I kontakt med de psykisk syge

Side 10

Psykiatrisk sygeplejerske Annette Thomsen står i spidsen for det udegående og opsøgende arbejde for de psykisk syge misbrugere i Aalborg. Foto: Michael Bo Rasmussen.

Side 11 

I kælderen til nummer 13 i Danmarksgade i Aalborg ligger projekt 13'eren, der henven-der sig til den store gruppe afpsykisk syge stofmisbrugere, som man ikke kan nå via det traditionelle behandlingssystem. De psykiatriske afdelinger er ikke gearet til at tage sig af de mange problemer, der følger i kølvandet på en psykisk syg med et massivt stofmisbrug. Det skaber for meget uro blandt de andre patienter, og derfor ender det tit med, at patienter med stofmisbrug bliver udskrevet, før de er færdigbehandlet.

Det etablerede narkobehandlingssystem kan heller ikke stille noget op, da det ikke har kapacitet og ressourcer til at tage sig af de psykiske problemer.

Projekt 13`eren har haft så stor succes med at skabe kontakt til de psykisk syge stofmisbrugere, at projektet nu bliver et permanent tilbud.

Psykiatrisk sygeplejerske Annette Thomsen står i spidsen for det udegående og opsøgende arbejde i Aalborg. Efter i flere år at have arbejdet på psykiatriske afdelinger stod det klart for hende, at der ikke fandtes et ordentligt tilbud for psykisk syge med misbrugsproblemer.

I samarbejde med de psykiatriske afdelinger og narkobehandlingsinstitutioner blev der nedsat en arbejdsgruppe, der udarbejdede en liste over 15 personer med psykiatriske lidelser og et stort misbrug af stoffer og alkohol. Annette Thomsen blev udpeget som leder af projektet, der med to socialrådgivere og en selvlært rådgiver straks gik i gang med at skabe kontakt til de 15 personer.

''Vi startede med at opsøge dem på de pladser og steder, hvor vi vidste, at de holde til. I starten var det svært at opnå kontakt med dem, og vi blev mødt med skepsis. Det var svært for de psykisk syge misbrugere at forstå meningen med projektet, og hvorfor de blev opsøgt af to medarbejdere. Og det var lige så svært for os at forklare, at ideen var, at projektet skulle opbygges sammen med brugerne,'' siger Annette Thomsen.

Projektets målgruppe

13'erens målgruppe var i første fase afgrænset til de 15 personer, man havde udpeget på forhånd. For dem alle gjaldt det, at de havde svære psykiatriske diagnoser kombineret med et stort alkohol- eller stofmisbrug. Nogle af dem var i medicinsk behandling som følge af en behandlingsdom, mens andre var i en behandling, som de ikke passede. Det gav voldsomme udsving hos gruppen, og mange af dem blev stærkt psykotiske, når de ikke passede medicineringen, men i stedet tog stoffer. Derfor handlede det i første omgang om at vinde deres tillid, så man fik et udgangspunkt for det videre arbejde med dem.

''Efterhånden blev vi accepteret. Vores ambitioner var at lære dem bedre at kende for at finde ud af, hvad de havde brug for. Og hvad vi kunne gøre for at imødekomme deres behov,'' siger Annette Thomsen.

Efter de første kontakter var etableret til de psykisk syge misbrugere, begyndte de at komme ned i kælderen for at få en kop kaffe og en snak.

''De kom og afleverede fuldt navn, diagnose og CPR-nummer, hvilken medicin de fik, og hvem deres sagsbehandler var. En rygradsremse som de var vant til at indlede enhver kontakt til systemet med. Derfor var de også noget forbavset over, at vi hellere ville høre om, hvordan de havde det, fremfor de almindelige standardoplysninger. Men det dér med at lægge frakken og fortælle om sig selv var straks sværere i begyndelsen,'' siger Annette Thomsen.

Trækplaster

Men de var ikke de eneste, der kom ned i kælderen. I misbrugsmiljøet rygtedes det hurtigt, at man kunne komme ned og få en kop kaffe og en sludder med personalet, uden at der blev stillet de store krav. De beskedne krav betød, at mange andre misbrugere begyndte at dukke op. De fandt ud af, at man ikke så strengt på, om folk havde problemer med stoffer og alkohol.

''Med tiden så vi, at almindelige narkomaner og alkoholikere begyndte at bruge stedet som et fristed, hvor de kunne holde til. De har også et stort behov for hjælp, for deres misbrug gør, at de tit er henvist til at stå på torve og pladser i byen. Det er de færreste steder, man er parat til at se gennem fingrene med deres misbrug,'' siger Annette Thomsen.

13'erens personale traf en hurtig beslutning om, at hvis de psykisk syge skulle have en chance, måtte man holde de almindelige misbrugere ude. Selv om de også havde alvorlige problemer og et stort behov for et sted at være, var det de psykisk syge, som stedet oprindeligt var tiltænkt.

Papir på at være skør

Man besluttede sig for at regulere klientellet på en måde, så man ikke risikerede, at de almindelige misbrugere fortrængte de psykisk syge misbrugere. En svær beslutning, da mange af de almindelige misbrugere reelt er på grænsen til at være psykisk syge, men ikke er blevet diagnosticeret endnu.

''Det fik mange til at spørge, om de skulle have papir på, at de var skøre, for at kunne blive lukket ind. Mange af dem er jo på førtidspension på grund af sociale og psykiske problemer, så helt urimeligt er spørgsmålet ikke,'' siger Annette Thomsen.

Det gav de første erfaringer med, hvor svært det er at afgrænse gruppen af de psykisk syge misbrugere fra den øvrige gruppe af misbrugere.

Alkoholikere og narkomaner danner netværk med de psykisk syge misbrugere. Gruppen af misbrugere har et fællesskab omkring misbruget af stoffer og alkohol, men samtidig viser det sig, at

Side 12

gruppen tolererer de psykisk syge.

''Mange af dem ved, hvad det vil sige at have psykiske problemer, og det giver en større forståelse og tolerance. Selvfølgelig er det meget stoffer, det handler om, men der er altså også en generel større forståelse for hinandens skævheder,'' siger Annette Thomsen.

Stor søgning

Efter at man havde fået visiteret gruppen bedre, blev stedet igen meget søgt af målgruppen. De psykisk syge stofmisbrugere kom og slappede af et par timer. Den oprindelige gruppe på 15 personer voksede hurtigt til cirka 30 personer, som i dag er brugere af projekt 13'erens tilbud. Det er de færre krav som gør, at stedet er attraktivt for de psykisk syge stofmisbrugere, og målet er fortsat, at kravene skal fastsættes efter brugernes situation og muligheder for at leve op til dem.

''Det nytter ikke noget, at vi stiller med alle mulige krav, som de ikke kan leve op til. Det skal være deres behov, som er det afgørende for vores arbejde. Det vil sige, at hvis de har brug for et sted, hvor de kan få et måltid mad eller en kop kaffe, så er det det, vi skal tilbyde. Derefter ser vi så på nogle af de andre behov, som de måtte have,'' siger Annette Thomsen.

Mange af 13'erens brugere er hjemløse eller har karantæne fra herbergerne i byen, og derfor er det ofte et stort problem at finde et sted at sove. Projekt 13'eren arbejder på at skaffe brugerne permanent tag over hovedet, men det er svært, da de færreste boligselskaber ser sig i stand til at tilbyde en lejlighed til en psykisk syg stofmisbruger. Når det en gang imellem alligevel lykkes at finde en lejlighed, gør personalet i 13'eren alt, hvad de kan for, at det ikke skal gå galt.

De går ud og banker på med jævne mellemrum for at se, hvordan det går. Ofte oplever medarbejderne, at når en psykisk syg stofmisbruger har fået en lejlighed, så er der pludselig mange andre, som også har fået et sted at bo. I flere konkrete tilfælde er lejligheden nærmest blevet overtaget af narkomaner og alkoholikere, som den psykisk syge ikke har kunnet sige fra over for. Som regel betyder det, at den psykisk syge i løbet af kort tid igen står på gaden uden et sted at bo.

''Det er en cirkel, som vi skal have brudt, og vi gør alt, hvad vi kan for at finde alternative løsninger for at løse boligproblemerne for de psykisk syge misbrugere,'' siger Annette Thomsen.

Lang vej endnu

Forsker i social integration Tina Ussing Bømler fra Aalborg Universitet har evalueret projekt 13'eren og andre tiltag for de psykisk syge misbrugere i Aalborg. Hun efterlyser en mere målrettet indsats over for gruppen.

''Det nytter ikke noget, at man bliver ved med at se en selvstændig bolig som et mål for de psykisk syge misbrugere. Selv under de bedste betingelser går det som regel galt. Det påfører blot endnu et nederlag til en i forvejen hårdt belastet og svag gruppe mennesker,'' siger Tina Ussing Bømler.

Hun kritiserer yderligere et nyt tiltag fra socialforvaltningen i Aalborg, der går ud på at lave opgangs-fællesskaber for psykisk syge og narkomaner.

''Man løser ikke problemet ved at placere de psykisk syge og narkomanerne i samme opgang og ansætte sociale viceværter. Det er kun en midlertidig løsning, som ikke holder i længden. Man burde i stedet satse på at lave nogle institutioner, der har brugernes behov som udgangspunkt, og ikke en eksotisk forestilling om, at egen bolig er løsningen på alle problemerne,'' siger Tina Ussing Bømler.

Forskeren kalder projekt 13'eren for et godt tiltag, der i kraft af det opsøgende arbejde har været med til at afdække omfanget af problemerne. I starten af projektet anslog man, at der cirka var 60 hjemløse misbrugere i Aalborg og omegn. Nu er man tilbøjelig til at mene, at det drejer sig om langt flere.

''Projekt 13'eren fik fat i mange af dem, vi ikke havde set før, og nu anslår vi, at der er tale om 130 hjemløse misbrugere i Aalborg og omegn. Det er over dobbelt så mange, som vi havde regnet med, og det er et godt argument til at fortsætte det opsøgende arbejde på gadeplan. Der er alt for mange, som holder sig uden for systemet og derfor bliver ved med at være usynlige. Men det er ikke det samme som at sige, at når de holder sig væk, så er det fordi, de ikke har brug for hjælp,'' konstaterer Tina Ussing Bømler.

Ingen patentløsninger

Amtssocialdirektør i Nordjyllands Amt Inger Margrethe Thomsen erkender, at der ikke findes patentløsninger, når det drejer sig om omsorgsindsatsen over for de psykisk syge stofmisbrugere. Hun er dog meget tilfreds med de resultater, som projekt 13'eren har opnået, og nu har Nordjyllands Amtsråd gjort projektet til et permanent tilbud.

''Det er meget svært at måle resultatet af indsatsen på det her område. Men at man i 13'eren har formået at skabe kontakt og, måske endnu vigtigere, at fastholde kontakten til denne gruppe, er et meget flot resultat. Erfaringerne fra 13'eren indgår i en nystartet efteruddannelse af personalet, hvor vi arbejder meget på at gøre dem bedre til at have med psykisk syge stofmisbrugere og andre udstødte grupper at gøre.

Det handler bl.a. om, at man skal udvise en større tolerance og rummelighed over for denne specielle gruppe. I dag har vi fået et langt mere nuanceret syn på de forskellige grupper, der præger misbrugsmiljøet, og ved hvor svært det er at skille dem ud fra hinanden.

Det er klart, at vi nu må se på, hvad vi tilbyder de psykisk syge misbrugere og andre udstødte grupper, og finde ud af, hvordan vi skaber de bedste rammer for dem. Men der er ingen tvivl om, at professionelt opsøgende arbejde er noget, vi fremover vil benytte os af. Det er måden at nå ud til de svageste grupper i samfundet, og det skal vi være parate til at gøre,'' siger Inger Margrethe Thomsen.·

Nøgleord: Misbrug, narkobehandling, projekt 13'eren, psykiatri, Aalborg.