Styrthjelm på hofterne

Mange ældre patienter tager risikoen for hoftebrud meget alvorligt. 58 pct. af dem, der fik tilbud om hoftebeskyttere, sagde ja tak. Foto: Mark Andersen.

Side 23 

Med 14.000 tilfælde hvert år er hoftebrud fortsat den enkeltsygdom, der optager flest sengepladser i det danske sundhedsvæsen. De samfundsmæssige udgifter er betragtelige og andrager årligt mellem en halv og en hel milliard kroner, men vigtigere er de smerter og det funktionstab, som den enkelte patient oplever.

Mange vil blive udskrevet til plejehjem, og de færreste genvinder den førlighed, de havde før bruddet. En relativt hård plade placeret over hver hofte kan imidlertid beskytte mod hoftebrud.

Dette blev vist i en undersøgelse på plejehjemmet 'De Gamles By' i København, hvor risikoen for hoftebrud kunne halveres (1). Siden da har tre typer hoftebeskyttere set dagens lys i Danmark, og der foretages fortsat tilretninger for at bedre brugervenligheden.

Hoftenære lårbensbrud – eller i daglig tale hoftebrud – opstår i langt de fleste tilfælde efter et fald, hvor der er slag mod hoften. Det er derfor vigtigt at forebyggelse mod hoftebrud ikke kun koncentrerer sig om at øge knoglens brudstyrke, ved fx at spise kalk, D-vitamin og østrogen. Også risikoen for fald skal mindskes, evnen til at tage fra skal bedres, og virkningerne af selve faldet skal reduceres, således at slaget mod hoften bliver så svagt som muligt. Nogle mennesker er fra naturens hånd godt beskyttet af en solid polstring over hoften, men en ekstra beskyttelse kan opnås med hoftebeskyttere.

Plader eller puder

De hoftebeskyttere, der findes i Danmark i dag, kan opdeles i to typer:

• Den stødopsamlende type, hvor hoftebeskytteren optager en del af stødet ved et fald, således at trochanter major påvirkes af et mindre slag. Her findes en type af kork, som hæftes til huden med et specielt plaster (3. NEOflexTM).
• Den stødfordelende type, der består af en stiv skal, som placeres over trochanter major. Ved et fald bliver slaget ledt ud i det omgivende bløde væv. Her findes der to typer. En, hvor pladerne er indsyet i underbukserne (1. SAFEHIP¡), og en type, hvor pladerne skal klikkes på underbukserne ved hjælp af en inder- og en yderskål (2. HIPS¡).

Det er vist ved flere undersøgelser i Danmark og i udlandet, at hoftebeskyttere skal bestå af relativt stive skaller, der kan lede slaget væk fra trochanter major og ud i de omgivende bløddele. Undersøgelse med bløde materialer som skumgummi, silikone o.a. viser, at hoftebeskytterne ville blive flere centimeter tykke eller meget tunge for at have tilstrækkelig effekt (2,3). 

Tre danske hoftebeskyttere
1. SAFEHIP er en stødfordelende hoftebeskytter med realtivt stive skaller indsyet i underbenklæder.	2. HIPS er en hoftebeskytter af den stødfordelende type, hvor skallerne samles omkring underbenklædernemed en inder- og yderskål.	3. NEOflex er en hoftebeskytter med stødopsamlende egenskaber. Den polstrede pude fæstnes til huden med plaster. ​
SAFEHIP består af et par underbukser med plader indsyet i hver side. SAFEHIP¡ er en videreudvikling af den hoftebeskytter, der blev brugt i undersøgelsen i 'De Gamles By' og har været afprøvet i de fleste undersøgelser i Danmark og i udlandet. Kan vaskes som normalt undertøj. Prisen er cirka 390 kr. pr. par, og det er rimeligt med tre par ved daglig brug. Bukserne holder mindst et år ved almindelig brug. SAFEHIP er hoftebeskyttere af den stødfordelende type. Forhandler: Sahvatex A/S, telefon 97 25 08 55.	HIPS, som også består af relativt stive skaller, er noget vanskeligere at håndtere. Hoftebeskytteren skal samles omkring et par benklæder ved hjælp af en inder- og en yderskål. Placeringen og samlingen er besværlig og kræver hjælp for de fleste ældre mennesker. Der foregår i øjeblikket pilotundersøgelser på plejehjem for at bedre brugervenligheden. Prisen er cirka 650 kr. for ét sæt. Vi kender intet til holdbarheden. HIPS¡ er hoftebeskyttere af den stødfordelende type. Forhandler: Simonsen og Weel, telefon 43 55 55 00.​	​  NEOflex er den tredje hoftebeskytter. NEOflex bygger på et stødabsorberende princip, hvilket i flere undersøgelser har vist sig ineffektivt. Hoftebeskytteren fæstnes med et plaster til huden, hvilket måske kan være en fordel, idet der således også er beskyttelse ved toiletbesøg. Prisen er cirka 900-1.000 kr.for et "start-kit" med plastre og poser til et halvt år. Yderligere købes for et mindre beløb. NEOflex er hoftebeskyttere af den stødopsamlende type. Forhandler: Roland Healthcare ApS, tlf. 48 14 20 80.

Frygter hoftebrud

I perioden 1995-97 gennemførte vi på Hvidovre og Bispebjerg Hospital en undersøgelse, hvor alle, som blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling og var mindst 75 år, gennemgik et interview (4).

I alt 1.685 patienter blev interviewet om:

• boligforhold, indlæggelsesårsag og diagnose
• faktorer relevante for tidligere sygdomsforløb og nuværende sundhedstilstand
• faktorer relevante for faldtendens, frygt for fald samt for evne til at klare dagligdags gøremål
• faktorer relevante for risiko for senere hoftebrud (medicin, natlige toiletbesøg, syn, demens, osv.)

Alle patienter på Hvidovre Hospital fik tilbudt tre par hoftebeskyttere (SAFEHIP¡). Vi havde ingen eksklusionskriterier, idet vi mente, at det måtte være op til patienten selv eller dennes pårørende, om de følte risiko for fald eller hoftebrud. Faktisk indgik der i undersøgelsen seks patienter, som blev indlagt med hoftebrud, selv om de var faste kørestolsbrugere.

Blandt personalet var der i starten mange muntre kommentarer til hoftebeskytterne, men denne holdning fandt vi stort set ikke blandt patienterne. De tog hoftebeskytterne meget seriøst – måske fordi de selv havde prøvet at falde, eller fordi de kendte nogen, som havde fået hoftebrud og nu var invalideret.

I alt sagde 580 patienter, dvs. 58 procent af de adspurgte ja tak til at bruge hoftebeskytterne. Den andel var naturligvis større hos patienter indlagt efter hoftebrud og hos patienter, som angav frygt for at falde (5).

Vi opdagede, at denne frygt var til stede hos mange, og flere havde virkelig tænkt over, hvordan de kunne sikre sig mod fald i hjemmet ved for eksempel at undgå løse tæpper.

Hovedparten af de patienter, der takkede nej, følte ikke selv, at de var i risiko for at opleve fald eller hoftebrud. Dette var nok relevant i de fleste tilfælde, men vi oplevede også lettere demente patienter med urealistisk forestilling om, at

Side 24

det fald, der havde ført til nuværende indlæggelse, var en helt enestående og tilfældig hændelse, der ikke ville gentage sig. I andre tilfælde kunne der være tale om forfængelighed, specielt hvor patienten gik med stramtsiddende nederdel eller bukser.

Nogle patienter vidste ikke, hvad det var for et brud, de egentlig havde. Som en patient udtrykte det: ''Jeg har heldigvis kun brækket lårbenshalsen og har ikke fået det grimme hoftebrud.'' Der er tale om samme type brud, men eksemplet viser, at det er vigtigt at informere patienterne grundigt om, hvilket brud de har pådraget sig.

Større tryghed

Alle patienter, der havde modtaget hoftebeskyttere, fik efter tre måneder tilsendt et spørgeskema. Vi fulgte op med et par telefonopringninger og fik derefter svar fra 88 procent. Over halvdelen brugte fortsat hoftebeskytterne hver dag, og over 75 procent brugte dem jævnligt.

Hos alle patienter efterlyste vi forslag til forbedringer af hoftebeskytterne, hvilket medførte enkelte tilretninger. Der var flere årsager til, at patienterne holdt op med at bruge hoftebeskyttere. En del syntes, at de var for besværlige at bruge og rengøre, nogle stoppede i løbet af vinteren, fordi bukserne ikke var helt lange, mens andre stoppede om sommeren, fordi hoftebeskytterne var for varme.

Det sidste er lidt svært at komme uden om. Bukserne skal sidde tæt til kroppen, og der skal være ben i dem, for at hoftebeskytterne er placeret korrekt.

Vi tilrådede vores patienter at bruge bukserne døgnet rundt og således også at sove med dem på. Det viste sig, at langt de fleste af vores patienter måtte på toilettet mindst én gang hver nat. Da 10 til 15 procent af alle hoftebrudene opstod om natten, var det vores håb, at hoftebeskytterne også kunne reducere dette antal.

Det var dog ikke populært at sove med hoftebeskytterne på. De føltes hårde og generede, hvis man lå på siden. Det var også svært at dreje sig i sengen.

Nogen løsning på dette problem har vi ikke fundet, og patienterne måtte selvfølgelig selv prøve at opveje fordele mod ulemper. Det var dog også tydeligt, at en del patienter kun følte behov for at bruge hoftebeskytterne i bestemte situationer, fx ved færden på gaden eller ved færden udendørs i dårligt vejr.

Vi anbefalede patienterne at bruge bukserne hver dag, men lagde også op til, at de selv måtte finde ud af, hvornår de havde glæde af at bruge dem. Det var tydeligt på afdelingen, at patienterne påvirkede hinanden til at bruge hoftebeskytterne. De snakkede indbyrdes om, at de havde fået hoftebeskyttere og skabte så interesse hos de nyindlagte.

Der har været mange positive tilbagemeldinger fra brugerne. De følte sig mere trygge i deres hverdag og følte, at de nu turde gå på gaden, hvor de førhen var blevet inden døre. Nogle følte, at det var behageligt at have bukser på, der sad tæt til, da det gav en fornemmelse af støtte.

Forskel på plejehjem

Som beskrevet blev hoftebeskyttere først afprøvet på et plejehjem, og det var netop et af formålene med vores nuværende undersøgelse at få et indtryk af, hvorledes hjemmeboende ville tage mod dette tilbud.

Alligevel var vi meget spændte på den reaktion, vi mødte i forbindelse med patienter fra plejehjem. Hvis vi skønnede, at patienten ikke selv kunne svare på tilbuddet om hoftebeskyttere, tog vi kontakt til pårørende eller plejehjem.

Oftest var holdningen positiv, men vi undrede os over, at enkelte plejehjem overhovedet ikke opfattede hoftebrud som et problem og i hvert fald ikke var motiverede til at gøre en ekstra indsats for at forebygge.

Denne forskel i modtagelsen af hoftebeskyttere gik igen, når vi senere vurderede brugen. På de fleste plejehjem var personalet behjælpelige med at svare på spørgeskemaerne, og vi kunne se, at hoftebeskytterne blev brugt godt.

Enkelte plejehjem returnerede derimod sjældent spørgeskemaerne, og når de gjorde, var det oftest med besked om, at deres beboer var holdt op med at bruge hoftebeskytterne uden angivelse af specifik grund. Det har ofte været vores indtryk efter kontakt med disse plejehjem, at den manglende interesse snarere skyldtes uvidenhed end decideret modvilje, og at yderligere information måske kunne rette op på dette problem.

Forklaring nødvendig

Princippet i hoftebeskyttere er så simpelt, at man måske nok kan spørge sig selv, om det overhovedet er nødvendigt at forske i virkningen. Vi har imidlertid brug for at vide, hvilke personer der ønsker, bruger og har effekt af at få tilbudt hoftebeskyttere. Vi skal vide, hvad brugen af hoftebeskyttere betyder for den ældre persons færden og tryghed.

I vores nuværende undersøgelse har vi registreret over 50 fald med slag på hoftebeskytteren og har kun set ét brud. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at fald på denne måde hos ældre mennesker kan medføre hoftebrud i hvert fjerde tilfælde (1). Vi har kun kendskab til fem hoftebrud i verden, som er opstået, mens patienterne var iført hoftebeskyttere. Et mere præcist mål for effekten får vi, når vi afslutter undersøgelsen omkring årsskiftet 1997/98 og sammenligner med patienterne fra Bispebjerg Hospital, der fungerer som kontrolgruppe.

Der er dog god grund til at tro på, at hoftebeskyttere i høj grad reducerer risikoen for at få hoftebrud efter et fald, men kun når de anvendes. Det sidste forbehold understreger, at det fortsat er nødvendigt med forskning, der fokuserer på brugen af hoftebeskyttere, således at anvendeligheden kan bedres.

Behov for tilskud

Prisen for hoftebeskyttere, cirka 1.000 kr. pr. år, vil nok afholde de fleste fra selv at anskaffe dem. Der har derfor fra flere sider været ønsker om et offentligt tilskud til hoftebeskyttere.

De overvejelser, der har været, er foreløbigt strandet på det forhold, at hoftebeskyttere er stemplet som ren forebyggelse og derfor ikke berettiget til tilskud via bistandslovens § 58. Et eventuelt kommunalt tilskud skulle således være ved særordning eller ved selvstændig ansøgning til kommunen via egen læge.

Et godt tilbud

Der har fra de ældres side været stor interesse for at prøve hoftebeskyttere, og mange har givet udtryk for større tryghed og større mobilitet. Vi kan ud fra de resultater, som vi har på nuværende tidspunkt, kun anbefale, at man anvender 'styrthjelm på hofterne' som et effektivt tilbud i forbyggelsen af hoftebrud. Selv når der anvendes effektive hoftebeskyttere, kan risikoen for hoftebrud dog ikke udelukkes, og forebyggelsen kan ikke bygge på hoftebeskyttere alene. Andre forebyggende tiltag, der er rettet mod fald og osteoporose må ligeledes overvejes (6).

Litteratur

1. Lauritzen JB, Petersen MM, Lund B. Effect of external hip protectors on hip fractures. Lancet 1993; 341 (8836): 11-3.
2. Lauritzen JB, Askegaard V. Protection against hip fractures by energy absorption. Dan Med Bull 1992; 39 (1): 91-3.
3. Parkkari J, Kannus P, Poutala J. Force attenuation properties of various trochanteric padding materials under typical falling conditions of the elderly. J Bone Miner Res 1994; 9 (9): 1391-96.
4. Hindsø K, Lauritzen JB, Sonne-Holm S. Prevention of hip fracture with external hip protector. Acta Orthop Scand 1996; 67 (suppl 267): 31.
5. Hindsø K, Lauritzen JB. Compliance of hip protectors after three months. Osteoporos Int 1996; 6 (Suppl 1): 247 (abstr).
6. Lauritzen JB, Hindsø K. Prevention of hip fractures with hip protectors, a review. Orthop Int Ed 1997; 5 (2): 125-30. 

Connie Wilhelm og Klaus Hindsø er ansat som henholdsvis projektsygeplejerske og klinisk assistent på Hvidovre Hospital. 

Nøgleord: Forebyggelse, hoftebrud, ortopædkirurgi.