Druk koster Danmark ti milliarder om året

Danskernes overforbrug af alkohol koster samfundet mellem 9,8 og 12,7 milliarder kroner om året. Rundt regnet 6-10 milliarder kroner i direkte omkostninger og yderligere 3-4 milliarder, hvis man medregner det produktionstab, der kan tilskrives misbrugernes sygdom og for tidlige død.

De direkte samfundsudgifter på knap 10 milliarder kroner modsvares af samfundsindtægter i form af afgifter og moms på spiritus, vin og øl på i alt 6,7 milliarder kroner, så samfundets samlede nettoudgifter beløber sig til 3,2 milliarder.

På udgiftssiden er hovedposten behandlingsudgifter og andet (for eksempel fængsler) på i alt 7,7 milliarder kroner, mens 2,1 milliard posteres som overførselsudgifter til blandt andet pensioner.

Udgør u-landshjælpen

De samfundsmæssige udgifter, der kan tilskrives alkoholmisbrug, svarer cirka til en procent af bruttonationalproduktet, til Danmarks samlede u-landshjælp eller til mellem en tredjedel og en fjerdedel af prisen på en Storebæltsbro.

Det er en ekspertgruppe under Sundhedsstyrelsen, der har regnet sig frem til alkoholforbrugets samfundsøkonomiske konsekvenser, og de gør i deres rapport opmærksom på, at nogle af tallene kan være forbundet med usikkerhed, fordi de er fremkommet på baggrund af beregninger og skøn.

Som helhed svarer beregningerne dog meget godt til tilsvarende beregninger i udlandet.

De fleste tal i analysen er fra 1994 og 1995.

Argument for forebyggelse

Formålet med det samfundsmæssige regnestykke er at give et fingerpeg om, hvor meget alkoholforbruget belaster samfundsøkonomien, så man populært sagt har et udgangspunkt for diskussionen om, hvor meget det ''kan betale sig'' at investere i forebyggelse og behandling.

Der blev i 1994 brugt 66,5 millioner kroner på information og forebyggelse. Det svarer til knap en procent af det beløb, som samfundet tjente ind i form af afgifter og moms.

Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning bruges der alt for lidt på information og forebyggelse af overdrevent alkoholforbrug, mener overlæge Finn Hardt, der er chef for Alkoholenheden i Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS).

Finn Hardt er også medlem af den ekspertgruppe, som har udarbejdet rapporten 'De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug':

''I USA er der lavet en cost-benefit-beregning, som viser, at for hver dollar, samfundet bruger til forebyggelse og behandling, får man 15 igen i form af besparelser.

Side 9

Billede

Side 10

Vi har ikke foretaget en tilsvarende beregning, men det amerikanske regnestykke kan godt overføres til danske forhold.

Forebyggelse og behandling, der nedsætter forbruget, vil spare samfundet for enorme summer – ikke alene til hospitalssenge, men også til invalidepensioner, til anbringelse af børn uden for hjemmet, til fængsler og meget andet,'' siger overlæge Finn Hardt.

Udgifter i forbindelse med alkoholrelaterede lidelser kostede i 1994 sundhedssektoren og plejesektoren 2,8 milliarder kroner. Største samlede beløb i den kategori var ekstra udgifter til operationskomplikationer på 1,9 milliarder kroner.

De 20 procent af patienterne, der har et overforbrug af alkohol, har tilsammen et sengedagsoverforbrug på 410.000 sengedage i forbindelse med operationer.

Patienter med for stort alkoholforbrug heler dårligere efter operation og har flere komplikationer. Derfor må de i gennemsnit ligge 5,9 dage længere end patienter med et moderat forbrug.

Flere dør af druk

I 1994 udskrev de somatiske sygehusafdelinger 23.071 patienter med alkohol-overforbrug som hoved- eller bidiagnose. Disse patienter medførte en beregnet samlet udgift på 411 millioner kroner. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal er antallet af alkoholrelaterede dødsfald per 100.000 indbyggere over 14 år næsten fordoblet fra 1970 til 1994.

I 1970 døde 15,2 per 100.000. I 1994 døde 29,5 per 100.000 indbyggere over 14 år. Nogle af de hyppige dødsårsager, direkte forårsaget af alkohol, er skrumpelever, betændelse i bugspytkirtlen, alkoholforgiftning og alkoholpsykose.

Alkoholforbruget per indbygger over 14 år steg fra 5,4 liter ren alkohol i 1960 til 12,8 liter i 1983.

Derefter faldt det igen, men det har siden 1992 vist en svagt stigende tendens og blev i 1995 beregnet til 10,1 liter. Lidt over det europæiske gennemsnit og næsten det dobbelte af svenskernes forbrug per indbygger.

I 1995 var der på de psykiatriske afdelinger 6.856 hel- eller deldøgnsindlæggelse af patienter med alkoholrelateret diagnose, svarende til et sengedagsforbrug på 122.816 dage til en samlet pris af 270 millioner kroner.

Skadestuebesøg og ambulante besøg, der kunne relateres til et alkohol-overforbrug, kostede tilsammen samfundet 110 millioner kroner.

Også den primære sektor belastes økonomisk. Ud af cirka 28 millioner henvendelser til de praktiserende læger i 1994 var de 560.000 relaterede til alkohol-storforbrug.

På den baggrund skønnes det, at cirka to procent af udgifterne til de praktiserende læger eller i alt 52 millioner kroner skyldes patienter med storforbrug. Alkoholambulatorierne kostede 58 millioner kroner.

Bekostelige trafikulykker

I 1994 registrerede politiet 1.710 personskader i forbindelse med alkoholrelaterede trafikuheld, heraf 137 dræbte, 950 alvorligt tilskadekomne og 620 lettere tilskadekomne.

Behandlingen af en lettere tilskadekommen koster gennemsnitlig 16.371 kroner, mens en sværttilskadekommen gennemsnitlig koster samfundet 75.790 kroner. De gennemsnitlige behandlingsomkostninger per dræbt er 8.999 kroner.

Sammenlagt kostede de alkoholrelaterede trafikuheld sundhedsvæsenet cirka 84 millioner kroner, mens de materielle skader løb op i tilsammen 1,2 milliarder kroner. Der findes ikke danske undersøgelser af ressourceforbruget i forbindelse med alkoholrelateret kriminalitet, men en undersøgelse, foretaget af kriminalforsorgen, viser, at halvdelen af de indsatte i åbne og lukkede fængsler var påvirkede af alkohol på gerningstidspunktet.

Druk og kriminalitet

I Sverige er det beregnet, at 15-20 procent af omkostningerne til efterforskning, rettergang og straf vedrører alkoholrelateret kriminalitet. Bruger man de svenske forudsætninger på danske forhold, betyder det, at alkoholrelateret kriminalitet koster samfundet 1,2 milliard kroner.

De sociale omkostninger, der er forbundet med storforbrug af alkohol, beløber sig til i alt 1,2 milliard kroner.

Her vejer posten 'anbringelse af børn og unge' tungt med 750 millioner kroner. Cirka 20 procent af alle anbringelser af børn uden for hjemmet har forældrenes storforbrug af alkohol som hovedårsag.

Socialministeriet anslår, at cirka en procent eller 220 millioner kroner af de kommunale udgifter til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, integrerede plejeordninger og institutioner for ældre skyldes storforbrug af alkohol.

Amtsrådsforeningen har tilsvarende skønnet, at cirka 31 procent af brugerne af de såkaldte paragraf 105 institutioner (forsorgshjem, herberger og lignende) har storforbrug af alkohol som hovedproblem.

Side 11

De alkoholrelaterede udgifter til disse institutioner er derefter beregnet til 100 millioner kroner.

Kan ikke arbejde

Med et forsigtigt skøn anslås de udgifter til sociale pensioner, bistandspenge og dagpenge, som skyldes storforbrug af alkohol, at beløbe sig til i alt 3,2 milliarder kroner.

Tallet bygger på antagelsen af, at fem procent af dem, der modtager førtidspension, langvarig kontanthjælp og sygedagpenge, er storforbrugere af alkohol i en sådan grad, at forbruget er hovedårsagen til, at de modtager offentlige overførselsindkomster.

Ekspertgruppen har beregnet det produktionstab, der sker som følge af alkoholrelateret sygdom, ulykker og død, på flere måder.

I den mest vidtgående medtager man tabet af den mistede produktion i hele sygdomsperioden eller – i tilfælde af død – for hele perioden frem til den pensionsalder, som ikke blev nået.

Bruger man den beregning, taber samfundet årligt seks milliarder kroner i mistet produktion på grund af sygdom og død, der skyldes alkohol-storforbrug.

Ekspertgruppen gør opmærksom på, at forudsætningen for den beregning er fuld beskæftigelse, og at det derfor nok er mere realistisk at bruge en beregning, der kun medtager produktionstabet i en tilpasningsperiode, indtil den syge eller døde er erstattet på arbejdsmarkedet.

Det gør de samfundsmæssige udgifter og tab på grund af overdreven alkoholindtagelse tre milliarder kroner mindre.

Lidt alkohol er godt

Nyere undersøgelser har vist, at personer med et moderat forbrug af alkohol har en lavere dødelighed end både storforbrugere og de helt afholdende.

Eksempelvis har en amerikansk undersøgelse af 85.000 sygeplejersker vist, at kvinder med et lille til moderat alkoholforbrug (mellem en og 14 genstande om ugen) havde en lavere risiko for at dø end helt afholdende kvinder.

Andre undersøgelser peger i samme retning.

Samfundsøkonomisk er der således også en positiv gevinst ved alkohol. Denne positive gevinst ved danskernes moderate forbrug anslås i Sundhedsministeriets beregninger til omkring en halv milliard kroner, som skal trækkes fra de 9,8-12,7 milliarder, som storforbruget koster samfundet.

Indtagelse af alkohol er et fast element i vor kultur.

Liberal alkoholpolitik

Danmark har traditionelt haft en liberal alkoholpolitik, og de fleste danskere har kun overbærende smil til overs for svenskernes og nordmændenes mere restriktive politik på området.

Spørgsmålet er, om de stadig mere klare meldinger om det store danske alkoholforbrugs menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger vil medføre en ændret alkoholpolitik?

''Alle kender problemerne, og alle ved, hvordan man kan angribe dem, men ingen tør gøre noget virkelig indgribende,'' siger læge Finn Hardt, der mener, at alkohol er for billig og for let tilgængeligt:

''Hvis man ændrer forholdene om tilgængelighed, pris og bevillingspolitik, så berører det forbruget. Det ved man sikkert. Hvis man så samtidig øger ressourcerne til forebyggelse og behandling, vil det virkelig batte noget.''

At alkohol er blevet billigere og efter Finn Hardts mening for billig begrunder han med en beregning, der viser, at en dansker i 1955 skulle arbejde 12 minutter for en øl.

I 1991 skulle man kun arbejde tre minutter for samme øl.

EU tager affære

Mens danske politikere ikke er meget for at stramme op i den liberale alkoholpolitik, vil der muligvis ske noget i EU-sammenhæng.

Det svenske socialministerium har nemlig igangsat en undersøgelse af de sidste 50 års alkoholpolitik i samtlige 15 EU-lande.

EU-kommissionen støtter økonomisk undersøgelsen, der skal være færdig til, at den svenske regering kan sætte dagsordenen på området, når Sverige får formandskabet i EU i første halvdel af 2001.

Svenskerne vil nemlig ikke følge EUs påbud om en totalliberalisering af deres alkoholpolitik.

Efter den svenske regerings mening er det snarere de andre EU-lande, der skal ændre alkoholpolitik, fordi der efter den svenske regerings mening er en nøje sammenhæng mellem folkesundhed og restriktiv alkoholpolitik.

Kilde
Sundhedsministeriet: De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Nøgleord: Alkohol, samfundsøkonomi.