Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Til lands, til vands og i luften

Man skal ikke være bange for højder, koldt vand og store bølger, hvis man er med i den særlige svenske SITS-enhed. Forkortelsen står for Sygehusfaglig Indsats Til Søs, men den særlige gruppe hospitalsansatte læger og sygeplejersker, alle med speciale i anæstesi, har endnu en rigtig ulykke 'til gode'. Alligevel fastholdes det 700.000 kroner dyre beredskab.

Sygeplejersken 1998 nr. 40, s. 18-19

Af:

Tom Heinemann, journalist

At store byggeprojekter skal overvåges nøje, vidner de foreløbige fire dødsfald under byggeriet af Øresundsbroen om.

Derfor har Universitetshospitalet i Malmø i samarbejde med Länsstyrelsen Skåne dannet en særlig læge- og sygeplejeuddannet enhed, SITS (Sygehusfaglig Indsats Til Søs), der med snart sagt alle midler skal forsøge at nå frem til et eventuelt ulykkessted til lands, til vands og i luften.

Den særlige SITS-enhed er blot et af flere eksempler, der illustrerer, at de svenske myndigheder tager de beredskabsmæssige udfordringer i forbindelse med Øresundsbro-byggeriet alvorligt.

I modsætning til de danske myndigheder, hos hvem størrelsen af et stående beredskab primært afhænger af indbyggertallet, arbejder svenskerne konsekvent med risikoanalyser, og 'worst case'-scenarier, ligesom der er stor forskel på, hvem som har det overordnede ansvar ved redningsaktioner:

''Den særlige gruppe, der har lige mange kvinder og mænd, blev skabt, fordi vi mente, at der ville blive brug for en decideret sygefaglig indsats under det store byggearbejde. Foreløbig har byggeriet kostet fire menneskeliv, så der er ingen tvivl om, at der ertale om en meget farlig arbejdsplads,'' siger Marie Young, der er enhedens ansvarlige læge.

Til daglig arbejder hun som anæstesi-læge på Universitetshospitalet i Malmø, men i de uger, hvor hun og den vagthavende sygeplejerske har vagten i SITS-enheden, bærer hun en personsøger, der sikrer, at holdet kan kaldes på alle tider af døgnet.

''Vi har en aftale om, at to ugers vagt i SITS-enheden giver en uges fri. Derfor er beredskabet billigt og går ikke så meget ud over éns daglige arbejde på hospitalet. Samtidig har vi fået en god forsikringsaftale i stand, der træder i kraft i det øjeblik, vi rykker ud.''

Hård træning

''De folk, der er med i SITS-enheden, skal hverken være for gamle eller have en dårlig kondition. Selvom vi ikke har foretaget deciderede konditionstest, ved alle

Side 19

efter utallige træningstimer, at man skal kunne tåle mere end de fleste.

Enhedens medlemmer skal have særdeles gode samarbejdsevner, ligesom de skal være stresssikre. Samtidig har vi krævet, at ansøgere til enheden ikke lider af søsyge eller højdeskræk,'' fortæller Marie Young.

Under en konference, Samspel Skåne, for nogle måneder siden, blev der vist en videooptagelse af, hvordan SITS-enheden træner og arbejder.

Foruden udspring fra færger iklædt overlevelsesdragter træner enheden i at blive firet ned fra store højder ved hjælp af avanceret bjergklatringsudstyr. Alt sammen noget, der kan blive nødvendigt i tilfælde af en større ulykke til søs eller på selve broen, hvor de kommende biler og tog kører i to dæk.

''Vi har nu trænet i mere end et år, og endnu har enheden ikke været tilkaldt til en 'rigtig' ulykke. Det kan skyldes manglende kendskab til enhedens eksistens, men også det faktum, at bro-entreprenøren, Sundlink Contractors, har en meget veluddannet medarbejderstab, der i flere tilfælde selv har klaret at stabilisere en tilskadekommen kollega, før han er blevet transporteret i land,'' siger Marie Young.

Politiet som chauffør

Går alarmen hos de to, der er på vagt, kaldes politiet i Malmø samtidig.

De stiller et udrykningskøretøj til rådighed, og mens lægen og sygeplejersken tager overlevelsesdragter og det omfattende udstyr på ryggen, forbereder man sig i havnen i Malmø eller i Landskrona.

Her venter et hurtigtgående fartøj, der sejler de to ud til ulykkesstedet.

''Vi har et driftsbudget på cirka 700.000 kroner om året, mens alt vores udstyr er doneret af Sundlink Contractors, som også stiller fartøjer og mandskab til rådighed under vore træningsture. Skal vi bruge en helikopter for at nå frem, har vi også en aftale med forsvaret om, at de stiller en redningshelikoter til rådighed, såfremt det er nødvendigt,'' fortæller Marie Young.

SITS-enhedens fremtid er dog ikke sikret.

Da den blev oprettet i juni sidste år, var det med baggrund i de risikoanalyser, man foretog af selve byggeprocessen. Hvad der skal ske efter år 2000, hvor broen står færdig, ved Marie Young endnu ikke:

''Så langt er vi ikke nået, men i princippet har vi et dækningsområde, der gælder hele Øresund og farvandet ud for den svenske sydkyst. Vi står derfor også klar til at bistå ved en eventuel dansk redningsaktion, men hidtil har det ikke været mit indtryk, at de danske myndigheder er klar over, at der er noget der hedder SITS,'' slutter den særlige svenske enheds ansvarlige læge. 

700.000 TONS FARLIGT GODS (side 18)

Øresundsbroens 70 kilometer jernbane, to tunnelsystemer, 50 kilometer motorvej og syv længere tog-tunneler er – sammen med et utal af jernbane- og motorvejsbroer – en kolossal udfordring for hele regionens redningsberedskaber.

For eksempel i forbindelse med transport af farligt gods.

Foreløbige beregninger af mængderne af farligt gods, der vil blive transporteret over broen, er opgjort til knap 700.000 tons.

Hvordan det skal håndteres, eller om der skal udarbejdes restriktioner for transporterne, er stadig et emne, der diskuteres mellem de svenske og de danske myndigheder.

Langt størstedelen af det farlige gods vil blive transporteret i lastbiler, mens kun cirka 20 procent transporteres med de 27 godstog, der dagligt vil passere Øresund. Antallet af passagertog vil, efter de foreløbige beregninger, nå op på 135 tog i døgnet, mens det forventes, at op mod 10.000 biler vil tage turen mellem de to lande

Nøgleord: Beredskab, SITS-enhed, Øresundsbro.