Hyppigt forekommende kranietraumer

Commotio cerebri

Hjernerystelse skyldes et let cerebralt ødem. Der har i forbindelse med traumet ofte været bevidstløshed af kort varighed (få minutter). Dette efterfølges af hovedpine, kvalme, opkastninger og sløvhed. Patienten vil helst sove. Der er næsten altid amnesi omkring ulykkestidspunktet.

Observationer: blodtryk, puls, temperatur, pupilforhold, bevidsthedsniveau (øjenrespons, verbal respons og motorisk respons), bevægemønster.

Patienter med commotio cerebri bør observeres 1 døgn efter traumet, da der efter et symptomfrit interval kan udvikles livstruende komplikationer (1).

Contusio cerebri

En fokal kvæstelse i hjernen med blodudtrækning i hjernevævet. Omkring kontusionen er der ofte ødem, hvilket bliver rumopfyldende med intrakraniel trykstigning til følge. Den fokale hjernebeskadigelse medfører ofte fokale udfald. Mange små kontusionsblødninger giver ofte et diffust hjerneødem (1).

Observationer som beskrevet under commotio cerebri. Da en del af disse patienter er dybt bevidstløse med en Glasgow Coma Scale på under 8, er en sådan patient som regel intuberet og desuden monitoreret således, at der kan måles intrakranielt tryk.

Subduralt hæmatom

Et subduralt hæmatom er en blødning mellem dura mater og hjernen (mellem dura mater og arachnoidea mater). Den skyldes en venøs blødning fra en af venerne på hjernens overflade. Ved subdurale hæmatomer skelner man mellem akutte subdurale hæmatomer og kronisk subdurale hæmatomer (1).

Ved akutte subdurale hæmatomer er der ofte svære kvæstelser af hjernevævet (kontusioner). På grund af kontusionerne er der som regel også et betydeligt diffust ødem. Symptomerne på et akut subduralt hæmatom udvikler sig hurtigt efter traumet. Patienten vil allerede umiddelbart efter traumet være bevidstløs og allerede 1-2 timer efter traumet være dybt komatøs. Der kan være tegn på fokale udfald forårsaget af kontusionerne, fx i form af hemiparese.

Hæmatomet skal udtømmes via borehul eller kraniotomi for at mindske det forhøjede intrakranielle tryk. Desuden monitoreres patienten med intrakraniel trykmåler.

Behandlingen for denne patientkategori er også hyperventilation og sedering.

Det kroniske subdurale hæmatom har ikke et så dramatisk forløb som det akutte subdurale hæmatom. Det kroniske subdurale hæmatom skyldes et lille traume. Det udvikles over nogle uger, måske endda måneder, og ofte kan patienten ikke huske, at han har slået hovedet. Symptomerne på det kroniske subdurale hæmatom er tiltagende hovedpine, psykisk ændring i form af tiltagende apati og træghed, gradvis udvikling af hemiparese (i modsatte side af hæmatomet), taleforstyrrelser, pupildifferens eller andre fokale udfald.

Hæmatomet udtømmes. Det er sjældent nødvendigt at holde patienten intuberet og hyperventileret efter operationen. Symptomerne bedres som regel hurtigt, når hæmatomet er fjernet.

Epiduralt hæmatom

Et epiduralt hæmatom opstår som karoverrivninger i meninges (1). Da hæmatomet gradvist vokser, vil patienten efter et symptomfrit interval udvikle tegn på stigende intrakranielt tryk. Faldende bevidsthedsniveau, udvikling af afasi, hemiparese og ensidig pupildilatation er tegn på udvikling af intrakraniel trykstigning som følge af et epiduralt hæmatom. De fleste tilfælde af epiduralt hæmatom ses hos børn og unge voksne.

Hæmatomet skal udtømmes, ellers vil det vokse, og den intrakranielle trykstigning, som hæmatomet forårsager, vil kunne medføre inkarceration. De fleste patienter holdes intuberet, sederet og hyperventileret 1-2 døgn efter operationen. Ved hurtig behandling er det en patientgruppe, som har en god prognose, og som kan udskrives med få eller slet ingen mén. 

SY-1997-23-16-1a
1. CT-scanning af patient med stort højresidigt epiduralt hæmatom (foto er taget nedefra, og hæmatom fremstår derfor i venstre side af billedet), der fremtræder som hvidt område på billedet.
       SY-1997-23-16-1b
2. Postoperativ kontrolscanning, hvor hæmatomet er fjernet.
Foto: Overlæge Niels Sunde, ÅKH

 

Hjerneødem

Hjernedød opstår efter et kranietraume. Det kan skyldes permeabilitetsforstyrrelser i cellemembranen, hvorved der sker en forskydning af vand og natrium fra blodbanen til ekstracellulærvæsken.

Det diffuse cerebrale ødem ses ved sværere diffus hjernebeskadigelse. Hjerneødemet kan bevirke betydelig bevidsthedspåvirkning, som eventuelt udvikler sig til coma. I værste fald kan patienten dø på grund af voldsom intrakraniel trykstigning, som medfører hjerneinkarceration.

Det diffuse hjerneødem ses mest hos børn og unge. Ødemet kan udvikle sig efter et symptomfrit interval på nogle timer efter traumet. Dette er en af grundene til, at patienter med commotio observeres tæt de første timer efter traumet. Ved et svært kranietraume kan patienten også være bevidstløs med det samme, og tilstanden kan forværres, hvis der udvikles et svært diffust ødem i tillæg.

Observationerne er de samme som beskrevet under contusio cerebri. Behandlingen er i første omgang hyperventilation og sedering. Sedering akkurat så dybt, at patienten hoster på sugning, og således at patientens bevægemønster kan observeres. Desuden monitoreres patienten med en intrakraniel trykmåler. 

SY-1997-23-16-1c
3. CT-scanning af patient med traumatisk hjerneødem, der fremtræder som mørke områder.
      ​            SY-1997-23-16-1d
4. Kontrolscanning en måned senere, der viser, at ødemet er svundet – hulhederne er nu mere synlige.
Tema: Rehabilitering af hjerneskadede

Sjælens organ       

Helbredelsesprocessen        

Sygeplejen til patienter med kranietraume i det akutte forløb           

Hyppigt forekommende kranietraumer                 

Indsatsen på stationært afsnit             

Målet er en reorganisering af hjernefunktionen               

Sygeplejersken nr. 24 1997

Terapien indlejret i sygeplejen          

En human tilværelse trods hjælpeløshed                  

De unge er ekstra sårbare              

Socialpolitiske strategier eller sundhedspolitisk

Emneord: 
Hjerne
Skade
Rehabilitering