Who sætter nye mål

Op til årtusindskiftet har Verdenssundhedsorganisationen WHO udarbejdet en ny udgave af sin globale sundhedspolitik 'Sundhed for alle i det 21. århundrede', som afløser 'Sundhed for alle år 2000'. Vedtagelsen af den nye sundhedspolitik var imidlertid kun en af flere store begivenheder på WHOs årlige generalforsamling, der fandt sted i Geneve den 11.-16. maj 1998. I generalforsamlingen, som er WHOs øverste myndighed, deltog mere end 1.200 delegerede fra 191 medlemslande.

Generalforsamlingen var præget af en positiv stemning og udtryk for samarbejdsvilje på tærskelen til den 21. århundrede.

Konkret blev samarbejdsviljen udmøntet i en 'Verdenssundhedsdeklaration', i hvilken medlemslandene erklærer at ville ''handle i fællesskab for at imødegå fælles sundhedsrisici og fremme universel velfærd.''

Deklarationen rummer tillige en bekræftelse på medlemslandenes tilslutning til WHOs vedtægtsmæssige princip, at opnåelse af det højest mulige sundhedsniveau er en fundamental menneskeret.

Ny Sundhed for Alle

Den ny globale 'Sundhed for Alle Strategi for det 21. århundrede' indeholder 10 mål for perioden frem til år 2020.

De 10 mål handler om

• at færre børn under 5 år hæmmes i deres udvikling
• at moder/barn dødeligheden reduceres, og den forventede levealder ved fødsel bliver over 70 år i alle lande
• at afværge udviklingen af større verdensomspændende epidemier
• at udrydde og bekæmpe visse sygdomme
• at forbedre adgangen til vand sanitet, føde og husly
• at fremme sundhed, herunder de nationale Sundhed for Alle-strategier
• at forbedre adgangen til alsidig, basal kvalitetssundhedspleje
• at implementere globale og nationale sundhedsinformations- og overvågningssystemer
• at støtte sundhedsforskning.

Direktøren for det Internationale Sygeplejeråd, ICN, Judith Oulton, talte på samtlige tilstedeværende sundhedsorganisationers vegne. Hun fremhævede, at det jo er vigtigt, at samtlige sundhedsprofessioner støtter sundhedsstrategien, hensigtserklæringer med videre, da det jo er dem, der skal omsætte dem til praksis.

WHOs nye generaldirektør, Gro Harlem Brundtland, der tiltræder sit embede den 21. juli 1998, har flere af målene øverst på sin dagsorden: bekæmpelse af børnedødeligheden, rygning, malaria er prioriterede områder sammen med vaccination, psykisk sundhed, kvinders sundhed og familieplanlægning.

I sin tiltrædelsestale gav Gro Harlem Brundtland blandt andet udtryk for, at medlemslandene må tage ansvaret for de mål, de sætter sig, og skaffe ressourcer til veje. ''De må praktisere, hvad de prædiker fra WHOs talerstol,'' sagde Gro Harlem Brundtland.

Der stilles store forventninger til hende med hensyn til gennemførelse af positive ændringer i WHO i retning mod større effektivitet, mere pålidelighed, mere gennemsigtighed og mere lydhørhed over for den omskiftelige omverden.

Kommende problemer

Offentliggørelsen af Rapport om verdenssundheden 1998: 'Life in the 21st century – A vision for All' var med til at markere WHOs 50-års jubilæum, idet WHOs arbejde gennem årene er skitseret i rapporten. Dertil kommer forudsigelser om tendenserne 25 år frem i tiden: De vigtigste er øget levealder og dalende befolkningstilvækst, hvilket vil betyde, at den gennemsnitlige levealder vil nå op på 73 år, den globale befolkning øges til omkring otte milliarder, og der vil være mange gamle og færre unge.

Sygdomsbekæmpelsen i det 21. århundrede vil dreje sig både om smitsomme og kroniske ikke-smitsomme sygdomme. For de smitsomme sygdommes vedkommende antages kontrollen at ligge i vaccinering frem for medicin. Kun en tredjedel af alle kræfttilfælde kan helbredes ved tidlig opdagelse kombineret med effektiv behandling. Diabetes hos voksne vil mere en fordobles, fra 143 millioner i 1997 til 300 millioner i 2025, stort set betinget af livsstil. Hiv og aids vil fortsat udgøre en stor trussel i ulande og mod det 21. århundredes børn.

Selv i de rigeste lande vil majoriteten af skrøbelige ældre mennesker ikke have råd til den sundhedsomsorg, de har behov for, og kun nogle få lande vil kunne yde en særlig indsats for denne store del af befolkningen.

Kredsløbssygdomme er den væsentligste årsag til død og invaliditet hos ældre over 65, men der er store muligheder i forebyggelse.

Som helhed er der en klar tendens mod et sundere, længere liv. Forklaringen ligger i de sociale og økonomiske fremskridt i sidste halvdel af det 20. århundrede. Fremskridt med hensyn til 'Sundhed for Alle' hæmmes dog i mange lande af utilstrækkelig politisk vilje, ulige adgang til ydelser i den primære sundhedstjeneste, kvinders fortsatte lavstatus, langsom socioøkonomisk udvikling, ubalance i fordelingen af menneskelige ressourcer, vanskeligheder i forbindelse med tværsektoriel sundhedsindsats, utilstrækkelige sundhedsinformationssystemer, forurening, dyr, teknologi og katastrofer.

I det 21. århundrede vil der stadig være omfattende absolut og relativ fattigdom. Byerne vil vokse, og der vil fortsat være en høj forekomst af infektionssygdomme og ikke-smitsomme sygdomme, tilskadekomst

Side 51

og vold. Globale trusler mod miljøet vil true menneskets overlevelse, men der vil ske bioteknologiske fremskridt, og det forudses også, at der vil blive mere samarbejde mellem den private og den offentlige sektor og borgerne.

Der blev vedtaget en række resolutioner på generalforsamlingen, blandt andet vedrørende antimikrobiel resistens, etiske, videnskabelige og sociale konsekvenser af kloning for menneskers sundhed og en fælles indsats mod antipersonelminer. Der blev desuden vedtaget en resolution, som opfordrer medlemslandene til at udvikle og iværksætte handlingsplaner vedrørende indfødte befolkningers sundhed, herunder respekt og bevarelse af traditionel healing og medicin i tæt samarbejde med de indfødte befolkninger. På miljøområdet vedtoges blandt andet en resolution om beskyttelse mod trusler relateret til klimatiske ændringer og ødelæggelse af det stratosfæriske ozonlag.

Castro talte børnenes sag

De fremmødte stats- og regeringschefer havde lejlighed til at drøfte 'Sundhed for Alle i det 21. århundrede' i et særligt forum i anledning af jubilæet. Blandt deltagerne var Cubas præsident, Fidel Castro, som i sin tale appellerede stærkt til forsamlingen med spørgsmål relateret til børnedødelighed, underernæring og manglende skoleundervisning for flere hundrede millioner børns vedkommende. Han påpegede blandt andet, at kontrol med patenter og markeder tillod de store transnationale selskaber at tage en pris for medicin, som er op til ti gange større end produktionsomkostningerne.

Såvel Fidel Castro som de øvrige regeringschefer modtog 'Sundhed for Alle'-medaljen, der blev givet som anerkendelse af deres medvirken til at forbedre deres folks sundhed. USAs præsidentfrue, Hillary Clinton, modtog de Forenede Arabiske Emiraters sundhedspris for sin indsats på området sundhed og social velfærd. Prisen på 40.000 US-dollars blev doneret til et WHO-projekt i Tanzania til reduktion af børnedødeligheden.

I forbindelse med 50-års jubilæet er der i perioden 11. maj til 18. juli 1998 arrangeret en stor kunstudstilling i WHOs hovedkvarter. Kunstværkerne fokuserer på tidsrelaterede temaer: liv, død, livscyklus samt rummet og elementerne og 'de personer, der omgiver os'.

Merete Andersen er konsulent i Dansk Sygeplejeråds organisationsafdeling.

Nøgleord: Sundhed for Alle, WHO.