Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Skal den nyuddannede kunne rede en seng?

Når den nyuddannede sygeplejerske står med sit eksamenspapir, skal hun kunne anvendes inden for alle grene af sygeplejen. Men hvad kan vi forvente af en nyuddannet? Hvor meget skal hun kunne i forvejen, og hvor meget er det rimeligt, at hun først lærer på sin nye arbejdsplads? Artiklen her lægger op til seks debattører, der hver især vil give deres bud på spørgsmålet i de følgende artikler. Dabattørerne er henholdsvis afdelingssygeplejersker, sygeplejelærere og rektorer.

Sygeplejersken 1997 nr. 15, s. 22-23

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

SY-1997-15-22-1Skal en nyuddannet sygeplejerske kunne måle blodtryk, kunne give en intramuskulær indsprøjtning og kunne anlægge en ekspulsiv forbinding? Skal hun kunne rede seng? Få et spædbarn til at bøvse? Foto: Anne-Li Engström.

Sygeplejerskeuddannelsen skal kvalificere den studerende til at udøve virksomhed som sygeplejerske.

Spørgsmålet er, om vi har de samme forventninger til de tekniske færdigheder, en nyuddannet sygeplejerske må kunne beherske for at kunne udøve virksomhed som sygeplejerske.

Formålet med sygeplejerskeuddannelsen kender vi fra Bekendtgørelse om Sygeplejerskeuddannelsen af 2. marts 1990: ''... tilegner sig personlige og faglige kvalifikationer til at udøve virksomhed som sygeplejerske....''

Sygeplejerskers arbejdsområder og -opgaver er overordentligt varierede, og de fleste færdigheder og kvalifikationer til at varetage disse forskelligartede opgaver erhverves først i løbet af karrieren inden for mere eller mindre specialiserede grene af sygeplejen.

Selve sygeplejerskeuddannelsen benævnes som en generalistuddannelse, hvilket vil sige, at nyuddannede sygeplejersker forventes at have grundlæggende, alsidige, faglige kvalifikationer, som kan anvendes inden for alle grene af sygeplejen, og som giver sygeplejersker et fælles grundlag før eventuel specialisering.

En sygeplejerske skal kunne arbejde problemløsende og analyserende, kunne tænke selvstændigt og kunne begrunde sine handlinger. Disse mål handler om, på hvilket niveau sygeplejersken skal arbejde, men ikke noget om, hvori sygeplejerskens særlige arbejde består.

EU stiller minimumskrav

Inden for EU er der minimumsnormer for, hvilke kundskaber en sygeplejerske skal have erhvervet i løbet af uddannelsen. Til gengæld står det medlemsstaterne frit at tilrettelægge undervisningen. I EUs minimumsordninger er det angivet, hvilke fag der skal gives teoretisk og teknisk undervisning i, og i hvor mange timer samt inden for hvilke områder der skal gives klinisk undervisning, dvs. hvor den studerende skal hen i praktik. På de angivne praktiksteder skal den studerende erhverve fyldestgørende klinisk erfaring. De nævnte praktiksteder er (1):

  • almen medicin og medicinske specialer,
  • almen kirurgi og kirurgiske specialer,
  • barnepleje og pædiatri,
  • barselhygiejne og pleje af moder og barn,
  • mentalhygiejne og psykiatri,
  • geriatrisk pleje og geriatri,
  • hjemmepleje.

I 'Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet' (2) er sygeplejerskens funktionsområde opdelt i fire hovedgrupper. Den funktion, der nævnes først, er:

''At udføre sygepleje, dvs. at sygeplejersken udfører den konkrete sygepleje hos patient/klient/bruger, omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering.''

Udtrykkene teknisk undervisning, fyldestgørende klinisk erfaring og konkret sygepleje

Side 23

handler om færdigheder, om hvad en sygeplejerske skal kunne. Det handler om, hvad patienter, arbejdsgiver, kolleger og samarbejdspartnere kan forvente af en nyuddannet sygeplejerske.

Hvor megen overensstemmelse er der mellem forventningerne til de vordende sygeplejerskers konkrete færdighedsmæssige kvalifikationer hos politikerne, på de forskellige praktiksteder og på sygeplejeskolerne?

Praktiske færdigheder

At der er en vis grad af uoverensstemmelse, fremgår af evalueringsrapporten og af den langvarige debat om sygeplejerskeuddannelsen og de studerendes formåen.

Skal en nyuddannet sygeplejerske kunne rede en seng? Kunne måle blodtryk? Kunne lægge en effektiv plan for en halvsidig lammet patients behov for tryksårsprofylakse og iværksætte og udføre de nødvendige handlinger? Kunne give en intramuskulær indsprøjtning? Kunne anlægge en ekspulsiv forbinding? Beherske aseptisk teknik ved forbindingsskiftning? Kunne udskifte et infusionssæt? Kunne få et spædbarn til at bøvse? Kunne samtale med og varetage omsorgen for efterladte ved pludseligt dødsfald? Kunne børste tænder effektivt på en bevidstløs? Kunne give et sengebad? Beherske forflytningsteknik? Kunne anvende elektrisk varmepude? Kunne klippe tånegle? Kunne tilberede et ernæringsmæssigt tilstrækkeligt lødigt måltid til en småtspisende og febril patient? Kunne observere en patient efter en leverbiopsi? Kunne være eneansvarlig sygeplejerske om natten på en medicinsk afdeling? Kunne foretage rektal udtømning hos obstiperet patient? Kunne lægge en duodenalsonde? Kunne aspirere ventrikelindhold? Kunne vende øjenlåg og fjerne splinter?

Eksemplerne ligner på det nærmeste et udpluk fra en uddannelsesbog efter 1957-uddannelsen og synes umiddelbart helt ude af trit med sygeplejestudiet af 1990.

Alligevel kan man ikke komme uden om, at der stilles forventninger til den nyuddannede sygeplejerskes færdigheder og tekniske kunnen fra alle sider. Først og fremmest er der patienter, som har brug for, at nogen kan noget.

En række personer med tilknytning til sygeplejerskeuddannelsen er blevet spurgt, om de ville komme med et bud på, hvad de hver især forventer af en nyuddannet sygeplejerske. Spørgsmålet lød:

  • Hvilke konkrete arbejdsopgaver i relation til patienterne skal den nyuddannede sygeplejerske selvstændigt kunne varetage?

Svaret skal ikke tages som et bud på, hvad sygeplejerskeuddannelsen totalt skal kvalificere til. Det er kun en enkelt dimension af sygeplejerskens virksomhedsområde, der her er pillet ud for at lægge op til en faglig debat

Litteratur

  1. Gotenborg, Birgit. Haúch, Annelise. Haarsted, Vagn (red.). Social- og sundhedsuddannelserne. Vejle: Kroghs Forlag 1992.
  2. Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet. September 1995.

Nøgleord: Sygepleje, sygeplejerskeuddannelsen, uddannelse.
 

Tema: Uddannelse