Sjælens organ

Tema: Rehabilitering af hjerneskadede

SY-1997-23-19-7''Det er ganske sikkert, at den er vor sjæls vigtigste organ og det redskab, med hvilket sjælen udfører beundringsværdige ting: vor sjæl tror, at den i den grad har fattet alt, hvad der er uden for den, at der intet findes i verden, som kan sætte en grænse for dens viden. Men når den trækker sig tilbage til sin egen bolig, er den end ikke i stand til at beskrive denne og kender knap nok sig selv.''

Ordene er den danske anatom og biolog Niels Stensens, og de stammer fra 'Foredrag om Hjernens Anatomi', holdt i Paris i 1665, hvor han rettede en fagvidenskabelig kritik mod tidens spekulative beskrivelse af hjernen og argumenterede for, at overvejelser over hjernen kom til at bygge på kendsgerninger.

I de forløbne 332 år er vor viden om hjernen og dens funktion øget markant, selv om denne forunderlige grå og hvide substans stadig bevarer sin egen hemmelighed om, hvad sjæl og bevidsthed er.

Vi har endnu ikke formået at konstruere en erstatning, selv om vi har maskiner, der overgår mennesket, når det gælder beregninger og hurtig behandling af data. Stormesteren i skak, Kasparov, har netop tabt et parti skak til en computer.

Vi besidder også i dag så megen viden om hjernen og dens sygdomme, at det i stadig flere tilfælde er muligt at forebygge, behandle og rehabilitere til en tilfredsstillende tilværelse, selv om hjernen rammes af sygdom. Det sker blot ikke helt i en udstrækning, der svarer til den eksisterende viden og kunnen. Både i og uden for fagkredse er kendskabet til mulighederne begrænsede, hvilket afspejler sig i den politiske vilje til ændringer.

For at udbrede kendskabet til og forståelsen for hjernens funktion i større dele af befolkningen er 1997 blevet udnævnt til HjerneÅret på initiativ af Dansk Neurologisk Selskab og danske hjerneforskere. Inspirationen hertil stammer fra den amerikanske kongres' beslutning om at udnævne 1990'erne til Hjernens Årti.

'Sygeplejersken' har i anledning af Hjerne-Året koncentreret opmærksomheden på rehabilitering af patienter med traumatiske hjerneskader. Vi lægger ud med et tema i dette nummer, der blandt andet beskriver sygeplejen fra den akutte fase til indsatsen på det stationære afsnit. Temaet fortsætter i det efterfølgende nummer, hvor vi blandt andet har besøgt rehabiliteringscenteret i Burgau.

Det er ikke længe siden, at de ofte forfærdeligt ødelæggende skader blev betragtet som det endelige punktum for et leveværdigt liv. De traumatiske hjerneskader er ofte en følge af den teknologiske udvikling og et samfund, hvor alle har for travlt. Men det er også den teknologiske udvikling og hurtige transportmuligheder, der redder de forulykkedes liv. Rehabiliteringen har imidlertid været et forsømt område og det i en sådan grad, at man i mange tilfælde har kunnet sige: Livet blev reddet, men til hvad?

Rehabilitering af traumatisk hjerneskadede kræver viden, personale, tid, tålmodighed og tværfagligt samarbejde, mens det teknologiske spiller en langt mindre rolle. Heri ligger måske en betydelig del af forklaringen.•

Artiklerne i temaet er redigeret af journalist Dorthe Nerving og Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder på 'Sygeplejersken'. 

Tema: Rehabilitering af hjerneskadede

Sjælens organ       

Helbredelsesprocessen        

Sygeplejen til patienter med kranietraume i det akutte forløb           

Hyppigt forekommende kranietraumer                 

Indsatsen på stationært afsnit             

Målet er en reorganisering af hjernefunktionen               

Sygeplejersken nr. 24 1997

Terapien indlejret i sygeplejen          

En human tilværelse trods hjælpeløshed                  

De unge er ekstra sårbare              

Socialpolitiske strategier eller sundhedspolitisk

Emneord: 
Hjerne
Skade
Rehabilitering