplejens natur mere kompliceret end som så. Håndværket er altså mere end den tekniske kunnen! De sygeplejehandlinger, alle færdiguddannede er i stand til at varetage over for en hvilken som helst borger, er at være i stand til at definere sygeplejebehovet og handle fagligt herudfra. Kvaliteten af plejen er ikke blot at kunne udføre den tekniske pleje, men også at gøre det på en måde, som patienten er tryg ved, og som gavner patienten mest ud fra det, patienten oplever er bedst for ham. Den færdiguddannede kan således identificere behov for pleje ud fra almene fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov.

Den færdiguddannede kan udføre pleje i relation til grundlæggende behovsområder for alle patienter. Sygeplejersken kan sikre sig de fyldestgørende data, som har betydning for plejen. Den færdiguddannede sygeplejerske kan foretage de mest almindelige undersøgelser i forbindelse med observation og pleje af

Side 29

patienten. Alle færdiguddannede sygeplejersker kan deres basis. Den nyuddannede kan godt de almindelige tekniske procedurer, men de skal som nævnt sættes ind i en større plejemæssig helhed.

Skønt den nyuddannede sygeplejerske har basale kundskaber om de grundlæggende menneskelige behov, der sætter sygeplejersken i stand til at handle professionelt, skønt erfaringsgrundlaget er beskedent, må et minimum af introduktion være et forlangende.

Den egentlige synder

Og her tror jeg, vi svigter vore nyuddannede kolleger! Hvis den nyuddannede fra første dag i sin ansættelse skal fungere på lige fod med den mere erfarne, vil der forståeligt opstå problemer. Der er altså områder, hvor en fyldestgørende klinisk erfaring først kan erhverves efter endt uddannelse. Skal den nyuddannede indgå i vagtplanlægningen fra første dag, og skal den nyuddannede være praktikvejleder straks ved sin ansættelse, pålægges hun en urimelig opgave. Af nogle kritiseres sygeplejerskerne for ikke at være gode nok, af andre kritiseres de for, at de tager alle opgaverne. Mon ikke snarere besparelserne i sundhedsvæsenet med deraf følgende vilkår for plejen og for personalet er den egentlige synder?•

Hanne Sloth er vicerektor ved Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg.

Nøgleord: Sygepleje, sygeplejerskeuddannelsen, uddannelse.