Sådan går det patienterne nu

For godt et år siden besøgte Sygeplejersken rehabiliteringscentret Therapie Zentrum Burgau i Tyskland. Her er en status over de patienter, hvis sygehistorier og genoptræningsprogram blev beskrevet dengang.

Dieter kom for få uger siden for at tilbagelevere den kørestol, han havde lånt på Therapie Zentrum Burgau for omkring et år siden. Han gik selv med rollator op til den afdeling, han var blevet indlagt på den 11. marts 1997.

Sygeplejersken var på rehabiliteringscentret i Burgau i begyndelsen af maj 1997, knap tre måneder efter den bilulykke, som kostede Dieter en svær bifrontal hjernekontusion foruden multiple benbrud og bløddelsskader.

Da jeg så Dieter i maj 1997, manglede han stadig at få reimplanteret det stykke frontale hjerneskal, som havde måttet saves ud på grund af et sekundært, malignt hjerneødem. Dieter havde en svær organisk hjerneskade, dysfagi og inkontinens, og arme og ben bevægede sig i spastiske mønstre. Han gjorde ingen tegn til at artikulere sig og kunne hverken drikke, spise, vende sig, sidde eller stå. Dieter blev ernæret gennem en gastrostomi. Dieter var totalt hjælpeløs, men under intensiv optræning, som beskrevet i artiklen 'Terapien indlejret i sygeplejen' (1).

Et år efter Sygeplejerskens besøg på Therapie Zentrum Burgau har ledende fysioterapeut Karen Nielsen gjort status over, hvor langt Dieter og to andre patienter, der blev omtalt i Sygeplejersken nummer 24/97 (1,2), er nået.

Dieter blev i ugerne efter Sygeplejerskens besøg mere aktiv, men han blev tiltagende urolig og vanskelig at guide og samarbejde med for personalet. Situationen tilspidsede sig efterhånden, og familien foreslog, at Dieter holdt pause med optræningen og kom hjem til familien i vante omgivelser.

Et sådant forløb, hvor yngre, hjerneskadede patienter reagerer med modstand, er ikke usædvanligt. Det kan også afhjælpe situationen, hvis patienten kommer hjem en periode, men de fleste gange overstiger det familiens kræfter, og patienterne genindlægges efter nogen tid. Der blev planlagt en pause på 6-8 uger, hvor genoptræningen skulle fortsætte i hjemmet. Det gik imidlertid så godt, at Dieter forblev hjemme. I dag er han kontinent og går selv på toilettet, og han spiser selv. Dieter er rolig, venlig og omgængelig, men ytrer sig kun lidt spontant. Han kan tale og svare på opfordring, men benytter sig af frasesprog.

Kan spise selv

Diana var den sværest skadede af de tre patienter, men hun gør fortsat fremskridt nu godt to år efter ulykken, hvor hun pådrog sig svær hjernekontusion, akut venstresidigt subduralt hæmatom og massivt hjerneødem med symptomer på incarceration.

For et år siden sad Diana i kørestol og kunne hverken stå eller gå. Hun havde problemer med at lukke munden og det ene øje, og højre arm var paretisk. Hun kunne udstøde lyde, men ikke tale. Hun kommunikerede med sin venstre pegefinger, som hun kunne pege med og vende op eller ned, når hun ville svare ja eller nej på spørgsmål. Hun kunne skrive sit navn på computer og havde glæde af at se i blade og pigebøger. Diana havde problemer med at holde på spyttet og

Side 39

Billede

Side 40

fik al væske og ernæring gennem gastrostomisonde. Hun var totalt inkontinent. Diana virkede glad og smilende og meget optaget af omverdenen.

I dag bor Diana hjemme, men hun kommer til ambulant optræning på Therapie Zentrum Burgau. Diana spiser selv alt undtagen hårde skorper. Hun fører selv maden til munden med venstre hånd og kan bide mad af. Herefter må hun lægge brødet fra sig og dreje det for at kunne tage en bid af den anden side, når hun fører det til munden igen. Diana kan ikke drikke og får stadig væske gennem gastrostomien. Hun savler ikke så meget, mest når hun er træt. Diana er mere vågen og klar og viser vilje i alt. Hun vil selv vælge tøj og musik, og hvor hun vil hen. Hun kan kende forskel på folk, huske, hvem hun kan lide og blive fornærmet, når noget ikke passer hende. Ben og fødder er spastiske, og hun kan ikke styre en kørestol selv. Det er for tidligt med elektrisk kørestol.

Dianas mor læser med hende. Diana læser ord, men kan ikke skrive og ikke tale. Diana er stadig inkontinent og kan ikke sige til, når hun skal af med urin og afføring, men hun kan mærke det og sige til, når der er kommet noget i bleen.

Dianas mor bliver af og til ringet op af andre pårørende til patienter på Therapie Zentrum Burgau, som føler, hun støtter dem positivt. Denne oplevelse af at kunne være til hjælp for andre giver hende yderligere styrke til at tage sig af Dianas rehabilitering.

Uden fremskridt

Den tredje patient er uden navns nævnelse omtalt i en billedtekst som eksempel på en patient, der må lejres og plejes på gulvet for at kunne fornemme fasthed og dermed tryghed i omgivelserne og for at undgå fiksering (2). Kvinden var først blevet indlagt trekvart år efter ulykken, der havde forårsaget hjerneskaden. Hun havde da ligget på et plejehjem og kun modtaget traditionel genoptræning, så hun havde typiske senkomplikationer i form af kontrakturer og afmagring. Kvinden lå og vendte og drejede sig uafladeligt og ukontrolleret. Det var ikke til at konstatere, om kvinden havde mistet synet i forbindelse med ulykken. På grund af den sene indsats blev prognosen anset for dårlig.

Kvinden blev udskrevet efter forholdsvis kort tid uden at have gjort egentlige fremskridt. I dag er hun dog blevet lettere at omgås, hvad angår spasticiteten. Kvinden bor hos sin mor, der selv er handicappet, men kommer på daghjem hver dag. Her får hun kun egentlig fysioterapi en time om ugen. Kvinden er mere vågen og aktiv, kan udtrykke vilje og er meget styrende. Hun bryder sig ikke om forandringer og er roligst i vante rammer. Kvinden spiser ikke selv og kan ikke tale, men hun kan se. Hun kan stå op, og venstre side er mobil. Moderen vil gerne prøve, om et nyt ophold på Therapie Zentrum Burgau kan bringe den unge kvinde videre endnu.

Litteratur

  1. Vesterdal A. Terapien indlejret i sygeplejen. Sygeplejersken 1997;(24):11-16.
  2. Nielsen K. Målet er en reorganisering af hjernefunktionen. Sygeplejersken 1997;(24): 6-10.

Nøgleord: Genoptræning, hjerneskadede, rehabilitering, rehabilitering af hjerneskadede, Therapie Zentrum Burgau.

Diana kan i dag spise alt selv undtagen hårde skorper. Billedet er fra Sygeplejerskens besøg på rehabiliteringscentret i Burgau i begyndelsen af maj 1997.

Dieter kom for få uger siden for at tilbagelevere den kørestol, han havde lånt på Therapie Zentrum Burgau for omkring et år siden. Han gik selv med rollator op til den afdeling, han var blevet indlagt på den 11. marts 1997.

Billedet er fra Sygeplejerskens besøg på rehabiliteringscentret i Burgau i begyndelsen af maj 1997, knap tre måneder efter den bilulykke, som kostede Dieter en svær bifrontal hjernekontusion foruden multiple benbrud og bløddelsskader.

Denne kvinde blev udskrevet uden at have gjort egentlige fremskridt under sit ophold på Therapie Zentrum Burgau. Hun blev først indlagt trekvart år efter ulykken, der havde forårsaget hjerneskaden. Billedet er fra Sygeplejerskens besøg på rehabiliteringscentret i Burgau i begyndelsen af maj 1997.

Læs temaet om rehabilitering af hjerneskadede i Sygeplejersken nr. 23 og 24/1997: Rehabilitering af hjerneskadede

Målet er en reorganisering af hjernefunktionen               

Terapien indlejret i sygeplejen          

En human tilværelse trods hjælpeløshed                  

De unge er ekstra sårbare              

Socialpolitiske strategier eller sundhedspolitisk        

I Sygeplejersken nr. 23 1007:

Sjælens organ       

Helbredelsesprocessen        

Sygeplejen til patienter med kranietraume i det akutte forløb           

Hyppigt forekommende kranietraumer                 

Indsatsen på stationært afsnit             
         

Emneord: 
Rehabilitering
Hjerne