Voksende misbrug af smertestillende medicin

Behandling af lægemiddelafhængighed eller 'läkemedelsberoende', som det hedder i Sverige, var tidligere næsten ensbetydende med afvænning af benzodiazepinpatienter. Nu ser de svenske beroende-klinikker flere og flere patienter med en ny type misbrug. De oversvømmes af mennesker, der er blevet afhængige af smertestillende tabletter, almindelige hovedpinepiller, som normalt betragtes som milde og uskadelige.

Misbruget gælder især kombinationspræparater med acetylsalicylsyre (ASA) og kodein eller paracetamol og kodein. Det er lægemidler, der betegnes 'svagt virkende analgetika'. I Sverige er midlerne på recept. De sælges under handelsnavne som Treo Comp (indeholdende 500 mg ASA, 30 mg kodein og 50 mg koffein) og Citodon (indeholdende 500 mg paracetamol og 30 mg kodein). Brusetabletter er især populære.

De svenske erfaringer viser, at overforbruget af analgetika ofte har den paradokse virkning, at patienten får tabletudløste smerter. Det får igen patienten til at tage endnu flere tabletter. Andre bivirkninger af et stort medicinforbrug kan være depression, angst, svimmelhed, utilpashed, koncentrationsbesvær, forstoppelse, diare og udeblivende menstruation.

Udviklingen af tolerans over for de svagt virkende analgetika er tilsyneladende endnu mere udtalt end for benzodiazepiner. Patienterne må tage flere og flere tabletter for at opnå den samme effekt. Efterhånden kommer de op på så uhyrlige doser, at de har svært ved at skaffe recepter til at dække deres forbrug.

''Så tager de til Danmark og køber tabletterne i håndkøb,'' siger sygeplejerskerne Jan Olof Svensson og Rose-Marie André, der arbejder med lægemiddelafhængighed ved sygehuset i Helsingborg.

I Danmark sælges kombinationspræparater med acetylsalicylsyre og kodein i håndkøb under handelsnavnene Codyl, Curidol, Gelonida og Kodimagnyl. Håndkøbspræparaterne indeholder 500 mg ASA og kun 10 mg kodein pr. tablet.

Kombinationspræparater med paracetamol og kodein er for nylig introduceret på det danske marked. De er på recept og indeholder 30 mg kodein (handelsnavnene er Fortamol og Kodipar).

Omdannes til morfin

Kodein er en morfinagonist, og fem-ti pct. af den indtagne mængde omdannes til morfin i kroppen. Den afhængighedsskabende virkning af morfin er kendt, og det kan derfor være kodeinindholdet i kombinationspræparaterne, der gør dem problematiske.

Men om de svagt virkende analgetika misbruges alene på grund af kodeinindholdet, eller om acetylsalicylsyre og paracetamol har en form for afhængighedsskabende virkning i sig selv eller i kombination med kodein, er uklart.

I Helsingborg forsøger man at sætte patienterne over på rent kodein, inden man begynder aftrapningen af medicinen. Men det er meget svært for patienterne. De føler ikke, at de får, hvad de skal have. Det kan dog også skyldes, at patienterne mange gange har visse ritualer omkring tabletindtagelsen.

Ofte er de fx vant til at tage brusetabletter og føler ikke, at de får samme virkning med en almindelig pille, selv om kodeinindholdet er det samme.

Misbrug af kombinationspræparaterne betyder under alle omstændigheder, at patienterne får enormt store doser af acetylsalicylsyre eller paracetamol.

Begge dele kan give alvorlige bivirkninger. Paracetamol er kendt for at kunne fremkalde livstruende leverskade, selv i moderate doser, og acetylsalicylsyre virker irriterende på maveslimhinden og giver øget blødningstendens. Patienterne kan få maveblødninger og hudblødninger. Almindelige bivirkninger af ASA er desuden øresusen og nedsat hørelse.

Karrieremænd

På TUB-ambulatoriet ved Sankt Görans sygehus i Stockholm, hvor man primært har arbejdet med benzodiazepinafhængige patienter (TUB står for terapi och utvärdering av benzodiazepiner), ser man flere og flere patienter med analgetikamisbrug.

Overlæge ved TUB Britt Vikander mener, at ca. halvdelen af de 300 nye patienter, der

Side 16

hvert år ses på ambulatoriet, nu har analgetikaafhængighed som primært problem.

Britt Vikander deler analgetikamisbrugerne op i fire grupper:

1) Patienter, der tager benzodiazepiner, og som har fundet ud af at supplere de beroligende tabletter med analgetika for at opnå større effekt. De udvikler et blandingsmisbrug af benzodiazepiner og analgetika.

2) Yngre og midaldrende karrieremænd, der sætter deres arbejde over alt andet. De har altid travlt, har aldrig været sygemeldt, men har opdaget, at de overkommer mere, hvis de tager smertestillende tabletter. Når de kommer til behandling i ambulatoriet, er det altid efter arbejdstid, og de har ikke tid til at snakke. Til gengæld er de så ambitiøse, at hvis de først har sat sig i hovedet, at de vil af med tabletterne, så lykkes det ofte for dem.

3) Unge mennesker af begge køn, der er opvokset under vanskelige forhold, måske med forældre, der også var misbrugere. De bruger alkohol, nikotin, hash og måske sniffer de også, men de er endnu ikke nået til heroin. Deres afhængighed af analgetika er ofte startet i forbindelse med en fysisk skade, en knæskade eller en whiplashlæsion, hvor de har fået ordineret smertestillende tabletter. Det er en gruppe med store sociale problemer, og deres misbrug er vanskeligt at behandle.

4) Patienter med kroniske smerter, som har behov for analgetika, måske resten af livet, men som får forkert eller for meget medicin, sådan at bivirkningerne er mere dominerende end de positive effekter.

Misbrugerne er blevet afhængige af smertestillende tabletter, almindelige hovedpinepiller, som normalt betragtes som milde og uskadelige. Men de kommer efterhånden op på så uhyrlige doser af tabletter, at de bliver syge af bivirkningerne. Illustration: Anne-Li Engström.

Sug efter tabletterne

''Analgetikamisbrugerne skal behandles helt anderledes end benzodiazepinpatienterne,'' siger sygeplejerske Monica Högstadius fra TUB-ambulatoriet.

''Når det drejer sig om analgetika, kan medicindosis trappes ned relativt hurtigere. Abstinenssymptomerne er ubehagelige, men kortvarige. Til gengæld er tilbagefald meget hyppigere. Patienterne har ofte et meget intenst sug efter tabletterne, som man ikke ser i forbindelse med benzodiazepiner,'' siger hun. Når en patient får tilbagefald, forsøger hun som behandler at bruge det positivt, sådan at patienten lærer, hvilke situationer der er de farlige, og som skal undgås. Hun mener, at det er gavnligt for patienterne, hvis de er i arbejde eller i hvert fald har noget at beskæftige sig med, sådan at de afledes og ikke tænker så meget på, at de har smerter.

Resultatet af aftrapningen er tydeligt, både for sygeplejerske og patient:

''Analgetika lukker af for følelserne. Hvis man tager 30 Citodon hver dag, befinder man sig i en glasklokke. Når man kommer ned på 10 tabletter om dagen, begynder man at kunne mærke noget igen. Patienterne fortæller, hvordan de pludselig oplever sanseindtryk, smag og lugt på en måde, som de helt havde glemt. De er ikke bedøvede længere,'' fortæller Monica Högstadius.

Nøgleord: Analgetika, lægemiddelafhængighed, misbrug, Sverige.