Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Ord med vægt

Det er da beskæmmende, at sygeplejersker så ofte skal have hjælp af far, før de bliver hørt.

Sygeplejersken 1998 nr. 4, s. 17

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Adskillige aviser har omtalt og citeret fra Grethe Kjærgaards artikel 'Kvaliteten skrider' i 'Sygeplejersken' nr. 2/98. Det glæder næsten altid en redaktion at få sine artikler citeret i andre medier, og denne gang er ingen undtagelse. Det bør også glæde sygeplejersker, som gerne ser deres fag synliggjort.

Hvad der imidlertid er værd at bemærke, er, at artiklens emne ikke er spor nyt. Utidssvarende rammer på sygehusene, ændret plejetyngde, uacceptable forhold for patienterne, problemer med at opretholde kvaliteten i plejen og sygeplejersker, der er ved at rende livet af sig. Vi har hørt alt sammen før, og det har været beskrevet fra forskellig side i 'Sygeplejersken' masser af gange. Jeg har bl.a. selv skrevet om det i en artikel om, hvordan vilkårene er for pleje af døende på Amtssygehuset i Gentofte (nr. 6/97).

Det er oplagt, at årsagen til, at artiklen er blevet citeret, og at lokale politikere har været på besøg for at se nærmere på forholdene, ligger i, at det er tidligere medicinaldirektør Palle Juul-Jensen, der udtaler sig om forholdene, og at det er som patient, han udtaler sig.

Vi har al mulig grund til at være Palle Juul-Jensen taknemmelig for, at han orker at stå frem midt i sin rekonvalescens og give udtryk for sin indignation over forhold, som ikke er enestående for Århus Amtssygehus. Hans ord har selvfølgelig en særlig vægt, dels fordi han har prøvet forholdene på egen krop, dels fordi han ikke er hr. Hvemsomhelst. Det er ofte sådan, der bliver sat skub i sagerne. Statsministerens indsats for at sikre enestuer til psykiatriske patienter bunder fx også i private erfaringer.

Men det er enormt ærgerligt og uendelig typisk, at de problemer, sygeplejersker i årevis har peget på, først bliver taget alvorligt den dag, en eller anden ping eller hans gamle moster har været i kløerne på systemet. Selv om det hjælper, kan jeg trods alt heller ikke få mig selv til at ønske, at samfundets mest indflydelsesrige spidser skal blive syge og indlagt. Vi må også se i øjnene, at det heller ikke altid er standardbehandlingen, pingerne får lejlighed til at prøve, som det er sket i Palle Juul-Jensens tilfælde.

Går rent ind

Men det er da beskæmmende, at sygeplejersker så ofte skal have hjælp af far, før de bliver hørt. Vi må blive bedre til at råbe op, og det skal ikke være ved at klynke.

Sygeplejersker kan fx tage ved lære af den måde, Juul-Jensen har udtrykt sig på. Han har helt konkret fortalt om udtømmelser, lyde, lugte, bleer og alles kamp mod alle, når det bare skal gå hurtigt, og hvor ydmygende det opleves, når man pga. sygdom eller medicin ikke kan styre de basale, menneskelige funktioner, og disse kommer til at foregå i halvoffentlighed. Det går rent ind, også hos direktioner og politikere, som måske ellers har mere kontakt med tal end med mennesker, for det er noget, vi alle kan forestille os.

Hvis man vil høres, kan det ikke nytte at have fine fornemmelser og tale om manglende kontinuitet, uhygiejniske forhold, dalende kvalitet, mangel på helhed, værdier og psykisk pleje, kommunikationsbrist, ressourcemangel og i det hele taget anvende overordnede begreber for helt jordnære ting. Det er de helt konkrete forhold, vi skal have frem, hvis omgivelserne skal forstå, hvilke konsekvenser skæv prioritering har for patienterne.

Det nytter heller ikke, at vi er sarte og holder os tilbage fra at omtale, hvad det er, der kan opleves uæstetisk, blufærdighedskrænkende eller ydmygende. Sygeplejersker er jo aldeles ikke sarte. Jeg kender i hvert fald ingen. Vi har alle prøvet at have fingrene i både det ene og det andet, og når vi snakker sammen indbyrdes, plejer vi heller ikke at bruge omskrivninger eller udtrykke os i diskrete, floromvundne vendinger.

Hvis sygeplejersker vil være mere synlige, må de også fremlægge utilfredsstillende forhold, så de bliver synlige for andre. Det handler i høj grad om, hvordan vi bruger sprog og begreber. Det handler om at visualisere for dem, man vil have i tale. Arkitekter kan muligvis overskue, hvad forskellen på 29 og 45 kvadratmeter pr. patient betyder for indretningen af en sygestue. Vi andre kan ikke se det for os, hvorimod vi forstår det, hvis vi får at vide, at hr. Hansen ved vinduet ikke kan få sin kørestol hen til sengen, medmindre der køres to senge ud på gangen først.

Tak for håndsrækningen til patienter og personale, Palle Juul-Jensen, og rigtig god bedring.