Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Enetime i udlændingepolitik

Pia Kjærsgaard skal ikke slippe nemt afsted med at kritisere den nye udlændingepolitik på fødeafdelingen på Skejby Sygehus – det besluttede oversygeplejerske Anne Birte Garde. Hun inviterede resolut politikeren på besøg i håbet om, at denne ville blive klogere.

Sygeplejersken 1997 nr. 7, s. 14-15

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

SY-2007-07-15aaPia Kjærsgaard blev vist rundt på fødeafdelingen. Hvert år føder omkring 4.500 kvinder på afdelingen, hvoraf de ca. 500 er udenlandske mødre. Foto: Flemming Jeppesen

Pia Kjærsgaard satte blandt andet spørgsmålstegn ved Skejby Sygehus' forbrug af professionelle tolke. Pia Kjærsgaard blev vist rundt på fødeafdelingen. Hvert år føder omkring 4.500 kvinder på afdelingen, heraf er de ca. 500 udenlandske mødre.

Skal udlændinge have særbehandling? Det spørgsmål ville formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, gerne have svar på, efter at der havde været omtale af, at fødeafdelingen på Skejby Sygehus havde lavet en såkaldt udlændingepolitik. Fødeafdelingens udlændingepolitik blev omtalt i 'Sygeplejersken' nr. 48/96.

På grund af Pia Kjærsgaards kritik i blandt andet en kronik i Jyllands-Posten, tog oversygeplejerske Anne Birte Garde initiativ til at invitere Pia Kjærsgaard på besøg på fødselsafdelingen, der er det første sted i landet, som har indført en politik for servicen over for udenlandske patienter.

Siden artiklen i 'Sygeplejersken' blev bragt, har Anne Birte Garde hver dag fået henvendelser fra andre hospitalsafdelinger, som er interesserede i at indføre en lignende politik. Politikken går blandt andet ud på, at afdelingen skal bruge professionelle tolke, hvis patienten ikke taler dansk. Personalet skal forsøge at forstå patientens opfattelse af sundhed og sygdom, men patienten skal også indordne sig under sygehusets regler. I udlændingepolitikken står endvidere, at racisme ikke accepteres.

Pia Kjærsgaard ville gerne vide, hvad udlændingepolitikken går ud på, og hvor meget denne særbehandling koster ekstra. Inden mødet havde hun stillet spørgsmål i Folketinget til sundhedsministeren og fået det svar, at Skejby Sygehus sidste år brugte 100.000 kroner på professionelle tolke. Tolkeudgiften var ét af de emner, Pia Kjærsgaard gerne ville diskutere.

Ved mødet deltog blandt andre chefsygeplejerske Anne-Mette Nielsen, administrator Villy Helleskov, chefjordemoder Anette Nonboe, administrerende overlæge Bo Hejl og amtsborgmester Ib Frederiksen.

Dansk Folkeparti havde selv inviteret pressen med til mødet for at promovere partiformandens synspunkter.

Først og fremmest ville Pia Kjærsgaard gerne have svar på spørgsmålet om, hvorfor udlændinge skal have særbehandling på fødeafdelingen. Her svarede administrerende overlæge Bo Hejl, at det skal de, for at afdelingen kan yde den samme service til alle patienter.

''Der er ikke tale om særbehandling til udlændinge, men om at give en individuel behandling til alle patienter, så de kan få den samme service,'' sagde han.

Pia Kjærsgaard ville også gerne vide, hvordan afdelingen forhindrer, at danske kvinder bliver generet af de mange besøgende til indvandrerkvinder, der har født.

Anne Birte Garde henviste til udlændingepolitikken om, at personalet har ansvaret for, at besøgsreglerne overholdes, både hvad antallet af gæster og besøgstider angår.

''I de senere år er vi blevet mere frie med besøgstider – vi er ikke længere sådan nogle stramme damer med knold i nakken, der kommer med løftet pegefinger, men overfor udlændinge, der ikke kender de danske regler, kan det være nødvendigt med faste regler. Men det er vigtigt, at der gælder de samme regler for alle,'' sagde Anne Birte Garde.

Pia Kjærsgaard fandt det uheldigt, hvis indskrænkningerne i besøgsreglerne betyder, at vilkårene er blevet dårligere for danske kvinder.

Chefjordemoder Anette Nonboe svarede, at hun mente, at opstramningen af besøgsreglerne har vist sig at være til gavn for alle, så der ikke er åbent hus i fødeafdelingen hele dagen.

Efter at have fået gennemgået punkterne i fødeafdelingens udlændingepolitik, spurgte Pia

Side 15

Kjærsgaard om de mange ting, der var blevet sat i værk, havde virket.

''Først og fremmest har vi fundet ud af, at det er vigtigt at spørge til hver enkelt patient og ikke gå ud fra, at alle indvandrerpatienter er ens. Mange anden-generations indvandrerkvinder er for eksempel ligeglade med, om de bliver undersøgt af en kvindelig eller mandlig læge. I de tilfælde, hvor kvinderne taler dansk, er der som regel ingen problemer. Det er meget få af vores indvandrerpatienter, der er problemer med,'' sagde Anne Birte Garde.

Pia Kjærsgaard var interesseret i at vide, hvor mange udlændinge, der reelt var problematiske på grund af sprogproblemer. Omkring 10 procent af mødrene på fødeafdelingen er udlændinge, men Anette Nonboe sagde, at det drejede sig om omkring 30 ud af 2.000 kvinder, der fik tolkebistand i jordemodercentret – altså nogle få promille.

Anne-Mette Nielsen tilføjede, at selv om det ikke er store tal, så 'fylder' disse kvinder meget, fordi de tager længere tid, når man skal bestille tolk.

Personalet var enige om, at satsningen på at bruge professionelle tolke havde vist sig at være en god idé. Bo Hejl sagde, at han som læge er afhængig af at kunne få oplysninger, som han vanskeligt kan bede familiemedlemmer til patienten spørge om.

''Det nytter ikke at bede en tiårs knægt om at spørge sin mor om sidste menstruation og om eventuelle tidligere provokerede aborter,'' sagde Bo Hejl.

Pia Kjærsgaard stillede spørgsmålstegn ved udgiften til tolkningen, og Bo Hejl svarede, at de penge er givet godt ud, da tolkningen sparer tid. Anne Birte Garde tilføjede, at det ikke er hospitalets opgave at føre politik, og for eksempel kræve tvungen danskundervisning.

''Derimod er det hospitalets opgave at arbejde for gensidig respekt og det er hospitalets pligt at sørge for at kommunikationen foregår tilfredsstillende,'' sagde hun.

Pia Kjærsgaard fandt, at punktet i udlændingepolitikken om, at racisme ikke accepteres, burde være logik for nybegyndere.

''Jeg kobler af, når jeg hører det ord. Det er fortvivlende, at man ikke kan diskutere de her ting, uden at ordet 'racisme' kommer op,'' sagde Pia Kjærsgaard.

Anne Birte Garde, Bo Hejl og Anette Nonboe valgte at tage kritikken til sig.

''Vi lavede denne udlændingepolitik, fordi vi fik beskyldninger om, at personalet havde racistiske holdninger. Det er vores første spæde forsøg på at lave en udlændingepolitik, og vi er meget opmærksomme på, at ordet racisme måske er uheldigt valgt – eventuelt kunne vi i stedet sige, at 'irrationelle forbehold' over for hinanden ikke accepteres. På den anden side hvorfor ikke kalde en spade for en spade,'' sagde Anne Birte Garde.

Anne-Mette Nielsen mindede om, at man også i andre sammenhænge havde været nødt til at indskærpe over for personalet, at personlige holdninger til en sag ikke måtte smitte af på patienterne, for eksempel da den fri abort blev indført.

Bo Hejl kom Pia Kjærsgaards kritik af ordet racisme i møde ved at sige:

''Vi vil gerne lære af dig, og for os er ordet racisme ikke det altafgørende i udlændingepolitikken. Det vigtige er, at vi behandler alle ens og at vi tilpasser kommunikationen til hver enkelt.

Nøgleord: Indvandrere, Skejby Sygehus, tolkning, udlændingepolitik.