Synspunkt: Fri os fra handletvang

Forestil dig, du ligger fladt i en seng på en hospitalsafdeling uge efter uge.

Plejepersonalet giver dig den mad, din søn bestiller. Ham, som du altid har arrangeret mad for. Udtømmelser foregår på bækken. Det kræver sygdommen. I den kultur, du kender, deltager mænd ikke i at passe gamle, syge og børn. I det hele taget har du levet et liv, hvor mænd og kvinder er adskilte i det daglige med hver deres roller.

Plejepersonalet taler med dig gennem din søn. Du vinder en sejr, da de accepterer, at du ikke ønsker at modtage bækken af mandligt personale. Personalet og du finder en praktisk løsning, og du undgår ydmygelserne ved at være blottet for en fremmed mand.

En dag er der gået lang tid, fra du sidst lod dit vand. De kommer og banker dig over skambenet samtidig med, at de giver lyde fra sig, som du ikke kan identificere med ord, du kender.

De prøver at fortælle dig 'noget' med slanger. Du ryster på hovedet – men noget gør, at de ikke anerkender din afvisning. Du må igennem den umenneskelige behandling 'kateter à demeure' med tvang.

Ingen ønsker, dette skal ske.

Hvad gør kulturforskellen i sygeplejesituationen ved os? Sygeplejersken opgav at arbejde videre med at opnå patientens accept. Den kreative tænkning svigtede.

Vi ønsker en omsorg, der kan inddrage patientens kulturelle tilhørsforhold såvel som det alment menneskelige. Sygeplejersken får udfordret sin samarbejdsevne og kommunikative færdigheder.

Fremmedheden må opløses. Vi må gøre situationen menneskelig at være i. Vi har ansvar for at etablere kommunikationsveje, der fremmer den gensidige forståelse.

Tilliden til vores handlinger ligger heri.

Den sygeplejestuderende spørger mig: Hvad gør jeg med patientens tillid til mig? Hun bør opleve en sygepleje, hvor kulturforskelligheder ses som en udfordring i den kreative sygepleje, tænker jeg som hendes lærer.

Når sygeplejersken tilsidesætter patientens selvbestemmelsesret over egen krop fyldes relationen af mistillid.

Den nødvendige følelse af anerkendelse udebliver.

Vi må opbygge et fagligt bolværk mod den objektgørelse af de fremmede, som kommer frem i medierne. Vores fags etiske dimension må træde tydeligere frem i vores handlinger. De nødvendige refleksioner om denne særlige del af sygeplejen bør etableres.

Vi kan enten afvise at medvirke i plejen af de fremmede eller vælge at løfte den opgave for dansk sygepleje, det er at udvikle de nødvendige tværkulturelle kompetencer.

Grete Mygind er sygeplejelærer i Københavns Amt, Sygeplejeskolen i Herlev.